Her er Chrome OS
Chrome OS er det hurtige, enkle og sikre operativsystem på Chromebooks.
Chromebook Plus
Gør mere, end du troede var muligt. Flere effektive funktioner. Flere apps. Flere måder at gøre det, du holder af på.
Se denne video for at lære mere om den nye måde at bruge computere på.
Chromebook Plus
Se vores Chromebooks:
Opgrader, og alt bliver meget nemmere
Livet er svært nok i forvejen.
Gør det hele lidt nemmere med en Chromebook.
Nem konfiguration
Det er nemt at konfigurere din nye Chromebook. Du skal bare logge ind på din Google-konto, og så er alle dine Google Drev-filer og dine Chrome-præferencer på din nye Chromebook.
Lang batteritid
Få op til 12 timers arbejde og underholdning på én opladning.1 Med Chromebook behøver du ikke engang at tage din oplader med.
Multiknappen
Chromebooks har Multiknappen. Med denne ene knap kan du hurtigt finde det, du skal bruge. Som f.eks. filer. Og apps. Og svar online. Tryk på den, og få det, du skal bruge – fra ét samlet sted.
Offlineadgang
Ingen WiFi? Ingen problemer. Dine seneste dokumenter, regneark, præsentationer og mails er alle tilgængelige via offlineadgang.2
Touchskærm
Stryg, tryk og rul, som du vil. Der findes allerede touchskærmskompatible3 Chromebooks.
Automatisk netdeling
Automatisk netdeling på Chromebooks sørger for, at du automatisk bevarer forbindelsen til din telefons Wi-Fi-hotspot.
Kompatibel med Microsoft Office
Chromebooks fungerer sammen med Microsoft® Office. På nettet kan du nemt finde de apps, du skal bruge, uanset om det er Word, Excel® eller PowerPoint®.4
Visning med integreret billede
Bliv en sand mester i multitasking. På Chromebook kan du bruge integreret billede i de mest populære videoapps. Du kan shoppe online eller svare på mails, mens din yndlingsserie eller en vigtig kamp vises i et vindue i hjørnet.
Automatisk sikkerhedskopiering af filer i Drev
Har du nogensinde spildt kaffe på din computer? Med Chromebook bliver de opdateringer, du foretager i Google Docs, Sheets og Slides i Google Drev, automatisk gemt, når du har forbindelse til internettet.
Virtuelle skriveborde
Med virtuelle skriveborde på Chromebook kan du organisere dit arbejdsområde og gøre det nemmere at multitaske. Virtuelle skriveborde kan ses som adskilte arbejdsområder på din Chromebook.
LTE-forbindelse
Med LTE-forbindelse på din Chromebook5 kan du bevare internetforbindelsen, uanset hvor du er.
Apps til arbejde og fritid
Uanset om du er online eller bruger apps fra Play Butik, giver Chromebooks dig mulighed for at gøre alt, hvad du vil – udtryk dig kreativt, vær mere produktiv, se film eller spil dine yndlingsspil.
Indbygget virusbeskyttelse
Indbygget virusbeskyttelse beskytter automatisk din Chromebook mod malware. Du kan fokusere på de vigtige opgaver i stedet for at installere sikkerhedssoftware fra tredjeparter.
Multibruger-support
Del din Chromebook uden at dele personlige oplysninger – én Chromebook kan deles af flere brugere og samtidig beskytte hver persons privatliv.
Sandboxing
Chrome OS holder software på din Chromebook adskilt ved hjælp af sandboxing. Så selv hvis én del af computeren bliver inficeret, vil resten forblive beskyttet.
Bekræftet opstart
Hver gang din Chromebook starter op, gennemgår den processen Bekræftet opstart – et grundigt og problemfrit sikkerhedstjek i baggrunden, der forhindrer malware.
Sikkerhedschip
Beskyt dine data. Alle Chromebooks har en indbygget sikkerhedschip, der krypterer dine mest følsomme data, så ubudne gæster ikke kan få fat i dem. Du kan være sikker på, at din Chromebook altid er beskyttet.
Delefunktionen
Delefunktion giver dig mulighed for at dele din Chromebook med venner uden at give dem adgang til dit login. Gæsterne kan ikke se nogen af de filer, der er gemt på andre brugerkonti. Og når gæsterne logger ud, gemmes deres lokale historik eller filer helt bevidst ikke.
Powerwash
I de sjældne tilfælde, hvor noget alligevel går galt, kan du med et enkelt klik starte forfra. Med Powerwash-funktionen på din Chromebook kan du nemt gendanne fabriksindstillingerne på din enhed og dermed slippe af med malware.
Family Link
Family Link-appen fra Google hjælper dig med at opstille digitale spilleregler for børn, der bruger Chromebooks. Angiv tidsbegrænsninger, og juster børnenes kontoindstillinger.
Starter op på få sekunder
Med den hurtige opstart spilder du ikke et øjeblik. Uanset om du skal besvare en vigtig mail, tage noter i undervisningen eller slappe af derhjemme, kan du bare åbne den og gå i gang.
Automatiske opdateringer
Din nye Chromebook bliver ved med at være ny. Med automatiske opdateringer i baggrunden får din enhed den nyeste software, uden at du bliver forstyrret.
Google Assistant
Du kan bruge Google Assistent på Chromebook6 ved hjælp af stemmen eller tastaturet, så du kan multitaske, styre smartenheder og få klaret opgaver endnu hurtigere.
Smart Lock
Med Smart Lock fungerer din Android-telefon som en trådløs nøgle til automatisk at låse din Chromebook op, så du kan bruge mindre tid på at indtaste dine adgangskoder7 og mere tid på at arbejde eller spille.
Lås op med fingeraftryk
Lås din Chromebook op uden at indtaste din adgangskode.8 Brug dit fingeraftryk, og kom endnu hurtigere ind på din enhed.9
Læs mere
Fortsæt, hvor du slap med at læse. Dine Android-enheder og Chromebook arbejder sammen, så du aldrig glemmer, hvor du var.
1. Batteritid kan variere afhængigt af enheden, brug og andre omstændigheder.
2. Download indhold på forhånd, og aktivér offlineadgang for dokumenter, præsentationer og mails, så du kan få adgang til indholdet senere, når du ikke er online.
3. Enhedstype og tilgængeligheden af touchskærm varierer afhængigt af enheden.
4. Yderligere funktioner er tilgængelige med et Microsoft 365-abonnement. Microsoft, Excel og PowerPoint er registrerede varemærker, der tilhører Microsoft Corporation.
5. Tilgængeligheden af LTE varierer afhængigt af enheden.
6. Du skal have internetforbindelse for at aktivere Google Assistent.
7. Din telefon skal have Android-version L-MR1 eller nyere for at Smart Lock kan fungere. Derudover skal både telefonen og Chromebook være logget ind på den samme Google-konto.
8. Af sikkerhedsmæssige årsager skal brugeren indtaste sin adgangskode, hver gang enheden tændes, men ikke når Chromebook vågner fra dvaletilstand.
9. Muligheden for at låse op med fingeraftryk afhænger af enheden.