Sammenligning af produkter Vælg op til 3 produkter, som du ønsker at sammenligne
En mand studerer på hjemmekontor

10 tips til studerende på hjemmekontor

Netflix. Naboer, der larmer. Rod. Langsomt internet. Virus. Lidt for god adgang til slikskuffen. Der findes en million forskellige overspringshandlinger, der ligger på lur og er klar til at distrahere dig. Her er nogle gode råd til studieteknikker, gode rutiner og smarte produkter, der kan hjælpe dig med at blive mere effektiv med dit hjemmestudie.

1: Vær social

Lige fra tidernes morgen har vi taget ved lære ved at kommunikere med andre. Det ligger i vores DNA. Vi kopierer andres adfærd fra fødslen, vi afprøver ideer, får feedback og lærer på den måde at fungere som menneske. Sammen udvikler vi et fælles sprog, og vores forståelse af verden omkring os bliver bedre, efterhånden som vi taler med flere og flere folk. Vi har behov for andre for at lære.

Den sociale del af et undervisningsmiljø er ekstremt vigtig for indlæring, og den bør du prioritere – også når du sidder derhjemme. Afsæt hver dag tid til at have en social hangout på Messenger eller Teams, eller dér hvor I oftest diskuterer fag og deler tanker, men også bare holder hinanden lidt med selskab. Din forståelse af det, du læser, vil udvikles bedre i samspil med andre.


2: Få søvn nok

Søvn er vigtig for hjernen. Hvis du bruger mobilen som vækkeur, kommer du lidt for let til at tilbringe en halv time ekstra på Insta, Netflix, eller hvad du nu kan lide at hygge dig med inden sengetid. Der er forsket på området, og konklusionen var, at du faktisk bør slukke for enhederne to timer før, at du lægger dig til at sove.

Held og lykke! Første skridt på vejen kan jo være at købe et billigt vækkeur eller en clockradio.

Her finder du vores clockradioer og vækkeure.


3. Skab en god morgenrutine

Måden, vi starter dagen på, definerer ofte, hvordan resten af dagen bliver, og hvis du tager hul på dagen med en time på Netflix og en ostemad i sengen, kommer du næppe til at foretage dig meget mere. Forsøg med at skabe en rutine, hvor du står op, gør dig i stand, spiser en sund morgenmad og sætter dig ved skrivebordet for at arbejde. Ikke fra sengen. Du ved, hvor fristende de puder er!


4. Hold din laptop opdateret og fri for virus

Social distancering fungerer ikke så godt med en virus på computeren, så sørg for altid at opdatere din PC eller Mac, så den ikke møder nogen trusler udefra. Og sørg for at have et godt antivirusprogram installeret.

Her finder du antivirus- og sikkerhedsprogrammer.

Husk at Elgiganten tilbyder online backup og teknisk support. Du finder en oversigt over vores tjenester her.


5. Lær af Samwise Gamgee: Lav korte to-do-lister

»Let’s just get to the bottom of this hill, Mister Frodo.«

Sam forstod, at han måtte dele opgaven op i mindre dele for at få Frodo og ringen til Mordor. Det bør du også gøre!

Lav en to-do-liste med 3 punkter. Udfør punkterne – mærk følelsen af at have færdiggjort noget – og så laver du en ny. Jo længere en to-do-liste du laver, desto vanskeligere bliver det at komme i gang med den.


6. Luk verden ude

»Kan I ikke dæmpe jer lidt?!«

Uanset hvor god du er til at fokusere på det, du laver, kan det være umuligt ikke at lade sig irritere over larm omkring dig. Roomies, naboer, hunde – eller yngre søskende hvis du er hjemmeboende. Lyde er distraherende og svære at undgå. Et godt støjdæmpende headset kan hjælpe dig med at holde fokus, så du ikke kommer op at skændes med dem omkring dig.

Her finder du vores støjdæmpende hovedtelefoner.


7. Hold studiepladsen pæn og ryddelig

Kaffekoppen fra i går. Krummer. Gamle notater. Blade, du allerede har læst…

Alt, som ikke bidrager til, at du får læst, bidrager i stedet aktivt til, at du ikke får gjort det. Så find støvsugeren og din indre Marie Kondo frem og sørg for, at skrivebordet giver dig et »spark of joy«!

Her finder du alt inden for støvsugere og rengøring.


8. Hold pauser

Der er en grund til, at du havde frikvarterer gennem hele din skolegang. Hjernen har brug for det. Så tag 10 minutters pause hver time, eller 5 minutter hver halve time. Lav dig en kop kaffe og giv hovedet en chance til at bearbejde det indlærte.

Her finder du alle vores kaffemaskiner, stempelkander og andre kaffemaskiner.


9. Investér i en god stol

Det er ikke let at koncentrere sig, hvis det gør ondt i ryggen.

Selv om du følger råd nummer 8 og tager velfortjente pauser, kommer du alligevel til at tilbringe mange timer i stolen. En ergonomisk stol vil hjælpe dig med at undgå dårlig holdning og alt det, som følger med en dårlig siddestilling. På Wikihow kan du lære mere om »How to sit«, og vi har også nogle gode kontorstole/gamingstole i sortimentet.

Her finder du vores gamingstole.


10. Spis fornuftigt

Det har både sine fordele og ulemper at have køleskabet i nærheden hele tiden. For selvom du mindst 110 gange har fået at vide, at usund mad og drikke går ud over koncentrationsevnen, er det svært at lade være. Chips smager godt. Pizza smager virkelig godt.

Men prøv alligevel at variere kosten. Køb billige frugter og grøntsager til lækre smoothies. Lær at lave hummus i blenderen.

Overvej også hvor ofte du spiser. Bliver du optaget af en problemstilling, kan det hænde, at der går lidt for længe mellem hvert måltid, og småsultne folk bliver ofte utroligt snappy.

Her finder du alle vores blendere.

Få mere at vide og find relevante produkter her: Arbejd hjemmefra – få mest ud af dit hjemmekontor.