VIND ET GAVEKORT PÅ 5.000 KR. TIL AT SHOPPE FOR PÅ BLACK FRIDAY
VIND ET GAVEKORT PÅ 5.000 KR. TIL AT SHOPPE FOR PÅ BLACK FRIDAY
Sammenligning af produkter Vælg op til 3 produkter, som du ønsker at sammenligne
PC eller Mac

Elgigantens guide til, hvordan du vælger stationær PC eller Mac til hjemmebrug

Du skal have ny hjemme-PC. Er der noget facit, når valget står mellem de to store?

Hvad kan du bedst lide? Æbler eller pærer? Valget mellem PC og Mac vil altid handle om personlige præferencer, men hvad er også smart at huske? Hvis du er på udkig efter en ny hjemme-PC, har du heldigvis mange muligheder. Uanset om du vælger en HP PC, en Lenovo PC, en Mac Mini, iMac eller Mac Pro, kan du trøste dig med, at du næppe går helt galt i byen. Med et stort udvalg, høj kvalitet og god vejledning finder du garenteret noget, der passer til netop dig, uanset om det er behov eller smag, der får vægtskålen til at tippe.

Man må gerne vælge med både hjerte og hjerne

Man siger, at hunde ligner deres ejere. Måske gælder det samme for PC'er? Folk er forskellige. Nogle er teknisk anlagt og kigger kun efter praktiske egenskaber, behov og pris. Andre lader sig rive med af design, brugervenlighed og helhedsfornemmelse. De fleste af os befinder os måske et sted midt imellem? Hvordan du vælger er heldigvis op til dig. Der er sagt meget om forskellen mellem Mac og PC gennem tiderne, men er de egentlig så forskellige den dag i dag?

PC eller Mac

iUniverset – stilrent og selvforklarende

Vi mennesker bliver påvirket af de ting, vi omgiver os med, og i dag går meget af vores tid netop foran computeren. Mac fra Apple blev tidligt foretrukket i kreative brancher på grund af gode programmer til at komponere musik, redigere film og behandle billeder. Efterhånden gik det op for Apple, at deres produkt var mere end blot en maskine – produktet var hele oplevelsen. Siden har stilrent design, enkel plug and play-funktion og innovative produkter gjort Apple til verdens største virksomhed – og flagskibet, Mac, til en moderne klassiker.

Er du på udkig efter en MacBook? Læs mere om forskellene på de forskellige MacBooks

PC eller Mac

PC'en – fleksibel, diskret og hårdtarbejdende

Mens Mac stammer fra en virksomhed med én samlet tankegang, er der mange forskellige PC-producenter. Det store udvalg gør, at du ofte finder nogle af de stærkeste, de mest specialiserede og prisgunstige maskiner blandt PC'erne. Mens Apple giver dig alt i en fuldt integreret verden, som skal forblive integreret, giver PC'er dig udvalget og friheden til at sammensætte din egen. PC'en kan lettere tilpasses, opgraderes og specialiseres efter dine ønsker. Tidligere var Mac overlegen i forhold til PC på hardware - i dag finder du faktisk meget af det samme under kabinettet. Derfor er forskellene i høj grad udlignet, hvis du punger ud til en god PC.

Vælger du PC er det vigtigt at du køber den helt rigtige skærm. Ved du hvad der er vigtigt når du køber skærm? Læs mere her

Windows kontra macOS

De største forskelle i brugeroplevelsen mellem en Mac og en PC er netop det – forskelle. Krigen mellem Mac og PC er slut, og begge har faktisk vundet. Både Windows og macOS er i dag imponerende gode alternativer. Begge har tilmed fået deres egen digitale assistent, henholdsvis Cortona og Siri. Har du Windows på jobbet og ikke behov for at lære noget nyt? Tillykke! Det kan du trygt fortsætte med – også selvom du køber Mac (Windows kan faktisk køre på den)! På den anden side – hvis du skifter til Mac, vil du sandsynligvis også lade dig charmere af Apples stilrene design, enkelhed og stabilitet. Mac software bliver udsat for virus i stadig mindre grad end software på en PC, men større forekomst af nye generiske spredningsmetoder, som går via skyen, mail og sociale medier, gør, at Mac også rammes i højere grad end før.

PC eller Mac

Fordele ved Windows 10

  • Den digitale assistent Cortana
  • Touchscreen-funktion
  • Splitscreen-funktion
Læs mere om Windows 10
PC eller Mac

Fordele ved macOS

  • Stabilitet
  • Integrationsfunktion, særligt mod iPhone
  • Den digitale assistent Siri

Top 5 Mac eller PC-tjekliste

God mavefornemmelse og praktiske hensyn er ofte en god kombination. Denne praktiske tjekliste er god at tænke igennem, før du beslutter, hvilken hjemme-PC du vælger.

Skal computeren stå fremme?

Både en iMac og en Lenovo Ideacentre PC har et flot og stilrent design. Desuden er hardwaren placeret inde i skærmen eller i skærmfoden, så du slipper for at have den stående under bordet.

PC eller Mac

Vil du synkronisere maskinen med en iPhone eller en Android-mobiltelefon?

Integrationen er god mellem de allerfleste enheder, men iPhone og iMac giver dig naturligt nok lidt mere end andre kombinationer.

Skal du skrive og surfe på nettet eller redigere videoer og spille 3D-spil?

Tungere aktiviteter kræver større muskler. Nogle har særlige behov og har måske brug for kraften i en Mac Pro eller Acer Predator, mens andre kommer langt med prisgunstige alternativer, som f.eks. en HP PC. Uanset om du har tastatur, mus og skærm fra tidligere og søger en mediecenter-PC, har du gode HTPC-alternativer i form af en Mac Mini eller en Asus VivoMini – her får du også meget for pengene. Overvej hvad du vil bruge computeren til, før du køber. Så finder du ud af, hvad du ikke kan undvære, og hvad du kan.

Hvem skal bruge den?

Har du en kommende elektroingeniør blandt de håbefulde unge mennesker i huset? Så er en PC måske det bedste valg? Eller er chancen større for, at det er en lille grafisk designer eller musiker, du har med at gøre? Så kan du jo vurdere om en Mac er sagen. I al fald hellere det end et trommesæt.

Tilbehør

Når du har fundet den perfekte computer for dig, så skal du huske at tænke på tilbehør. Læs mere om hvilket tilbehør du trænger her.

Find inspiration i nogle af vores andre artikler: