Viborg - Aarhus Universitetshospital

Elgiganten donerer elektronik til børneafdeling på Aarhus Universitetshospital
Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital har børn i alderen 0-17 år indlagt. Her indlægges børn på grund af bl.a. operationer og sygdomme, der kræver længere hospitalsindlæggelser. Da deres immunforsvar typisk ikke fungerer optimalt, er børnene ofte isolerede under indlæggelserne. Hospitalet har derfor et ønske om at skabe nogle rammer, der gør, at børnenes indlæggelse ikke føles så lang og svær.
Børnene ligger typisk meget i sengen eller sidder meget ned efter operationer, og dagene kan godt blive lange. Derfor har vi sendt massagesæder, gamingstole og en PlayStation til hospitalet, så børnene har noget at få tiden til at gå med.
Kenneth, Department Manager Tech i Elgiganten Viborg, har stået for donationen. Han fortæller:
”Hospitalet ønskede sig massagestole og massageapparater, fordi børnene typisk ligger i sengen eller sidder meget ned efter operationer. Det ønske har vi naturligvis mødt. Derudover har vi sendt en PlayStation og nogle gamingstole afsted i håbet om, at det kan gøre tiden som indlagt lidt bedre. Som nybagt far har donationen betydet utrolig meget for mig. Jeg håber, at elektronikken kan være med til at give børnene nogle positive stunder på hospitalet.”
Til glæde for patienter og pårørende
I Elgiganten ønsker vi at hjælpe alle med at få glæde af teknologiens fantastiske verden. Vi varmer derfor at høre, at vores donation er blevet modtaget med stor begejstring. Anne Schaltz, børnesygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, udtaler: ”Tusinde tak for den fine donation. Vi drømmer om at lave et ungerum, hvor de lidt ældre patienter vil kunne trække sig hen og tænke på noget andet under indlæggelsen. Dagene kan godt blive lange og ensformige, så det at kunne mødes med evt. andre patienter eller tage familien med væk fra stuen vil måske hjælpe dem igennem hverdagen under indlæggelsen. Det er tanken, at PlayStationen skal være en del af dette rum, og det vil helt sikkert blive flittigt brugt. Stolene med massagesæder vil kunne bruges til lidt selvforkælelse, som igen måske kan hjælpe med at få tankerne lidt væk fra børnenes nuværende hverdag på hospitalet. Her vil den forhåbentlig både skabe glæde for patienterne og deres pårørende.”

