Sammenligning af produkter Vælg op til 3 produkter, som du ønsker at sammenligne
Epoq køkken planlægning

Epoq køkkentips - “Tænk mere praktisk end æstetisk”

Hvordan foregår det egentlig, når man skal købe nyt køkken? Vi tog en snak med en køkkenkonsulent. Få hjælp til planlægning af dit nye Epoq-køkken hos Elgiganten.

Hvad er det vigtigt for mig som kunde at tænke på?

– At du køber køkkenet til dig selv, ikke til fremtidige spekulanter. Jo mere du har tænkt frem, jo mere effektiv bliver timen med køkkenkonsulenten. Tag alle tænkelige mål med.

Hvad er det vigtigt at have klar, inden renoveringen begynder?

– En god planlægning. Det gamle køkken skal rives ned, og du får sikkert brug for en elektriker og VVS-tekniker. Husk at tage det med i budgettet. Ved du, hvad der ligger under gulvet, eller hvordan rørføringen er? Sådan noget er det vigtigt at vide, inden man bestiller køkkenet.

Har du nogle smarte løsninger, som du altid anbefaler dine kunder?

– Tænk mere praktisk end æstetisk. Det bliver altid et flot køkken, men det er de smarte løsninger, der gør køkkenet til noget særligt.

Hvordan skal jeg indrette køkkenet, for at det er optimalt at arbejde i?

– Hav ”køkkentrekanten” mellem køleskab, komfur og vask i tankerne ved planlægningen. Der bør være mindst 120 centimeters bevægelsesfrihed mellem to køkkenbordplader, og placer gerne ovnen i et højskab for at få en bedre arbejdshøjde. Køkkenet er et arbejdssted, så belysningen er vigtig. Bed sælgeren om et forslag til tilbehør som opdelere, skuffebelysning og udtræksskuffer til højskab.

Hvilken rækkefølge skal jeg tage de forskellige beslutninger i, når jeg designer mit nye køkken?

– Tænk først igennem, hvor omfattende projektet er. Vil du blot ændre indretningen, eller skal du også rive en væg ned, lægge nyt gulv eller sænke loftet? På den måde bliver det lettere at beregne tidsforbrug og lægge et budget. Tænk over din stil og dine behov. Tag altid de store beslutninger først.

Hvordan foregår det, når man køber nyt køkken?

– Book en tid hos den nærmeste Elgiganten og medbring alle mål og gerne inspirationsbilleder og skitser. På mødet vil du få forslag til den bedste løsning for dit køkken, føle på materialer og se, hvordan farver og skabsindretning ser ud i virkeligheden. Derefter får du et tilbud og en ny tid. Dobbelttjek alle mål indtil da, eller få besøg af en montør, som kan foretage en kontrolmåling. På næste møde fastlægges ordren. Du får en mappe med alle skitser, aftaler og en ordrebekræftelse med hjem. Gem alle de papirer, du har fået, dels for at kunne kontrollere, at alt er med, når køkkenet leveres, dels fordi, de er din garanti for køkkenet.

Pil med teksten: Gå til Epog forside