Sammenligning af produkter Vælg op til 3 produkter, som du ønsker at sammenligne
Find TV’et til fodbold-VM

Sådan vælger du det rigtige TV til sport

Når du skal købe et TV til at se sport på, er der flere ting, som er vigtige. Størrelse er selvsagt en faktor, men du skal også overveje billedkvaliteten, hvor god er det til hurtige bevægelser, lysstyrken i rummet og betragtningsvinklerne. I denne artikel går vi i dybden omkring, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge et TV til fodbold-VM og andre sportsarrangementer.

Størrelse

Når du skal se sport, har skærmens størrelse meget at sige. Du kan ikke invitere til fodboldaften, hvis dine gæster skal have en kikkert med for at kunne se spillerne på skærmen. 55 tommer er nok mindstekravet til størrelse. Her kan I sidde længere væk fra TV’et, og du får samtidig plads til flere gæster. Hvis du virkelig vil have stadionfølelsen derhjemme, bør du overveje et 75” TV eller en endnu større variant. Ønsker du dig et prisvenligt og stort TV er Samsungs 75" UE75MU6175 et godt valg. Dette TV er nemlig kåret som årets køb af Lyd & Billede.

Find TV’et til fodbold-VM
Find et TV med hurtig opdateringshastighed

Hurtige bevægelser

Når du skal se sport, vil du have et TV, som uden problemer kan håndtere hurtige bevægelser – uden at billedet bliver uklart. Opdateringshastigheden (hz) – hvor hurtigt TV’et opdaterer billedet på skærmen – er vigtig, men det er hovedsageligt ved gaming, at man kan se forskellen på lav og høj opdateringshastighed. På nye TV’er er hz ikke en afgørende faktor, da disse har et minimum på 50 hz og normalt 100 hz. Uskarpe billeder ved hurtige bevægelser afhænger af flere faktorer. visse typer TV kan hurtigere tænde og slukke for pixels end andre. For eksempel er OLED TV’er meget hurtige, mens LED-TV’er er en smule langsommere på det område. En anden faktor er, om pixels’ene er tændt i en given tid. Dette ses af det menneskelige øje som uskarphed, når der forekommer hurtige bevægelser. Desuden kan der være uskarpheder i selve kildematerialet og hvis billedopløsningen skal tilpasses TV’ets opløsning.

Billedkvalitet

Alle 64 kampe under sommerens fodbold-VM vil blive sendt i Ultra High Definition (UHD) med High Dynamic Range (HDR). Det vil sige, at billederne er i en højere opløsning med stærkere farver og skarpere kontraster. Når det er sagt, er det usikkert, hvor meget af indholdet seerne faktisk vil opleve, som er i 4K-opløsning. Kun TV2 har valgt at understøtte UHD-opløsning – kampene, der sendes af DR, vil ikke være i UHD opløsning. Mens opløsningen i sig selv ikke nødvendigvis er så nem at se forskel på, får du meget glæde af den højere lysstyrke og de flere farver. 4K bliver mere fremtrædende, når størrelsen på TV’et øges. Et 4K TV er ofte udstyret med kraftigere hardware end et Full HD TV, eftersom de skal kunne bearbejde langt større TV-billeder. En positiv sideeffekt af dette er, at de er hurtigere, når du for eksempel bruger apps som Netflix. Desuden vil et 4K-TV vise dig det skarpeste billede, du kan få pr. dags dato. Hvis du også ser indhold i lavere opløsning, vil et sådan TV opskalere kvaliteten, således at resultatet bliver bedre end udgangspunktet – selv om du ikke får et fuldkomment 4K-billede.

Se sport i 4K Ultra HD
Stream sport på TV’et

Streaming

Streaming er blevet en naturlig del af TV-hverdagen – også når det gælder sportsudsendelser. De nyeste TV har som regel integreret Chromecast, som gør det endnu nemmere at streame indhold fra smartenheder. For at billedet skal blive lige så godt, når man streamer, som når man ser TV via en HD-dekoder, er man afhængig af stabilt internet og af at leverandøren leverer en stabil streaming-kvalitet. Særlig ved sportsarrangementer kan billedet risikere at hakke ved hurtige bevægelser. Et tip er da at koble routeren direkte til TV’et og vælge et TV med kraftig billedprocessor, som renser billedet under streaming af lav kvalitet.

Lyd

Lyden er den halve oplevelse under sportsarrangementer. I lighed med tykkelsen på TV’et er også lyden blevet tyndere på et nyt TV. For at få en optimal sportsoplevelse behøver du et lydsystem, som står til måls med TV’et. Ønsker du det bedste, har brug for et hjemmebiografanlæg. Her får du hele pakken med surroundsound, som lader dig opleve stemningen fra tribunen fra alle sider. En soundbar er også et godt alternativ. Samsung HW-K960 er ifølge Lyd&Billede bedst i test. Og den leverer en ægte surroundsound med Dolby Atmos i et system med trådløse højttalere.

Opnå stadionfølelsen med et lydanlæg
OLED-TV – brede betragtningsvinkler

Betragtningsvinkler

Jo bredere betragtningsvinkler et TV har, jo bedre er billedet, hvis du ser det fra siden. Brede betragtningsvinkler er en fordel, hvis I er mange, som er samlet foran TV’et, og du ser på skærmen fra enden af sofaen. TV’et med den bedste betragtningsvinkel på markedet er OLED. Ulempen med OLED er at prisen skyder i vejret, når man skal op i størrelser over 65 tommer.

QLED - overlegen lysstyrke

Lysstyrke

Hvis du sidder indenfor og ser fodbold, mens solen skinner, er det vigtigt at skærmen kan kompensere for det skarpe lys. Du skal derfor bruge et TV med stærk lysstyrke. TV-skærmes lysstyrke måles i nits. Bedst i klassen indenfor lysstyrke er den nye 2018 QLED-serie fra Samsung, som har hele 2000 nits.

Find inspiration i nogle af vores andre artikler