Hvorfor og hvordan du bør slette digitale filer
Små handlinger har stor betydning. Ved at slette unødvendige filer og programmer på dit elektroniske udstyr kan du være med til at spare energi. Her får du 10 tips til, hvordan du kan rydde op i dit digitale affald.
Hvad er digital forurening?
Hver gang vi foretager en digital handling, efterlader vi et spor. Digitalt affald er alle de filer, billeder, videoer, e-mails, programmer og andet indhold, som vi aldrig bruger, men som alligevel ligger gemt på vores computere, telefoner og tablets. Dét er digital forurening, som forbruger energi – selv når filerne ikke er i brug. Ved regelmæssigt at slette de unødvendige digitale filer fra dine enheder, bidrager du til at spare energi.
Sådan rydder du op i dit digitale affald:
1. Gennemgå dine billeder og videoer, og slet dubletter og dem, du alligevel ikke er tilfreds med. Det vil også gøre det nemmere at finde rundt i dit visuelle indhold, og du frigør værdifuld lagerplads på din enhed.
2. Fjern alle programmer, som du ikke har brugt i et stykke tid eller kun brugt få gange.
3. Slet gamle og ubrugte filer på computeren. Harddisken gemmer alle de handlinger, du nogensinde har udført, og det meste af det bliver til affald efter et stykke tid.
4. Sorter dine e-mails efter dato og begynd at slette – de ældste først. En besked fra 2009 fra din gamle kollega kommer du højst sandsynligt ikke til at læse igen.
5. Afmeld nyhedsbreve, du ikke er interesseret i.
6. Slet spam regelmæssigt.
7. Sørg for også at rydde op i skyen – altså ikke kun på harddisken.
8. Afinstaller gamle programmer.
9. Sørg for, at dine enheder går i dvaletilstand efter nogle få minutter.
10. Organiser dine browserfaner: Brug bogmærker til at rydde op i rodede browservinduer.
Problemet med e-mails
Hvor mange e-mails sender og modtager du i løbet af en arbejdsdag? Når du sender og modtager e-mails, bruger du elektricitet på flere måder:
- Opladning af din enhed
- Forbindelse til internettet
- Plads i datacentre, når e-mails overføres fra en adresse til en anden
Hvert led i processen bruger energi, som efterlader et CO2-aftryk. Statista, en tysk virksomhed med speciale i markeds- og forbrugerdata, spår, at vi vil sende og modtage over 400 milliarder e-mails i 2025. Ved at sende færre e-mails og slette gamle kan du være med til at reducere udledningen af drivhusgasser.
Udstyret får længere levetid
Læs mere om lagerplads på telefonenRydder du op i dine elektroniske enheder, reducerer du ikke bare dit digitale CO2-aftryk – dine enheder bliver også hurtigere og holder længere. Derudover får du et bedre overblik over dit indhold.
Apps og software, du aldrig bruger, kopier af fotos og videoer og gamle filer fra arbejde optager alle sammen meget lagerplads. Glem ikke at tømme papirkurven på computeren regelmæssigt – for der er intet, der er slettet permanent, før du selv har gjort det.
Få et bedre overblik
Læs mere om Elgiganten CloudNår du har sorteret dit digitale indhold og slettet det, du ikke har brug for, kan du gemme det, du vil beholde, i skyen. Det frigør plads lokalt og giver dig et godt overblik. Elgiganten Cloud gør det sikkert at organisere alle dine fotos, videoer og dokumenter ét sted, og du har adgang til dem, uanset hvor du er.
Elgigantens service, Sundhedstjek af computeren, hjælper dig med at rense din enhed og slette unødvendige filer og data.
Alting tæller
Læs mere om Elgigantens arbejde med bæredygtighedElgiganten har en meget ambitiøs bæredygdighedsstrategi og ønsker at reducere udslip gennem en række tiltag. Vi vil gøre det nemmere for vores kunder at vælge rigtigt, vi tilbyder services, der forlænger elektronikkens levetid, og vi vil gøre det nemmere at genbruge produkter.
Recirkulering
Læs mereLæs mere om recirkulering hos Elgiganten. På denne side finder du vores artikler og guides om genbrug og recirkulering.
Hvordan beregner vores leverandører produkters forventede levetid?
Læs mereVi udfordrer alle vores leverandører til at oplyse, hvordan de beregner produkters estimerede levetid, så vores kunder har mulighed for at træffe mere informerede valg.