Opret erhvervskonto og få masser af fordele - klik her

Spring navigationen over
Ecovadis- Bæredygtighedsvurderinger af leverandører

Hvordan kan jeg vide, hvordan varer produceres?

Sådan følger Elgiganten op på sine leverandører

Hvordan kan du vide, at det du køber hos Elgiganten er produceret på en ansvarlig måde? Elkjøp Nordic-koncernen, som Elgiganten A/S er en del af, har som den første elektronikkæde indgået et samarbejde med det internationale certificeringsselskab EcoVadis. De følger op på vores leverandørers arbejde med miljø, etik og socialt ansvar. Resultaterne af deres vurderinger kan du finde her på denne side.

Samarbejde mellem Elgiganten og Ecovadis

I dag kan virksomheder vælge at skilte med deres produkters bæredygtighed, men snart vil hensyn til klima, miljø og gode arbejdsforhold ikke længere være et tilvalg. Myndigheder i Norden og resten af Europa vil begynde at stille miljø- og klimakrav til leverandørernes produkter i hele deres levetid. Som et konkret eksempel arbejdes der i EU med at udvikle et digitalt produktpas, som efter alt at dømme vil blive en realitet inden for få år. Allerede nu har Elgiganten taget konsekvensen af denne udvikling og har indledt samarbejde med EcoVadis, en international virksomhed, som arbejder systematisk med at certificere virksomheder for deres bæredygtighed. EcoVadis regnes som verdens førende inden for sit område og er anerkendt for sine grundige og detaljerede analyser af virksomheders bæredygtighed baseret på en række forskellige kriterier inden for klima, miljø, arbejds- og menneskerettigheder, etik og indkøb. Selskabet har 12 kontorer verden over og har indtil nu bedømt over 75.000 selskaber. Et ekstra plus ved EcoVadis er, at selskabet har udviklet en enkel og letforståelig måde at vise virksomheders bæredygtighed på. De inddeles ganske enkelt i fire kategorier – får en af fire forskellige ”medaljer”: Platinum, Gold, Silver og Bronze. Så er det nemt for dig som erhvervskunde at vurdere hver enkelt virksomheds nuværende niveau, når det handler om den generelle bæredygtighed.

 Vi ønsker at løfte bæredygtighed højt, siger Camilla Skjelsbæk Gramstad, som er Head of sustainability i Elkjøp Nordic, moderselskabet for Elgiganten i de nordiske lande. – Vi ønsker at skabe lidt konkurrence blandt leverandørerne om at være gode til dette. Vi tror, at EcoVadis’ certificeringer vil fungere som motivation til stadig at blive bedre, tilføjer Gramstad. Det betyder ikke, at leverandører med medaljer af højeste karat for bæredygtighed har bedre produkter end de andre, understreger Camilla Skjelsbæk Gramstad. – Men vi vil vise deres arbejde med hele området, hvilke processer og rutiner de har inden for alle EcoVadis’ kategorier. Ikke alle Elgigantens leverandører er endnu certificerede. Men mange er, og flere er på vej. – Vi opfordrer alle vores leverandører til at blive certificeret. Og vi kan mærke, at der er en stor interesse for det. Mange af vores leverandører optræder allerede på listen, men jeg er sikker på, at stadig flere indser, at det er en fordel.