Spring navigationen over

Salgs- og leveringsbetingelser

På denne side finder du information om salgs- og leveringsbetingelser ved køb på hjemmesiden Elgiganten.dk.

Følgende gælder som aftalegrundlag for handel mellem Elgiganten A/S og vores kunder.

1. Anvendelsesområde

Disse salgsbetingelser gælder altid, når du som forbruger handler på www.elgiganten.dk (herefter "Websiden").

Som en del af Websiden driver Elgiganten A/S (herefter "Elgiganten") "Markedspladsen", som er en handelsplatform, hvor du som forbruger kan købe varer direkte fra Elgiganten /eller vores samarbejdspartnere (herefter "Samarbejdspartner(e)").

Salgsbetingelserne gælder dermed uanset, om du køber varer direkte fra Elgiganten og/eller fra en Samarbejdspartner.

Disse salgsbetingelser og evt. den ansvarlige Samarbejdspartners individuelle vilkår udgør sammen med ordrebekræftelsen, det samlede aftalegrundlag for dit køb.

Den samlede aftale og de øvrige oplysninger på Websiden findes kun på dansk. Du skal være fyldt 18 år for at kunne handle på Websiden.

Bemærk, at Elgigantens netbutik www.elgiganten.dk er alene for forbrugere. Ønsker du at handle som erhvervsdrivende, kan du kontakte Elgiganten Erhverv: https://www.elgiganten.dk/erhverv/, telefon +45 70 70 27 70 eller på e-mail erhverv@elgiganten.dk.

Ved bestilling af varer via Elgigantens netbutik (www.elgiganten.dk) bekræfter du, at du hverken køber varer som erhvervsdrivende eller med henblik på videresalg.

2. Generelt om Markedspladsen

Elgiganten har indgået samarbejde med en række Samarbejdspartnere for at tilbyde dig som forbruger et større udvalg af varer ét sted og samlet en bedre købsoplevelse. Det kalder vi Markedspladsen og betyder, at du her kan købe varer fra både Elgiganten og/eller fra en eller flere Samarbejdspartnere.

Én handelsplatform men flere sælgere og købsaftaler
Hvis du køber varer på Markedspladsen fra flere sælgere, så vil du indgå flere separate købsaftaler - fx én med Elgiganten og én med Samarbejdspartneren.

Hvad er en Samarbejdspartner?
Elgiganten har indgået et samarbejde med udvalgte Samarbejdspartnere, der sælger deres egne varer på Markedspladsen som selvstændige virksomheder.

Hvordan kan du vide, om en vare sælges af Elgiganten eller en Samarbejdspartner?
Det vil fremgå klart af varesiden, indkøbskurven og på ordrebekræftelsen, hvis sælgeren af en specifik vare er en Samarbejdspartner.

Hvad betyder det for dig, hvis det er en Samarbejdspartner, som sælger varen?
I så fald er det Samarbejdspartneren (og ikke Elgiganten), som du indgår en aftale med og Samarbejdspartneren alene vil være ansvarlig for aftalens opfyldelse. Elgiganten vil kun være formidler af aftalen mellem dig og Samarbejdspartneren.

Det betyder, at de rettigheder, du har som forbruger i medfør af Købeloven og Forbrugeraftaleloven (se pkt. 5, 7, 8 og 10 nedenfor), skal gøres gældende over for Samarbejdspartneren som sælger. Du skal derfor altid kontakte den ansvarlige Samarbejdspartner direkte (og ikke Elgiganten), hvis du fx har spørgsmål til din bestilling, levering eller ønsker at returnere din vare.

Du skal desuden være opmærksom på, at den ansvarlige Samarbejdspartner kan have individuelle vilkår, der gælder i tillæg til disse salgsbetingelser. De individuelle vilkår for hver Samarbejdspartner vil fremgå af indkøbskurven samt på Websiden.

Hvordan tager du kontakt til en ansvarlig Samarbejdspartner?
Du kan tage kontakt til den ansvarlige Samarbejdspartner via kontaktformularen på "Min Side" på Websiden. Det gør du ved at åbne din bestillingshistorik på "Min Side" og klikke på "Kontakt Samarbejdspartner". Skriv herefter din besked og tryk "Send".

Den ansvarlige Samarbejdspartner vil som udgangspunkt svare dig indenfor 2 arbejdsdage på din opgivne e-mail adresse.

Du har også mulighed for at finde kontaktoplysninger på den ansvarlige Samarbejdspartner på Websiden eller via link på varesiden og på din ordrebekræftelse.

3. Parter

"Sælger" er: Elgiganten eller en Samarbejdspartner.

Det vil fremgå klart af varesiden, indkøbskurven og på ordrebekræftelsen, hvis sælgeren er en Samarbejdspartner og i så fald er Elgiganten kun formidler af aftalen.

Elgigantens oplysninger fremgår nedenfor, mens Samarbejdspartnerens kontaktoplysninger fremgår på Websiden eller via link på varesiden og på din ordrebekræftelse.

Elgiganten A/S
CVR-nr.: 17 23 79 77
Arne Jacobsens Allé 16, 2. sal
2300 København S, Danmark.

Telefonnr. til kundecenter: 70 80 70 70. E-mail: hello@elgiganten.dk.

4. Online-handel

Nedenfor følger en beskrivelse af købsprocessen, så du altid kan føle dig tryg, når du handler på Websiden.

  1. Læs om varerne og læg mærke til, om de sælges af Elgiganten eller en Samarbejdspartner
  2. Vælg den ønskede vare
  3. Læg den i indkøbskurven
  4. Vælg forsendelses- og betalingsmåde
  5. Kontrollér bestillingen og ret evt. indtastningsfejl
  6. Bekræft bestillingen og acceptér Elgigantens salgsbetingelser og databeskyttelsespolitik samt evt. den ansvarlige Samarbejdspartners individuelle vilkår
  7. Modtag automatiseret elektronisk ordrebekræftelse for modtagelse af bestilling
  8. Modtag bindende kvittering fra Elgiganten og/eller Samarbejdspartner(e)

5. Din bestilling

Du skal være opmærksom på, at din afgivelse af bestilling ikke er en juridisk bindende aftale. Der er først indgået en bindende aftale mellem dig og Elgiganten og/eller dig og Samarbejdspartner, når du har modtaget en eller flere bindende kvitteringer fra Elgiganten og/eller Samarbejdspartner.

Afgivelse af bestilling
Afgivelse af bestilling via Websiden er ikke en juridisk bindende aftale for Sælger. Sælger er først bundet af aftalen, når du har modtaget en kvittering. Det betyder, at Sælger har mulighed for at annullere din bestilling som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt, force majeure, hvis varen ikke er på lager og lignende situationer.

Force majeure foreligger, når korrekt opfyldelse af aftalevilkårene er umulig, og dette skyldes ekstraordinære omstændigheder, som Sælger ikke kunne afbøde og ikke burde have forudset f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockouts og pandemi.

Når du har afgivet en bestilling via Websiden, vil Elgigantens system sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din bestilling. Kvitteringen er ikke en bindende aftale.

Én ordrebekræftelse fra hver Sælger
Du vil hurtigst muligt modtage en email fra Sælger, hvis din bestilling kan accepteres. Hvis du har bestilt varer fra flere Sælgere (fx fra Elgiganten og én eller flere Samarbejdspartnere), så vil du modtage to (eller flere) bindende aftaler.

Du bør læse den enkelte ordrebekræftelse nøje igennem og tjekke, at den stemmer overens med bestillingen. Hvis den ikke stemmer overens med din bestilling, fx fordi en Sælger kun kan levere én af to bestilte varer, så vil du have mulighed for at annullere ordren med en kort frist.

Først når du har modtaget en kvittering, er der indgået en juridisk bindende aftale mellem dig og Elgiganten og/eller dig og Samarbejdspartner.

Du kan læse mere om dine ordrer på Websiden. Hvis du har spørgsmål skal du kontakte den ansvarlige Sælger direkte dvs. Elgiganten eller Samarbejdspartneren. Se afsnit 2-3 for kontaktoplysninger.

6. Betaling

Når du handler på Elgigantens hjemmeside, er det Elgiganten, som håndterer betalingen. Hvis du har spørgsmål vedrørende betaling, skal du kontakte Elgiganten.

Alle priser er i danske kroner og inkl. moms. Alle udgifter i relation til varen, herunder til porto, fragt, emballage mv., samt en samlet pris vil fremgå ved bestilling og af ordrebekræftelsen.

Leveringsomkostninger vil variere afhængig af, hvilken vare og leveringsform du har valgt. Hvis du køber flere varer fra den samme Sælger, så vil alle varer som udgangspunkt sendes i samme leverance og du vil kun opkræves for levering én gang. Hvis du køber flere varer fra forskellige Sælgere, så vil hver Sælger sende dig en separat pakke og du vil betale for levering for hver forsendelse.

Du kan vælge mellem de betalingsmåder, som vi tilbyder i købsprocessen. For at minimere risikoen for uautoriseret adgang krypteres dine betalingskortoplysninger. Når vi har modtaget din ordre, reserverer vi beløbet via den valgte betalingsmetode for at sikre, at der er dækning for købesummen, så transaktionen kan gennemføres.

I løbet af købsprocessen, kan du vælge at gemme kortnummeret til fremtidige køb. Så vil dine betalingsoplysninger blive opbevaret krypteret og sikkert hos vores betalingsformidler. Samtykke til at gemme kortnummeret tilvælges i købsprocessen. Et gemt kortnummer kan nemt slettes igen i købsprocessen (og senere på min profil). 

Beløb hæves først på dit kort, når et produkt afsendes. Hvis din bestilling er opsplittet i flere ordrer fra forskellige Sælgere, så vil der ske en løbende betalingsopkrævning. Det vil sige, at dit betalingskort belastes for hver gang Elgiganten og/eller en Samarbejdspartner sender et produkt afsted. Du vil dog aldrig skulle betale mere end det samlede beløb, som du har bestilt og købt for.

7. Levering og forsinkelse

Leveringstidspunkt
Forventet leveringstidspunkt vil fremgå i forbindelse med din bestilling og på ordrebekræftelsen. Hvis du har bestilt mere end én vare, kan din ordre splittes op i flere leveringer og leveringstidspunkter.

Kvittering for modtagelse
Vi forbeholder os retten til at afbryde en levering, hvis der ikke er en myndig til stede på leveringstidspunktet. Kun en myndig person kan lovligt kvittere for at modtage produkterne. Hvis ordren indeholder en montering af produkt(er), kan kun en myndig tage stilling ved spørgsmål til placering og spørgsmål/udfordringer ved vand- eller strømtilførsel.

Leveringsomkostninger
Leveringsomkostninger vil afhænge af varetype, antallet af varer, leveringsadresse m.v. og vil fremgå af din bestilling og på ordrebekræftelsen.

Hvis du har bestilt mere end én vare, kan din ordre splittes op i flere leveringer og leveringstidspunkter. Du vil dog kun blive opkrævet for leveringsomkostninger én gang, hvis dine varer er solgt af den samme Sælger. Hvis derimod dine bestilte varer er solgt af flere Sælgere (fx Elgiganten og en Samarbejdspartner eller to forskellige Samarbejdspartnere), så skal du betale flere leveringsomkostninger. Det vil i så fald fremgå af din bestilling og ordrebekræftelse.

Leveringsmåde
Leveringsmåden fremgår af ordrebekræftelsen. Sælger bærer risikoen for varen, indtil den er overgivet til dig, dvs. indtil varen er i din besiddelse.

  • Ved udbringning, hvor varen bæres ind, skal du selv sørge for, at det er muligt at fragte varerne ind på din bopæl. Ved udbringning skal du være hjemme til at tage imod varen, og vi kan bede om at se legitimation, inden vi udleverer den. Hvis du har bedt os bære varen ind, skal du selv sørge for at beskytte gulv, vægge osv. Som følge af arbejdsmiljøkrav skal vores transportører beholde godkendt beskyttelsesudstyr på, herunder sko.
  • Hvis varen er bestilt til afhentning i butikken og betalt online, anses ordren for en online-ordre, som er reguleret af bl.a. forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven, persondataloven og e-handelsloven. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dine rettigheder og forpligtelser som forbruger, findes lovene på www.retsinformation.dk.

Hvis du har bestilt montering af produkter, så gælder særlige regler og forbehold, som er beskrevet i afsnit 16. Du skal især være opmærksom på, at du som kunde er ansvarlig for at installationsstedet opfylder gældende lovgivning og er funktionsdygtigt på leveringstidspunktet.

Forsinket levering
Hvis leveringen af din vare er forsinket, så får du besked, så snart Sælger bliver opmærksom på forsinkelsen. Du får samtidig besked om, hvornår du kan forvente, at din vare vil blive leveret.

Forgæves levering
Er du ikke til rådighed på leveringsadressen på aftalt leveringstidspunkt, vil du blive opkrævet ny fragt for genlevering.

Komplicerede opgaver
Vi tager forbehold for, at komplicerede opgaver (eksempelvis smalle trappeopgange, behov for brug af lift, vindeltrappe mm.) ikke altid kan udføres af vores logistikmedarbejdere. I tilfælde hvor der f.eks. er en smal trappe, kan der være behov for 4 mand. Omkostningen for denne type levering påhviler kunden. Vi vil altid forsøge at levere, men kommer vi frem til, at vi ikke kan gennemføre leveringen, kan vores kundecenter være behjælpelige med at indhente et tilbud på levering fra ekstern partner.

Spørgsmål til din levering?
Kontakt den ansvarlige Sælger (dvs. Elgiganten eller Samarbejdspartneren), som du har købt varen af. Se afsnit 2-3 for kontaktoplysninger.

Levering til pakkebokse
Postpakker kan omdirigeres af PostNord eller Bring, til et andet opsamlingssted end det valgte, hvis pakkeboksen er fuld eller hvis pakkens størrelse ikke passer i de ledige bokse. I så fald vil du blive informeret herom direkte fra distributøren.

8. Fortrydelsesret

14 dages fortrydelsesret
Fortrydelsesretten giver dig ret til at fortryde købet uden angivelse af årsag. For at udnytte fortrydelsesretten skal du senest 14 dage efter modtagelse af varen give Sælger meddelelse herom ved brug af den medsendte fortrydelsesblanket eller pr. brev, e-mail eller telefon med henvisning til ordrenummeret.

Du skal herefter returnere varen uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor du har meddelt Sælger, at du vil udnytte din fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du blot returnerer eller afsender varen inden udløbet af de 14 dage.

  • Hvis varen er solgt af Elgiganten skal du give meddelelse om fortrydelse og returnere direkte til Elgiganten. Mindre varer kan sendes retur som postpakke til [Elgiganten A/S, C/O Bring, Ventrupparken 4, 2670 Greve]. Større varer kan afhentes efter aftale (omkostninger vil forventes at beløbe sig til DKK 499). Alle varer, som er solgt af Elgiganten, kan også returneres i vores varehuse.
  • Hvis varen er solgt af en Samarbejdspartner, skal du give meddelelse om fortrydelse og returnere direkte den ansvarlige Samarbejdspartner.

Tag kontakt til Elgiganten og/eller Samarbejdspartner for at høre de nærmere vilkår for returnering.

Undtagelser til fortrydelsesretten
Du har ingen fortrydelsesret i disse tilfælde:

  • Plomberede lyd- eller billedoptagelser (herunder CD'er og DVD'er) eller computersoftware, hvor forseglingen er brudt.
  • Digitalt plomberet indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, men som du selv downloader (fx spil, film og software).

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Sælger skal refundere det beløb, som du har betalt for varen, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som Sælger har tilbudt). Beløbet skal refunderes uden unødig forsinkelse til dig og senest 14 dage fra den dato, hvor Sælger har modtaget din meddelelse om at udnytte fortrydelsesretten. Sælger kan dog tilbageholde beløbet, indtil varen er modtaget retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.

Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet, udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Udgifter og risiko ved returnering
Du skal selv afholde udgifterne for returnering af varen og du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering til dig og indtil den er returneret til Sælger.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder fx store TV, hvidevarer, gaspatroner og andre produkter som qua deres vægt/størrelse/indhold ikke accepteres som post. Udgifterne for returnering af disse varer forventes at beløbe sig til DKK 499, hvor Elgiganten er Sælger. Hvis disse varer er solgt af en Samarbejdspartner, så henviser vi til den ansvarlige Samarbejdspartners returpolitik.

Særlig returpolitik for Samarbejdspartnere
Du skal være opmærksom på, at hver Samarbejdspartner kan have en særlig returpolitik. I visse tilfælde kan en Samarbejdspartner tilbyde dig en bedre retsstilling end den ovenfor anførte lovbestemte fortrydelsesret. Det vil i så fald fremgå af dit køb.

9. Særlig 30-dages returret - kun varer fra Elgiganten

Gælder kun varer solgt af Elgiganten
I forbindelse med varer, hvor Elgiganten er Sælger, tilbydes en udvidet 30 dages fuld returret dog med enkelte undtagelser. Det eneste vi forventer er, at produktet fremstår rengjort, i samme stand som ved køb, dvs. uden synlige ridser eller slitage - samt at det returneres i original emballage og at kvittering kan fremvises.

Der er dog nogle undtagelser, hvor Elgigantens 30 dages returret ikke gælder:

  • 30 dages returret gælder ikke hvis plomberingen er brudt for følgende produkter: Mobiltelefoner, Spil og film, Apple Watch, Apple iPad, In-ear hovedtelefoner, Hygiejneprodukter: tandplejeprodukter, hud- og kropsplejeprodukter
  • 30 dages returret gælder ikke: Produkter solgt med abonnement, Digitale downloads, Specielbestilte varer, Epoq-køkkener og køkkendele.
  • Den udvidede returret bortfalder ved misbrug

Den særlige returret gælder ikke Samarbejdspartneres varer
I de tilfælde, hvor varen sælges af en af vores Samarbejdspartnere, gælder Elgigantens udvidede 30 dages returret ikke. Du skal her kontakte den ansvarlige Samarbejdspartner for at få nærmere oplysninger om returnering.

10. Reklamationer

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse. Det betyder bl.a., at du som forbruger har 2 års reklamationsret fra modtagelse af varen efter købeloven.

Hvornår og hvordan skal man reklamere?
Når du har modtaget varen, anbefaler vi, at du hurtigst muligt tjekker, om den svarer til ordrebekræftelsen, om varen er blevet beskadiget under transporten, og om der er fejl ved varen.

Hvis der foreligger en mangel, skal du reklamere direkte til den Sælger (dvs. Elgiganten eller Samarbejdspartner), som du købte varen af. Reklamationen skal ske inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamation altid være rettidig.

Du skal aftale med den ansvarlige Sælger - Elgiganten eller Samarbejdspartner - hvordan varen sendes tilbage og om udgifterne herfor vil blive refunderet.

11. Personoplysninger

Elgigantens databeskyttelsespolitik kan læses på dette link!

12. Tvister

Hvis du er utilfreds med Sælgers håndtering af en reklamation eller andet, skal du først forsøge at løse tvisten direkte med den ansvarlige Sælger. Såfremt dette ikke lykkes, kan du indbringe sagen for Nævnenes Hus på www.naevneneshus.dk og herefter Forbrugerklagenævnet eller gøre brug af Europa-Kommissionens online klageportal ("ODR"). Part i sagen er Sælger, dvs. Elgiganten eller Samarbejdspartneren. Alle tvister skal afgøres i henhold til dansk ret. Såfremt sagen indbringes for domstolene, skal den afgøres ved dit hjemting, dvs. i nærheden af, hvor du bor.

13. Ændring af vilkår

Ændrer vi vores vilkår, samtykker og politikker, og har det væsentlig betydning for dig og dine købte ydelser, orienterer vi dig via e-mail. Du kan altid se de gældende vilkår på vores hjemmeside.

14. Abonnement

Hvis du har købt et abonnement eller en vare inkl. abonnement, accepterer du både leverandørens abonnementsbetingelser og Elgigantens salgsbetingelser.

15. Elgigantens koncept ''Klik & Hent''

Elgiganten tilbyder konceptet "Klik & Hent" på Websiden, som betyder, at du reserverer en vare online, men vælger selv at afhente varen i dit lokale varehus. Dette koncept gælder ikke for Samarbejdspartneres varer.

Når du betaler for varen i dit lokale varehus, så gælder ovenstående pkt. 5 om bestilling, pkt. 6 om betaling, pkt. 7 om levering og forsinkelse og pkt. 8 og 9 om fortrydelses-/returret ikke. I stedet gælder samme vilkår, som når du handler fysisk i vores varehuse.

For øvrig information, se "Klik & Hent".

16. Montering/Retur af brugt produkt

Montering, retur af brugt produkt, dørvending og opbæring udføres kun på brofaste øer. Montering og retur af brugt produkt udføres på samme dag, som dine varer leveres, jf. punkt 7.

Elgiganten installerer/tilslutter ikke gas.

Følgende lovlige installationer skal være tilstede før vi kan montere:

  • HFI-relæ eller en lovlig jordforbindelse.

For TV-montering gælder også:

  • Vær opmærksom på at vægbeslag IKKE medfølger i monteringsprisen. Det påhviler derfor kunden at have tilkøbt dette og have det klar på leveringsdagen.
  • TV over 40" bør ikke monteres på 1-lag-gipsvægge eller lignende skrøbelige vægkonstruktioner. Elgiganten fraskriver sig ansvaret for skader som følge af montering på ikke-anbefalede vægge.
  • Kabelbakker monteres ikke uden forudgående tilkøb af dette. Denne service kan kun bestilles via vores varehuse. Services skal bestilles mindst 3 dage før aftalt leveringsdag.

For vaske- og opvaskemaskiner gælder også:

  • Let tilgængelig og fuld funktionsdygtig vandhane med kontra-ventil og udvendig gevindstørrelse 1/2" eller 3/4" svarende til 19 eller 24 mm.
  • Har du købt en vaske- eller opvaskemaskine med Waterproof/Aquastop, skal vandhanen være hævet min. 30 cm over gulv eller skabsbund.
  • Afløb til vask eller fast afløbsrør. Afløbsrøret skal have en diameter på mindst 30 mm.
  • Tilslutning af afløb skal kunne foretages min. 60 cm og maks. 90 cm over gulvet.
  • På enkelte maskiner kan afløb foretages direkte til gulvafløb.

Lever installationsstedet ikke op til kravene, bedes De kontakte en elektriker og/eller VVS-montør for at udbedre forholdene før Elgiganten leverer varen hos Dem. Elgiganten har ikke autorisation til at udføre VVS- eller el-arbejde.

Elgigantens montører har til enhver tid ret til at afbryde arbejdet med en montering, hvis det vurderes kundens installationer ikke lever op til kravene eller hvis det betragtes som farligt/uforsvarligt. I dette tilfælde bortfalder aftalen om montering. Genbesøg af Elgigantens montører, efter autoriseret udbedring af forholdene, vil påføre kunden omkostninger til et nyt besøg + omkostninger for en ny montering.

Ved køb af komfur eller kogeplade skal montering foretages af Elgiganten eller af anden fagmand, da de leveres uden eller kun delvist med ledning/stik.

Ved køb af opvaskemaskinevaskemaskine eller tørretumbler anbefaler vi, at du bruger omformer, så stikket får jordforbindelse. Stikket klikkes blot på maskinens standard 2-benede stik.

Ved køb af integrerbare produkter (opvaskemaskine, køleskab osv.) monteres frontplader ikke uden forudgående tilkøb af dette. Services skal bestilles mindst 3 dage før aftalt leveringsdag.

Ved køb af services hvor Elgiganten skal tage et eller flere produkter med retur, skal produktet være afmonteret, inden vores fragtmænd kommer. Har du tilkøbt montering af dit nye produkt, kan vores montører hjælpe dig med afmontering, før de monterer det nye produkt.

17. Andet

Ovenstående gælder som aftalegrundlag for handel mellem Elgiganten A/S og vores kunder. Herunder finder du vores øvrige salgs- og leveringsbetingelser: