Sådan gør du din Dolce Gusto kaffemaskine ren
Rent vand og en ren kaffemaskine er nogle af de vigtigste forudsætninger for god kaffe. Kaffeaflejringer og kalkrester sætter sig let fast og kan give dårlig smag. Men der findes en enkel løsning på problemet.
Det er lige så enkelt at rengøre din kaffemaskine som det er at brygge en kop kaffe. Som hovedregel anbefales rengøring hver 3. til 4. måned eller efter cirka 400 kopper. Følger du disse anbefalinger kan du være sikker på at du får velsmagende kaffe fra din Dolce Gusto-kaffemaskine.
Tænk også på at det er vigtigt at rengøre kapselbeholderen og drypbakken – begge dele tåler maskinopvask og er lette at gøre rent ved behov.
Rengøring
Alle maskiner fra Dolce Gusto har deres egen rengøringsnål. På visse modeller sidder den på bagsiden af vandbeholderen. Den ser ud som en lille nål og er fremstillet af metal. OBS!: Vær forsigtig, den kan være skarp.
1: Træk stikket ud af kontakten og vent på at kaffemaskinen bliver kølig.
2: Løft hovedlågen og tag kapselbeholderen ud.
3: Nu ser du selve kaffehanen. Brug rengøringsnålen til at fjerne snavs og andre rester fra hanen.
4: Rengør maskinen ved at fylde en liter vand i vandbeholderen. Vælg maksimumniveauet og tryk på varmtvandsknappen. Lad maskinen stå i 2 minutter. Hver 3. måned bør du rengøre maskinen med Cleandrop rengøringsmiddel, fulgt af gennemskylning med rent vand.
5: Tøm kaffekanden og fyld vandbeholderen med nyt rent vand og tør maskinen af med en fugtig klud.
Afkalkning
Vi anbefaler at du afkalker din kapselmaskine cirka hver 3. måned:
1: Bland Nescafè Dolce Gusto afkalkningsmiddel med ½ liter vand og hæld blandingen i vandbeholderen. Sæt vandbeholderen tilbage og stil en kaffekande under kaffehanen.
2: Hold startknappen inde i 5 sekunder til den begynder at lyse. Vælg maksimumniveau tryk på varmtvandsknappen. Afkalkningsprogrammet er klart, når startknappen stopper med at blinke.
3: Gør kaffemaskinen ren ved at tømme kaffekanden og skylle vandbeholderen med vand. Fyld derefter vandbeholderen igen og sæt den tilbage i maskinen. Sæt den tomme kaffekande under kaffehanen.
4: Vælg maksimumniveau og tryk på varmtvandsknappen. Lad maskinen stå i 2 minutter og vælg maksimumniveau igen, inden du trykker på koldtvandsknappen. Lad maskinen stå i yderligere 2 minutter.
5: Fyld vandbeholderen med rent vand og tør maskinen af med en fugtig klud.