Slutspurt på SOMMERUDSALG og en masse gode tilbud - SE TILBUD HER!
Slutspurt på SOMMERUDSALG og en masse gode tilbud - SE TILBUD HER
Sammenligning af produkter Vælg op til 3 produkter, som du ønsker at sammenligne

Radonmåler og indeklimamåler

Alle produkter?

Ingen produkter fundet

Sammenlign
Vis produkt
På lager online (100+)  
  • Hygrometer
  • Termometer
  • Elegant design
  
 
Sammenlign
Vis produkt
På lager online (100+)  
  • Måler radon, temperatur og luftfugtighed
  • Airthings Wave app
  • Batteridrevet
  
 
Sammenlign
Vis produkt
På lager online (50+)  
  • Radon, VOC, CO2, luftfugtighed
  • Airthings Wave app
  • Kompatibel med Google Assistant
  
 
Sammenlign
Læg i kurv
På lager online (5+)  
  • Præcis radonmåling
  • 0,96" OLED-skærm
  • Bluetooth LE, RadonEye app
  
 

Radonmåler – hvilken radonmåling er bedst?

Det er ikke alle boliger, der har problemer med radon. Det kan dog føre til helbredsmæssige problemer, da det kan skade luftveje og lunger. Radon stammer fra radium, der findes naturligt i naturen. Gasarten kan hverken lugtes, høres, smages eller ses, hvorfor en radonmåler er nødvendig. Med den får du en præcis radonmåling samt en radonalarm, hvis niveauet er for højt.

Radon er en radioaktiv luftart, som findes overalt i undergrunden, og gassen kan trænge ind i boligen gennem sprækker og utætheder i konstruktionen – både i huse med og uden kælder. Indholdet af radon varierer rigtig meget fra område til område, og der kan også være store variationer lokalt. Den anbefalede grænse er et radonindhold på 100 Bq/m3 indeluft. En undersøgelse fra 2001 viste, at ca. 65.000 boliger havde en værdi over 200. Det er særligt vigtigt at måle værdien i ældre boliger, etplanshuse samt huse med kældre, der bliver benyttet til længere ophold.

En radonmåler fylder ikke meget, så den kan nemt ”gemmes væk”. Du kan aflæse de daglige mængder radon via appen samt få alarmer, hvis den overstiger den fastsatte grænseværdi. Du kan også se det på selve radonmåleren samt få historiske data, hvor du kan se eventuelle udsving.

Niveauet er typisk højere om vinteren, og derfor giver det bedst mening løbende at tjekke niveauet med radonmåleren i denne periode. Det højere niveau skyldes opvarmning, mindre udluftning og en generelt koldere jord om vinteren.

Mål indeklimaet i realtid med en indeklimamåler

Et godt indeklima er vigtigt for dit helbred i hverdagen. En god luftkvalitet kan modvirke sygdom samt booste produktiviteten og energien. Men hvordan måler man indeklima? Med en indeklimamåler, såsom vores luftkvalitetsmonitor, kan du måle både radon, VOC, CO2 og luftfugtighed med én og samme måler. Vores indeklimamåler er nemlig også en radonmåler, så du altid har styr på værdierne for den potentielt farlige gasart.

Måleren tjekker luftkvaliteten hvert 5. minut, og den giver dig besked med det samme, når det f.eks. er tid til at lufte ud, så du kan få det bedst mulige indeklima. Det kan evt. være en fordel at investere i en luftrenser også. Så får du renset luften for skadelige partikler og pollen, samtidig med at du løbende får tjekket for radon og andre ubehageligheder.

Det er vigtigt løbende at lufte ud, men det kan samtidig betyde, at støv og pollen kommer ind og bliver hvirvlet rundt. Det er især dårligt for allergikere og astmatikere. Men hvis du har en luftrenser, kan du sagtens lufte ud, når behovet er der.

Radon i nye huse, lejligheder og kældre – hvad gør man?

Det er først, når værdien overstiger 100 Bq/m3, du skal handle på det. Den eneste måde at tjekke for radon på er med en radonmåler. Det er især ældre boliger med kældre, der er i risiko for at have forhøjede værdier af radon. Lejligheder har typisk en lav radonværdi. Meget afhænger dog af, hvor i landet du bor.

Det er vigtigt, at du ikke kun tjekker én gang, men også måler årsmiddelværdien. Den skal du nemlig kende, før du kan give dig i kast med eventuel radonsikring. Sådan en måling tager typisk mellem 2-3 måneder og skal ske fra oktober til april, hvor der er fyringssæson.

Er der for meget radon, skal du sikre et ordentligt luftskifte, at tilførslen af udeluft er i overensstemmelse med bygningsreglementet samt tjekke for (og reparere) utætheder. Viser din radonmåler mere end 200 Bq/m3, anbefaler vi, at du etablerer radonsug eller en radonmembran.