Sammenligning af produkter Vælg op til 3 produkter, som du ønsker at sammenligne
Billede af mobil og Google Home-højttaler

Guide: hvordan knytter du din arbejdskalender til Google Home?

Google Home kan fortælle dig hvordan din dag ser ud, men den får ikke adgang til din kalender medmindre du har en Google-kalender. Heldigvis findes der løsninger som også lader dig knytte Google Home til andre kalendere – hvis du er villig til at gøre en ekstra indsats.

Hey Google, hvordan ser min kalender ud?

Knytter du Google Home til din kalender, kan Google Assistant holde overblik over dine aktiviteter. Hilser du den «god morgen», fortæller den dig hvordan din dag ser ud – også alle dine aftaler.

Der er bare en lille udfordring: foreløbig fungerer dette bare med en privat eller delt Google Calendar. Det betyder at Google Assistant, på nuværende tidspunkt, ikke har automatisk adgang til G Suite-, Apple- eller Office 365- (dvs. Outlook) kalendere. Som et resultat af dette, er der mange brugere som ikke kan bruge Google Home med kalenderen de bruger på arbejde.

Men alt håb er ikke ude. I de fleste tilfælde findes der en løsning på dette, selv om den kan være lidt udfordrende. Hvis det bliver for kompliceret, kan du kan måske bede en teknologikyndig ven eller familiemedlem om hjælp.

Bord med kalender, mobil og andet

Forskellige kalendere – forskellige løsninger

Hvad du må gøre for at knytte din kalender til Google Home, afhænger af den type kalender du bruger og opsætningen af den. Eftersom der er så mange variabler, er det umuligt at lave én enkel standardguide for hvordan dette løses. Her giver vi dig nogle eksempler på hvordan du kan gøre det og giver dig vejledning med på vejen.

For at duplikere din arbejdskalender til en Google-kalender, skal du knytte den til din personlige Google-konto, og samtidig sørge for at den automatisk kopierer alle aftaler og aktiviteter i fremtiden.

Billede af pen og kalender

Kalendere som er importeret fra URL’er eller iCal-kalendere understøttes ikke og det samme gælder kalendere som mangler læse- eller skriveadgang (f.eks. at du kun kan se om man er optaget eller tilgængelig). I sådanne tilfælde vil det at importere eller dele din kalender ikke nødvendigvis være nok, men følger du trinene herunder kan du få det til at virke.

Vi bruger her G Suite, Googles software til virksomhedsbrug som et eksempel. Hvis din kalender benytter G Suite, bør metoden herunder virke for dig. Det samme gælder i høj grad også for iOS- og Office 365-kalendere og andre. Bruger du Office 365 er Microsoft Flow-værktøjet mere relevant for dig end IFTTT (se herunder).

Trin 1: Lær IFTTT (If This, Then That) at kende

Tredje-parts tjenesten IFTTT er et nyttigt værktøj som kan løse mange udfordringer. Forkortelsen står for «If This, Then That», som betyder at hvis én handling eller hændelse sker, vil den automatisk udløse en anden. Dette lader dig automatisere aktiviteter som Google Assistant ikke understøtter automatisk – som importering af kalenderaktiviteter. Det er præcis dette vi skal gøre nu.

IFTTT er gratis og let at lære. Du skal bare lave en konto i IFTTT-appen eller på IFTTT-hjemmesiden, før du kan tilføje eller lave handlinger, såkaldte «applets». Relevante tjenester tilføjer du hen af vejen. Du kan f.eks. lave en applet som sender dig en e-mail hver gang vejrmeldingen melder sne. Ifthis (der meldes sne), then that (en e-mail bliver sendt). Det er nemt!

Din kalender, eller rettere sagt, dine kalendere er en af tjenesterne du kan koble til. Nu forstår du måske hvor vi skal hen. Vi kommer tilbage til IFTTT lige om lidt.

Trin 2: Lav en privat kalender og del den med din G Suite-konto

Bruger du en Google-kalender med arbejdsmail, er den sandsynligvis en G Suite-konto. Normalt er denne G Suite-kalender blokeret fra at blive delt eller set af konti som ikke tilhører firmaet du arbejder i. Som et resultat er den derfor ikke tilgængelig fra din private Google-konto.

For at komme omkring dette, starter du med at lave en ny kalender på din personlige konto. Denne skal blive en kopi af din arbejdskalender og det er denne kalenderen som Google Assistant i realiteten får adgang til.

Log ind på din private Google-konto – igen, ikke G suite-kontoen du bruger til arbejde og åbn din kalender. Derefter går du til «Indstillinger» (tandhjulsikonet), «Tilføj kalender» og «Ny kalender». Lad os kalde denne nye kalender «Arbejde» (du kan kalde den hvad du vil). Sørg for at du vælger rigtig tidszone.

Derefter, mens du stadig er i indstillingsmenuen, vælger du din nye kalender. Her kan du vælge at dele denne kalender med specifikke personer. Så kan du dele den med din arbejds-G suite-konto og give relevante personer adgang. Du skal måske logge ind på din arbejdskalender for at bekræfte dette.

Trin 3: Synk kalenderne med IFTTT

Log på IFTTT med arbejds-G Suite-kontoen (din arbejdsmailen). Du skal lave to applets, én som kopierer begivenheder du laver og en anden som kopierer begivenheder du tilmelder dig.

Se trin-for-trin-beskrivelsen herunder.

 Screenshot af IFTTT-appen som viser det første trin af synkronisering af kalender
 Screenshot af IFTTT-appen som viser andet trin af synkronisering af kalender
 Screenshot af IFTTT-appen som viser tredje trin af synkronisering af kalender
 Screenshot af IFTTT-appen som viser fjerde trin af synkronisering af kalender

Processen er næsten identisk for begge applets: Når du har logget dig på IFTTT, går du til «My applets» og vælger «New applet». Her vil der stå «If +this then that». Tryk på den fremhævede «+this». Derefter bliver du bedt om at vælge en tjeneste. Søg efter Google Calendar og vælg denne. Du må koble din G Suite-kalender til din IFTTT-konto.

Næste trin er at vælge en udløser eller «trigger». Dette er den eneste store forskel mellem de to applets du laver. Du skal lave en med «New event added»-trigger, og en anden med «You respond to an event invite»-trigger. Vælg en af dem, og vælg din standardkalender (den du vil kopiere aktiviteter fra) fra dropdown-menuen. Derefter klikker du «Create trigger».

Næste menu siger «If this then +that». Tryk på den fremhævede «+that», og igen skal du søge efter Google Calendar-tjenesten. Klik på denne og vælg «Create detailed event».

Her får en række valg, men egentlig er det meget nemt. Under «Which calendar?», starter du med at vælge den nye kalender du lavede. Det vil sige den du kaldte «Arbejde» (eller det du valgte at kalde den). Derefter udfylder du de andre felter: Under «Start time”, trykker du «Add ingredient» og vælger «Starts». Dette vil kopiere starttidspunktet til den originale aktivitet. På samme måde vælger du «Ends» under «End time» og så videre.

Fuldfør ved at klikke «Create action» og så «Finish». Nu har du lavet en applet! For at lave den anden, gentager du processen, men denne gang bruger du den anden trigger. (Valgte du «New event added» første gang, vælger du nu «You respond to an event invite»).

Når begge applets er oppe og køre, vil alle nye begivenheder i din G Suite-kalender blive kopieret til din nye kalender kaldet «Arbejde». Tidligere begivenheder må dog importeres eller tilføjes manuelt. Bemærk at det kan tage flere minutter før en begivenhed er blevet kopieret!

Trin 4: Knyt din kalender til Google Assistant

For at knytte din kalender til Google Assistant, åbner du Google Home-appen på din telefon. Gå til «Konto» (ved at klikke på profilsymbolet nederst til højre). Derefter vælger du «Indstillinger», og navigerer til «Tjenester»-fanen.

Under «Kalender» kan du vælge dine standardkalendere. Her bør du nu se den du lige har lavet – den vi kaldte «Arbejde» – som et alternativ, i tillæg til din standardkalender. Sæt hak i boksen – nu er du i mål!

Hvis du også vil lave en begivenhed med Google Home direkte i G Suite-kalenderen er dette også muligt. Først gør du «Arbejde»-kalenderen til standardkalenderen for oprettelse af begivenheder i Google Home-appen. Derefter laver du IFTTT-applets for at kopiere dem med de samme værktøjer som beskrevet ovenfor.

Held og lykke!

Køb Google Home hos Elgiganten

Ingen produkter fundet

Sammenlign
Vis produkt
På lager online (100+)  
  • Google Assistant incl. dansk tale 
  • Stemmestyret hjemmekontrol
  • Kompatibel med Android/iOS
  
 
Nyhed
Sammenlign
Vis produkt
På lager online (100+)  
  • Stemmeassistent og visuel respons
  • 7" LCD-skærm
  • Kompatibel med Android/iOS
Køb idag!
  
 
Nyhed
Sammenlign
Vis produkt
På lager online (100+)  
  • Stemmeassistent og visuel respons
  • 7" LCD-skærm
  • Kompatibel med Android/iOS
Køb idag!
  
 
Sammenlign
Vis produkt
På lager online (100+)  
  • Google Assistant inkl. dansk tale 
  • Stemmestyret hjemmekontrol
  • Kompatibel med Android/iOS
  
 
Sammenlign
Vis produkt
På lager online (100+)  
  • Google Assistant incl. dansk tale 
  • Stemmestyret hjemmekontrol
  • Kompatibel med Android/iOS
  
 
Sammenlign
Vis produkt
På lager online (100+)  
  • Google Assistant incl. dansk tale 
  • Stemmestyret hjemmekontrol
  • Kompatibel med Android/iOS
  
 

Find inspiration i nogle af vores andre artikler: