Velkommen til Elgiganten Marketplace!
Et stort sortiment er en essentiel del af enhver shoppingoplevelse. Derfor har vi besluttet at samarbejde med flere forskellige partnere, så de kan tilbyde deres produkter på vores side, i det vi kalder Elgiganten Marketplace.
Elgiganten Marketplace realiserer vores mål om at kunne tilbyde Nordens største udvalg af elektronik og teknologi, samt produkter, der løfter og komplementerer det produktsortiment, vi er bedst kendt for. Det betyder flere tusinde nye varer til vores kategorier; Hvidevarer, TV, Audio, PC, Mobil, Gaming, Hjem og Køkken. Vores partnere er nøje udvalgt for deres ekspertise indenfor de produkter de tilbyder, hvilket betyder, at vi kan tilbyde et meget bredere udvalg af produkter.
Alt for at skabe den bedste indkøbsoplevelse i hele Norden i den rigtige Elgiganten ånd!
Sådan fungerer det
Når du køber et produkt fra en af vores partnere, sker betalingen gennem Elgigantens sikrede check-out. Når partneren modtager din ordre, vil produktet blive sendt til den adresse, du har angivet ved bestillingen. Alle varerne sendes fra nordiske eller europæiske varehuse og er fortoldet. Der kommer ingen ekstra told på disse varer. Hvis du har bestilt produkter fra flere partnere, modtager du en levering fra hver partner. Har du spørgsmål til din ordre? Kontakt den ansvarlige partner via Min Side. Hvis du har andre spørgsmål, kan du altid kontakte Elgigantens kundeservice.
Betaling
Du kan betale med enten Visa/Dankort eller Mastercard, når du handler på Elgiganten Marketplace.
Vores partnere
En partner er en nordisk eller europæisk leverandør med eget lager, som sælger produkter via Elgiganten Marketplace. Vi udvælger vores partnere med omhu for at sikre, at deres kundeservice stemmer overens med Elgigantens krav, og at de produkter, de tilbyder, er godkendt til salg på vores marked. Alle partnere er naturligvis også forpligtet til at handle i overensstemmelse med købeloven og anden relevant lovgivning.
Vores mål er, at du altid skal være tilfreds med et køb hos Elgiganten, og Marketplace er selvfølgelig ingen undtagelse! Vi opfordrer dig til at give en bedømmelse af den partner, du har købt fra, efter at du har modtaget ordren. På den måde kan vi lære mere om din shoppingoplevelse.
Kommende partner på Marketplace?
Er du interesseret i at tilbyde dit produkt igennem Nordens største online elektronikforhandler? Ansøg om at blive Marketplace-partner og få adgang til vores 18,9 millioner potentielle kunder.