Elgiganten samarbejder med digitale annoncenetværk som Meta og Google for at kunne give dig relevante tilbud, når du er på disse platforme. Markedsføring gennem denne type platforme indebærer profilering og segmentering. Segmentering betyder, at annoncering bliver rettet mod grupper baseret på fælles kendetegn som køn, alder, bopæl og lignende. Profilering betyder, at du får vist annoncer baseret på information om, hvad du har vist interesse for tidligere. Vi måler også effekten af vores annoncering på Meta og Google. Nedenfor følger information om, hvordan vi driver markedsføring ved hjælp af tredjepartsplatforme.
Markedsføring og profilering med informationer samlet ind af tredjeparter:
Forskellige hjemmesider og digitale platforme indsamler informationer om dig gennem det, du viser interesse for, når du bruger deres platforme. Desuden bidrager Elgiganten til at indsamle informationer til tredjeparter om, hvad du er interesseret i, når du er på vores hjemmeside. Dette sker, hvis du har givet samtykke til tredjeparts-cookies, når du er gået ind på vores hjemmeside. I dette tilfælde bliver informationer om, hvad du har søgt og klikket på, sendt til tredjeparter. Desuden vil Facebook registrere, at du er interesseret i Elgiganten, hvis du ser på indhold, som vi har lagt ud på platformene. Når vi annoncerer på digitale platforme, vil du se annoncer om det, platformene tror, du er interesseret i, baseret på de informationer, der er indsamlet om dig.
Du finder en oversigt over, hvilke cookies der er installeret på vores hjemmeside, i vores cookiepolitik.
Behandlingsgrundlag, opbevaring og sletning:
For indsamling af data via cookies er behandlingsgrundlaget det samtykke, der er givet på vores hjemmeside. Herudover har du givet samtykke til, at digitale platforme som Facebook og Google kan indsamle, analysere og bruge dine personoplysninger gennem dine indstillinger på platformene. Elgiganten gemmer ikke disse personoplysninger.
Markedsføring og profilering med kundeinformationer, som vi har delt med tredjeparter:
Nogle gange vil vi benytte os af kundematch, når vi annoncerer på tredjepartsplatforme, for at give dig bedst mulig information og tilbud. Ved hjælp af kontaktinformationer, som du har givet os, kan tredjeparter som eks. Google og Schibsted matche dig med informationer, som du har givet dem. Når koblingen er lavet, vil du kunne modtage budskaber og informationer, som vi antager er af interesse. E-mail og telefonnummer er de mest almindelige kontaktoplysninger, der bruges i matchningen, men navn, by, postnummer, kommune, land, alder, mobile advertiser-id, mobilenheds-id og uid (app-id) er også mulig.
Vi sender kontaktoplysningerne krypteret til tredjeparten, som automatisk kan få et match, hvis du er registreret bruger hos denne med samme kontaktinformationer. Efter denne matchning slettes oplysningerne.
De informationer, vi deler om dig, kan herefter ikke blive brugt af tredjeparten til andre formål.
For tiden benytter vi os af kundematch på følgende platforme:
Behandlingsgrundlag, opbevaring og sletning:
Vi mener, at vi har en berettiget interesse i at lave markedsføring ved hjælp af kundematch, og at vores interesse overstiger de eventuelle ulemper, behandlingen medfører for dig. Oplysninger om kundematch slettes umiddelbart efter, at matchet er lavet, og senest inden 30 dage.
Analyse ved hjælp af kundeinformationer, som vi har udvekslet med tredjeparter:
Elgiganten ønsker at analysere, om den annoncering, vi har på tredjepartsplatforme som Google og Facebook, har den ønskede effekt. For at kunne gøre dette overfører vi oplysninger om navn, bopælsoplysninger, e-mailadresse og telefonnummer. Desuden overfører vi oplysninger om de køb, der er gjort i vores butikker. Disse oplysninger analyseres i forhold til den annonceaktivitet, vi har haft på platformene, og vi får aggregerede rapporter tilbage uden personoplysninger om, hvordan vores annoncering har påvirket salget.
For tiden deler vi oplysninger til analyseformål med følgende tredjeparter:
Behandlingsgrundlag, opbevaring og sletning:
Vi mener, at vi har en berettiget interesse i at analysere effekten af vores annoncering på digitale platforme, og at vores interesse overstiger de eventuelle ulemper, behandlingen medfører for dig. Efter at analysen er gennemført, slettes oplysningerne hos Google og Facebook. Selskaberne kan herefter ikke gøre yderligere brug af disse oplysninger til egne formål.
Kombination af personlig konto og erhvervskonto for at forbedre din samlede oplevelse:
I de tilfælde, hvor du har oprettet flere konti hos os, både en privat konto og en erhvervskonto, og du har givet samtykke til profilering på din private konto, samler vi disse oplysninger i vores systemer. Formålet er at forbedre din oplevelse som kunde, uanset om du handler for din virksomhed eller til dig selv. For at give dig den bedste kundeoplevelse sammenkobler vi de oplysninger, vi har om dig fra de forskellige profiler. Dette inkluderer adfærdsdata, købshistorik, hvem du er, hvor du arbejder, familiesituation og andre tredjepartsdata, som vi har indsamlet, som kan hjælpe os med at tilbyde dig de rigtige produkter og services.