JULEINFO: Find information om frist for levering og julens åbningstider.
JULEINFO: Find information om frist for levering og julens åbningstider.
Sammenligning af produkter Vælg op til 3 produkter, som du ønsker at sammenligne

Guide - Smartphone etui/covers - sådan beskytter du din mobiltelefon

 Smartphone etuier/covers - sådan beskytter du din mobiltelefon

Hvad er forskellen mellem en skærmbeskytter, en telefontaske og et smartphone etui? Her er en guide til den bedste beskyttelse til din mobiltelefon.

Man kan nemt komme til at smadre skærmen på en smartphone. Og sådan et uheld er frygteligt dyrt. For det meste koster det en formue at købe en ny skærm til din mobiltelefon.

På den anden side set er det billigt at beskytte den. En skærmbeskytter eller et smartphone etui koster kun nogle få hundrede kroner Og i de fleste tilfælde er det nok til at redde din mobiltelefon næste gang, den falder ned ad bordet eller ud ad lommen.

Hvis du arbejder som håndværker eller bare gerne vil gøre din smartphone vandtæt, kan et særligt etui være en endnu bedre løsning.

En skærmbeskytter redder dagen

”En skærmbeskytter af hærdet glas burde være den mindste beskyttelse af en dyr smartphone,” siger Markus Wilhelmsen, vores Norske kollega, der arbejder som salgsassistent i Elkjøp Phonehouse Arkaden i centrum af Oslo.

 Markus Wilhelmsen giver tips til, hvordan du kan beskytte din smartphone

Sådanne beskyttere består af et meget tyndt lag af hærdet glas, som du fastgør på skærmen, og har næsten helt overtaget de plastikark, der var almindelige for nogle år siden.

”I realiteten beskytter plastikarkene kun mod ridser. Derfor er skærmbeskyttere fremstillet af glas en langt bedre løsning. De absorberer stødet, så de smadrer, i stedet for den langt dyrere mobilskærm,”, siger Wilhelmsen.

Når det sker, er det hurtigt at udskifte skærmbeskytteren. I de fleste tilfælde er din smartphone lige så flot, som den var før. Før du sætter skærmbeskytteren på, skal du blot sørge for, at skærmen er tør, ren og støvfri.

”Selv på de dyreste smartphones koster det ofte kun halvt så meget som selve telefonen at udskifte skærmen. Derfor er det klogt at betale nogle få hundrede kroner for en skærmbeskytter i glas, der kan redde din telefon adskillige gange,,” siger han.

De tynde lag af hærdet glas påvirker ikke touchskærmen, og har åbninger til kameraet, knapperne og andre vigtige funktioner. De fungerer dog ikke så godt på smartphones med krumme skærme – i al fald ikke i øjeblikket.

Forskellige smartphone etuier/covers

Hvis du tager beskyttelsen af din smartphone mod uheld alvorligt, burde du også købe et smartphone etui/cover. De fås i både læder, silikone og plastik, og du kan vælge mellem etuier og covers, der beskytter bagsiden og kanterne, flip-covers der beskytter mobilen både foran og bagpå, eller telefontasker, der også kan rumme kreditkort.

Du kan vælge mellem monokrome smartphone covers, mønstrede etuier eller et der gør din smartphone personlig med et etui med dine egne billeder.

”Alle mellem 15 og 30 år vil gerne have et sejt etui eller cover med farver og mønstre. Ældre kunder foretrækker normalt en mere diskret beskyttelse,” siger Markus Wilhelmsen.

Han forklarer, at både backcovers, flip-covers og smartphone tasker giver god beskyttelse – også på siderne. Det sidste kan være vigtigt.

”På en iPhone sidder netværksantennen for eksempel i siden. Det betyder, du kan opleve dårligere dækning, hvis din mobil f.eks. bliver udsat for fire slag samme sted. Nogle telefoner, navnlig fra Samsung, har også glas bagpå, der kan revne. I sådanne tilfælde er et smartphone cover, der beskytter alle sider, en god løsning,” siger han.

Etuier, covers og tasker til mobiltelefoner beskytter også dit mobilkamera mod ridser, når du lægger telefonen på et bord. Hvis du imidlertid går efter et backcover, skal du også købe en skærmbeskytter.

Når du køber et smartphone etui eller cover, skal du sørge for, at det passer til din telefon. Der er særligt designede etuier og covers til både Samsung, iPhone og de fleste andre brands.

For og imod telefontasker

Din smartphone bliver lidt større, når du bruger et cover til beskyttelse, og navnlig hvis du vælger en telefontaske. Ifølge Wilhelmsen gør sidstnævnte det mere populære blandt kvinder end mænd.

”Kvinder har alligevel også deres telefon i tasken. Derfor betyder lidt ekstra vægt og størrelse ikke noget for dem,” fortsætter han.

En telefontaske har også mange fordele: Den beskytter din smartphone på begge sider, forside og bagside, og har plads til både kreditkort og andre kort. Det betyder, at du ikke skal slæbe rundt på både din telefon, en pung eller kortholder.

“Det eneste problem er, at hvis du mister telefonen, mister du alt,” siger Wilhelmsen.

For nogle år siden troede mange, at en smartphone afmagnetiserede kort, hvis man opbevarede dem sammen. Men ifølge Wilhelmsen er denne frygt grundløs.

”I de tre år, jeg har arbejdet i butikker, der sælger telefoner, har jeg langet tusindvis af telefoncoveres over bordet. Og jeg har aldrig hørt en kunde klage over, at kortene var afmagnetiseret. Og i de fleste tilfælde har du alligevel kun brug for chippen,” siger han.

Særlig beskyttelse til din smartphone

For at beskytte din iPhone uden at købe en KNOWHOW plan, kan du gå efter et vandtæt cover fra Lifeproof.

De koster cirka dobbelt så meget som et normalt etui og fire gange så meget som et cover, der beskytter bagsiden, men gør telefonen både vandtæt og stødsikker ved fald på op til to meter. Producenten garanterer mod skader på din telefon, så længe du opbevarer den i etuiet.

”Disse etuier er en let løsning, hvis du f.eks. arbejder i bygge- og anlægsbranchen. Og jeg gav min bror et før hans eksamensfest,” siger Wilhelmsen.

Find inspiration i nogle af vores andre artikler: