Uddannelse og udvikling
Vi tager medarbejderudvikling og uddannelse ekstremt seriøst!
Derfor investerer Elgiganten-koncernen hvert år over 70 millioner kroner i træning og uddannelse af vores medarbejdere.
Vi betragter det ikke som en omkostning. Det er en strategisk investering, der skal sikre, at vores medarbejdere altid er klædt på med den viden og de kompetencer, som en virksomhed i vores størrelse bygger sin succes på.

Elgiganten Academy
Elgiganten Academy er vores digitale læringssystem, som rummer en lang række trænings- og uddannelsesprogrammer. Vi ønsker at udvikle og uddanne vores medarbejdere inden for både personlige og faglige færdigheder, og derfor tilbyder vi løbende kurser og online-træninger inden for forskellige relevante områder.

Campus - Nordens største elektronikmesse
Campus er Elgigantens helt egen elektronikmesse og hjertet i vores uddannelsesprogram. Hvert år samler vi 5.000 medarbejdere og 130 leverandører til et treugers event fyldt med læring, inspiration og fællesskab.
Det må godt være sjovt at lære!
I Oslo deltager medarbejdere fra hele Norden i tre dages intensiv træning med produktkendskab, klasseundervisning og workshops, der gør dem endnu bedre til at rådgive vores kunder. Derudover er der fokus på kultur, fællesskab og masser af sociale aktiviteter. Selvfølgelig også mulighed for at besøge de mange leverandørstande.
En gigantisk karriere
Elgiganten investerer massivt i medarbejderudvikling og lederuddannelser, så vi skaber de bedste forudsætninger for, at du kan tage næste skridt på karrierestigen, hvis det er det, du ønsker. Flere af vores ledere er startet fra bunden og har oparbejdet en lang karriere i Elgiganten. Andre har ønsket forandring og skiftet fra en lignende eller helt anden branche.
Om du starter din karriere i Elgiganten som elev, i en deltids- eller fuldtidsstilling, er ikke afgørende – det er dine ambitioner og din motivation, der sætter grænserne for, hvor langt du kan nå i Elgiganten!


Lederkurser
Elgiganten har en klar målsætning om at træne og uddanne fremtidens ledere gennem en række kurser og uddannelser. Derfor har vi vores egne programmer, der uddanner ledere og giver dem færdigheder, de kan bruge i deres daglige arbejde.
Vi har fem uddannelser, der tilbydes til ledere og andre ansvarlige i Elgigantens varehuse. Uddannelserne er opdelt i tre eller fire moduler med klasseundervisning.






