
Hvad er digitalt affald?
Mange bække små - små handlinger kan tit gøre en stor forskel. Ved at slette unødvendige filer og apps på din mobil og pc kan du være med til at reducere CO2-udledningen. Sådan gør du.
Hver gang vi foretager en digital handling, efterlader vi et spor. Digitalt affald er alle de filer, billeder, videoer, e-mails, apps og andet indhold, som vi aldrig bruger, men som alligevel ligger gemt på vores computere, telefoner og tablets. Her forbruger de energi – selv når filerne ikke er i brug. Ved regelmæssigt at slette de unødvendige digitale filer fra vores enheder, er vi en del af en grøn løsning.

Problemet med e-mails
Hvor mange e-mails sender og modtager du hver dag? Når du sender og modtager e-mails bruger du elektricitet på flere måder:
Opladning af din enhed
Forbindelse til internettet
Plads i datacentre, når e-mails overføres fra en adresse til en anden
Alt sammen bruger energi, der afsætter et CO2-fodaftryk. Det anslås, at behandling af bare én e-mail udleder fra 0,3 g CO2e (CO2-ækvivalenter)) til 50 g CO2e, afhængigt af e-mailens indhold.
Ifølge Statista, en tysk virksomhed med speciale i markeds- og forbrugerdata, blev der globalt sendt og modtaget over 300 milliarder e-mails i 2020. Statista forventer, at tallet nærmer sig 400 milliarder i 2025. Ved at sende færre e-mails og slette gamle kan du være med til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Digital oprydning
Rydder du op i dine elektroniske enheder, reducerer du ikke bare dit digitale CO2-fodaftryk, dine enheder bliver også hurtigere og holder længere. Derudover får du bedre overblik over dine data.
Tag fx apps og software, du aldrig bruger, kopier af fotos og videoer og gamle filer fra arbejde og undervisning – de optager alle sammen meget lagerplads. Glem ikke at tømme din papirkurv regelmæssigt – for der er intet, der slettes permanent, før du selv gør det.
Se også vores guide til, hvor meget lagerplads du har brug for på din telefon.
Sådan reducerer du dit digitale fodspor:
Gå dine billeder og videoer igennem, og slet dubletter og dem, du alligevel ikke er tilfreds med. Det vil også gøre det nemmere at finde rundt i dit visuelle indhold, og du frigør værdifuld lagerplads på din enhed.
Fjern alle programmer, som du ikke har brugt i et stykke tid eller kun brugt få gange.
Slet gamle og ubrugte filer på computeren. Harddisken gemmer alle de handlinger, du nogensinde har udført, og det meste af det bliver til affald efter et stykke tid.
Sorter dine e-mails efter dato og begynd at slette – de ældste først. En besked fra 2009 fra din gamle skole læser du højst sandsynligt aldrig mere!
Afmeld nyhedsbreve, du ikke er interesseret i.
Slet spam regelmæssigt.
Sørg for også at rydde op i skyen – altså ikke kun på dine harddiske.
Sluk kameraet ved onlinemøder, når de andre deltagere ikke behøver se dig.
Slet gamle programmer.
Sørg for, at dine enheder går i dvaletilstand efter nogle få minutter.
Brug dine enheder korrekt, så de holder så længe som muligt.

Få et bedre overblik
Når du har sorteret dit digitale indhold og slettet det, du ikke har brug for, kan du gemme det, du vil beholde, i skyen. Det frigør plads lokalt og giver dig et godt overblik. Elgiganten Cloud gør det sikkert at organisere alle dine fotos, videoer og dokumenter ét sted og få adgang til dem, uanset hvor du er.

Alt har betydning
Elgiganten har en meget ambitiøs strategi om bæredygtighed og ønsker at reducere udslippet på mange måder. Dels i egen drift, der gør det nemmere for forbrugerne at vælge rigtigt, dels via services der forlænger elektronikkens levetid og dels ved at gøre det nemmere at genbruge.
Vi tror på, at alt har en betydning, at mange bække små kan give store resultater – og at teknologi er med til at påvirke samfundet positivt.

Hos Elgiganten vil vi gøre det nemmere for vores kunder at se, hvordan produkterne er blevet produceret, og hvilken miljø- og klimapåvirkning de har. Vi vil gøre det nemmere for kunderne at træffe mere bæredygtige valg, når de nyder teknologiens muligheder.