Indkøbsvogn
Din indkøbsvogn er tom
Indkøbsvogn
Din indkøbsvogn er tom
Indkøbsvogn
Til kassen| enhed(er) til enhed(er) til | |
|---|---|
| Hentes/Sendes/Leveres fra | |
| FakturaGebyr | |
| Total |
Returret ved køb i varehusene:
Du har 14 dages returret fra du modtager varen. Der er dog følgende begrænsninger:
- Der er ingen returret på varer solgt med abonnement.
- Der er 14 dages returret på mobiltelefoner købt uden abonnement, såfremt varen er i ubrudt emballage.
- Der er 6 dages returret på GPS/PDA i brudt emballage og 14 dages returret i ubrudt emballage.
- Der er ingen returret på elementer til køkkener lavet efter specialbestilte mål (f.eks. bordplader). For alle andre Epoq-varer (køkkenelementer), gælder det at varen ikke må være beskadiget og skal være komplet og i emballage.
- Der er 14 dages fuld returret på det øvrige sortiment, dog skal software, film, musik og forbrugsstoffer (batterier, blækpatroner mm.) være plomberet.
- For alle varer gælder det, at der skal kunne fremvises original kvittering og varerne leveres retur i væsentlig samme stand, som ved købet
Returret ved køb via hjemmesiden:
Du har 14 dages returret fra du modtager varen. Du skal blot sørge for at varen er forsvarligt indpakket og afleveret til Postdanmark eller til os i et af vores varehuse senest 14 dage efter modtagelsen. Der er dog følgende begrænsninger:
- Du skal selv betale for fragt/levering retur til os. Alternativt kan du (før du har modtaget varen) nægte at modtage varen fra fragtmanden eller posthuset, så får vi den automatisk retur. Når vi har modtaget varen retur betaler vi dine penge tilbage.
- Det er en betingelse for returretten, at varen tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde, som du modtog den i.
- Spil, film, div. software, forbrugsstoffer (batterier, blækpatroner mm.) kan alene returneres i ubrudt/plomberet emballage. Leveres spil, film og software mv. som digitale overførsler via internettet, betragtes den digitale plombering som brudt, når licensen hentes på "Din Konto". Ved brudt plombering er der ikke længere returret på produktet.
- Ved abonnementer købt online bortfalder fortrydelsesretten, så snart du får stillet dit abonnement til rådighed, hvis det sker inden 14 dage fra aftalens indgåelse.
Store varer (hvidevarer, TV m.v.) kan være svære at transportere, og her kan vi hjælpe dig. Du bedes derfor tage kontakt til vores Kundecenter.
Reklamation og garanti
Alle varer du køber hos Elgiganten er dækket af reklamationsret og i nogle tilfælde en leverandørgaranti. Garanti kan variere fra mærke til mærke og have forskelligt indhold, men reklamationsretten er lovfæstet og følger alle produkter.
I overensstemmelse med købelovens regler ydes du som forbruger 24 måneders reklamationsret på alle varer.
For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare.
Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte Elgiganten og forklare, hvori fejlen eller manglen består. Reklamation kan foretages ved at kontakte vores kundecenter eller ved henvendelse i et af vores varehuse.
Lider varen af en fejl eller mangel, vil Elgiganten sørge for at reparere varen eller alternativt foretage omlevering, hvis det ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger for Elgiganten. Med mindre andet er aftalt, ydes erhvervsdrivende alene 12 måneders reklamationsret, idet reklamation skal ske straks en fejl eller mangel konstateres. Erhvervsdrivende har pligt til at foretage en sådan undersøgelse af en købt vare, som ordentlig forretningsbrug kræver.
Garanti skal tilføre noget udover reklamationsretten, det kan være at slitagedele dækkes eller andre fejl som ikke er direkte knyttet til en produktionsfejl. Du finder information om garantibetingelser i brugsanvisningen og ofte også på producentens hjemmesider.
Hvis du i tillæg har en Tryghedsaftale på dit produkt er du sikret mod fejl som måtte opstå af ydre påvirkning, som f.eks. overspænding, stødskader og væskeskader.
Hvis du mistænker at dit produkt kan være skadet og du har en Tryghedsaftale kan du læse mere her.
Hvis du ønsker at læse mere om dine rettigheder som forbruger, så anbefaler vi Forbrugerstyrelsens hjemmesider hvor du finder god information om reklamation.
Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, så beder vi dig først læse informationen her.
Reklamation
Selv om Elgiganten handler med kendte mærkevarer hænder det desværre, at en vare går i stykker. Nedenfor kan du læse om, hvordan du som forbruger er stillet i en sådan situation. Du skal være opmærksom på, at det kun gælder varer, der er omfattet er reklamationsretten.
Reklamationsret
Alle varer er omfattet af 24 måneders reklamationsret - det betyder, at du i op til 24 måneder fra købsdato kan reklamere over eventuelle fejl.
Bevisbyrden
Der kan i visse tilfælde være tvivl om, hvorvidt en fejl er dækket af reklamationsretten. Viser fejlen sig inden for de første 6 måneder formodes fejlen at have været til stede ved overdragelsen, og det er sælger der skal sandsynliggøre det modsatte. De resterende 18 måneder er det som udgangspunkt køber, der skal godtgøre dette.
Hvis produktet har en mangel
Hvis du mener, at dit produkt lider af en mangel, vil vi udbedre manglen ved at lade dit produkt reparere af autoriserede fagfolk, men i visse tilfælde kan andre løsninger også komme på tale (jvf. købeloven). Du kan kræve omlevering, såfremt dette ikke medfører urimelige omkostninger for Elgiganten, og at reklamationen i øvrigt er berettiget.
Reparation og returnering
For at indlevere et produkt til reparation skal du medbringe det til nærmeste varehus - husk din kvittering.
Har du købt din vare via hjemmesiden, kan du også vælge at sende varen til os.
For at sikre korrekt behandling af din reklamation/retur skal du vedlægge følgende;
- kopi af din faktura/ordrebekræftelse
- udførlig fejlbeskrivelse eller retur-årsag (skal udfyldes i returneringsformularen). Hent vores returneringsformular
- samt information om, hvordan vi kan komme i kontakt med dig ved spørgsmål.
- Vi anbefaler kraftigt at du sender varen som "pakkepost", da du så får mulighed for at spore pakken, i tilfælde af at leverancen forsinkes eller forsvinder for Post Danmark. Ved "pakkepost" er der ydermere mulighed for erstatningskrav mod Post Danmark hvis pakken skulle forsvinde. Sendes varen som "brev", er der ingen sporingsmulighed og ingen mulighed for erstatningskrav - hverken mod Post Danmark eller Elgiganten A/S.
- Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation vil du få tilsendt en sms når vi har modtaget varen. I sms'en får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.
Store varer (hvidevarer, tv m.v.) kan være svære at transportere, og her kan vi hjælpe dig. Du bedes derfor tage kontakt til vores Kundecenter.
Slitage, ukorrekt brug m.v.
Du skal være opmærksom på, at der ikke er tale om en mangel, hvis denne skyldes slitage (f.eks. laserpickup), ukorrekt brug (f. eks. i strid med brugsvejledningen) eller ydre påvirkninger (f. eks. lynnedslag). I givne tilfælde skal du selv afholde omkostningerne ved en eventuel reparation.
Er dit produkt ældre end 24 måneder
Hvis produktet er ældre end 24 måneder, er det ikke længere dækket af reklamationsretten, og derfor skal du selv afholde udgifterne til en evt. reparation.
Om køb af andre kunders returprodukter:
Du har mulighed for at købe andre kunders returprodukter til nedsat pris i vores varehuse. Du har 14 dages returret fra købsdagen mod forevisning af original kvittering hvis varen tilbageleveres i samme stand, som du modtog den i. Varerne er tydeligt mærket med "returprodukt"
Ved køb af returprodukter gælder naturligvis den 2-årige reklamationsret, som købeloven foreskriver.