a11y.skip.navigation
VELKOMMEN TIL ELGIGANTEN ERHVERV
Kundeservice
Vis priser:
Elgigantens webshop for private forbrugereElgigantens webshop for erhvervdrivende
Find varehuse / åbningstider

Mest populære kategorier - Elgiganten

AirconditionVentilatorBærbar computerMobiltelefonVaskemaskineTVHjemmekontor

Main Categories follow

  • Computer & Kontor
    Computer & Kontor
  • Mobil, Tablet & Smartwatch
    Mobil, Tablet & Smartwatch
  • TV, Lyd & Smart Home
    TV, Lyd & Smart Home
  • Gaming
    Gaming
  • Epoq køkken & bryggers
    Epoq køkken & bryggers
  • Hvidevarer
    Hvidevarer
  • Hjem, Rengøring & Køkkenudstyr
    Hjem, Rengøring & Køkkenudstyr
  • Personlig pleje, Skønhed & Velvære
    Personlig pleje, Skønhed & Velvære
  • Sport, Fritid & Hobby
    Sport, Fritid & Hobby
  • Services & tilbehør
    Services & tilbehør
  • Outlet
    Outlet
  • 800x444px-tilbudskategorier-aktuelle-tilbud
    Ugens udvalgte
  1. Kundeservice
  2. Ofte stillede spørgsmål
ccc-faq-199518-1600x600

Ofte stillede spørgsmål

På denne side kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål, som vores kunder stiller os. Vi har opdelt de mest almindelige spørgsmål i fire kategorier, så du nemt og enkelt kan finde frem til netop det du søger svar på:

  1. Generelle spørgsmål og vilkår
  2. Ordre, pris og betaling,
  3. Levering, afhentning og returnering
  4. Service, support og forsikring.

_________________

Generelle spørgsmål og vilkår:

Hvordan opretter jeg en erhvervskonto?

Det er både nemt og enkelt at oprette en erhvervskonto hos Elgiganten. Klik på "Log ind" oppe i højre hjørne af denne side, og derefter "Opret erhvervskonto". Herefter udfylder du bare de efterspurgte oplysninger. Du kan læse mere om "Hvordan bliver jeg erhvervskunde" her.

Jeg har glemt min adgangskode, hvordan får jeg et nyt?

Klik på "Log ind" oppe i højre hjørne af denne side, og herefter "Har du glemt din adgangskode?" og følg instrukserne.

Gælder købs- og returretten, hvis jeg har pakket produktet ud af emballagen?

Når du køber online har du ifølge loven 14 dages fortrydelsesret. Du har altid ret til at pakke produktet ud og teste det på samme måde som du kan i en butik. Køber du i et af vores varehuse har du 30 dages returret. I løbet af den periode kan du uden problemer returnere varen og få pengene tilbage, såfremt varen er i samme stand som da købet blev fortaget. Bare husk kvitteringen! Der findes dog undtagelser: Mobiltelefoner, Apple Watch, Apple iPad og produkter med abonnement, software samt spil og film, hvor emballagen er brudt. Derudover er der 30 dages returret på GPS såfremt emballagen er ubrudt, mens der er 6 dages returret hvis emballagen er brudt.

Hvis jeg skal vente længe på leveringen af mit produkt, hvornår gælder garantien så fra?

Det er altid den dato, du modtager varen der gælder i forhold til din garanti og reklamationsret.

Hvordan kommer jeg i kontakt med mit lokale Elgiganten varehus?

Du kan ikke ringe direkte til din lokale Elgiganten, men vores erhvervskundecenter er ansvarlig for samtlige varehuse og har adgang til de samme oplysninger som vores butikspersonale. Så kontakt os endelig og vi vil hjælpe dig! Du kan kontakte os på 7070 2770 eller på mail b2b@giganten.dk.

Har I altid jeres tilbudsvarer på lager?

For online tilbud gælder "først til mølle". Løber vi tør for varen i varehuset, vil vi bestille flere hjem eller tilbyde et lignende produkt til samme pris. Varer med "begrænset antal / kø tilbud" er undtaget herfra.

Hvor korrekt er lagerstatus, der vises online?

Lagerstatus som du ser online, opdateres hvert 15. minut og er derfor meget præcis! Det kan dog gå hurtigt, når mange kunder ønsker at købe det samme produkt på samme tid, så vi forbeholder os, at online lagerstatus kan være unøjagtig.

Har I prismatch?

Hos os kan du være sikker på at få værdi for pengene og altid lave priser. Og fordi det er vigtigt for os, tilbyder vi prismatch i købsøjeblikket. Det betyder, at vi matcher prisen på samme vare (mærke og model) hos en af vores direkte konkurrenter i Danmark, som har varen på lager. Hvis du allerede har købt varen hos os inden for de seneste 30 dage, giver vi dig prisdifferencen tilbage. Læs vores vilkår for prismatch på vores kundefordel side her

Hvordan afmelder jeg mig jeres B2B-nyhedsbrev?

Længst nede i nyhedsbrevet findes der et link, du skal trykke på. Du sendes herfra videre til en side, hvor du kan afmelde dig nyhedsbrevet. Derefter vil du ikke modtage flere nyhedsbreve. Modtager du alligevel flere nyhedsbreve, efter du har afmeldt dig, så tag kontakt til os og vi hjælper dig!

_________________

Ordre, pris og faktura:

Hvilke betalingsmuligheder kan jeg bruge som erhvervskunde?

Du kan altid betale med et dansk betalingskort (Dankort, Visa Dankort, Mastercard m.m.) når du handler online hos os. Derudover kan vi også tilbyde fakturabetaling, både hvor faktura sendes elektronisk (EAN) eller pr. mail. Dette kræver dog at du bliver godkendt til fakturabetaling. Du kan læse mere om hvordan du søger om fakturabetaling på vores "Hvordan bliver jeg erhvervskunde"-side her.

Når jeg betaler med kort, bogføres det på kontoen med det samme?

Når du køber online bliver pengene reserveret på dit kort med det samme, men hæves først når ordren sendes til dig fra vores lager.

Hvornår får jeg en kvittering?

Kort tid efter du har gennemført købet online, vil du modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail. Når ordren er gennemført, sender vi selve kvitteringen til dig sammen med din ordre.

Hvornår modtager jeg min faktura?

Faktura udstedes samme dag som varen(e) leveres på aftalte leveringsadresse. Af samme grund bedes I være opmærksom på, at en ordre kan deles op på flere faktura, såfremt enkelte produkter sendes separat eller leveres på andet tidspunkt end de resterende varer på ordren.

Kan jeg online betale med gavekort?

Nej. På elgiganten.dk/erhverv kan du desværre ikke betale med gavekort, men dog kan du bruge dit gavekort i alle vores butikker.

Hvordan ser jeg, hvad fragten koster for et specifik produkt?

På selve produktsiden kan du se hvad leveringen koster under valgmuligheden "Levering". Når varen er lagt i "kurven" og du har trykket på "check-out", vil du få muligheden for at vælge mellem forskellige leveringsmetoder og se hvad disse koster.

Hvad gør jeg, hvis prisen sænkes inden jeg har fået min leverance?

Intet problem! Du kontakter os bare og så sørger vi for, at du får differencen retur. Husk at kontakte os mens den lavere pris gælder.

Hvorfor virker Klik & Hent ikke selvom produktet findes på lager online?

Weblagret online viser tilgængeligheden fra vores centrallager. Når du vælger Klik & Hent indebærer det, at du reserverer produktet i et af vores fysiske varehuse, hvor produktet allerede findes på deres lager. Findes produktet ikke i dit lokale varehus, kan du altid se, om det er i et af de nærliggende varehuse.

Kan jeg tilføje et nyt produkt i min eksisterende ordre?

Som regel håndteres ordrerne så hurtigt som muligt og det kan derfor være bedre, at oprette en helt ny ordre, hvis du vil tilføje et produkt. Kontakt os gerne for justering af din ordre.

Hvorfor fremgår der moms af din faktura?

Hos Elgiganten Erhverv handler vi ud fra de regler udstedt af Skat: "Reglerne om omvendt betalingspligt af momsen på indenlandske leveringer af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'ere og bærbare computere forudsætter, at der leveres til en afgiftspligtig person, samt at denne handler i egenskab af afgiftspligtig person.

Detailhandlens salg af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'ere og bærbare computere er imidlertid helt undtaget fra reglerne om omvendt betalingspligt."

Klik her for at læse hele artiklen på skat.dk

_________________

Levering, afhentning og returnering:

Kan jeg booke en mere præcis leveringstid?

Nej, desværre ikke. Vi kan ikke ændre vores overordnede leveringstidspunkter. Der bookes et tidsinterval (f.eks 8-17 eller 18-20, som afhænger af dato for levering, område, hvilket produkt som skal leveres og hvilken service du vælger at tilkøbe til leveringen). Chaufføren vil dog ringe til dig inden for 30 minutter inden han/hun ankommer.

Hvis et af mine produkter bliver forsinket, hvad sker der så med de resterende produkter, jeg har bestilt?

Du kommer ikke til at vente længere end nødvendigt. Produkterne der er på lager vil blive sendt i en separat forsendelse og du vil stadig kun betale for en forsendelse.

Skal jeg være på leveringsadressen når min levering kommer?

Ja, da der skal kvitteres for modtagelse. Det er dog også muligt at give en fuldmagt, som giver Elgiganten lov til at stille en varer uden der kvitteres for modtagelse. Ønskes at anvende en fuldmagt skal Elgiganten adviseres herom forud for leveringen (vær opmærksom på at ansvaret for produkterne overgår til kunden, når varen er leveret efter ansvisningerne på fuldmagten).

Monteringen kunne ikke udføres - hvad sker der så nu?

Er det vores fejl at monteringen ikke kunne udføres, vil vi få besked af montøren og herefter tage kontakt til dig og aftale en ny tid. Vi dækker selvfølgelig alle omkostningerne, hvis vi eller chaufføren er grunden til den manglende montering. Er noget i dit hjem eller arbejdsplads grunden til vi ikke kan montere, vil montøren fortælle dig hvad der skal ordnes, og når dette er i orden kan du kontakte os for aftale af ny tid. Her vil du selv skulle dække kørselsomkostninger.

Skal jeg afbestille min Klik & Hent-ordre, hvis jeg ikke længere ønsker at købe produktet?

Nej, det behøver du ikke. Vi fjerner automatisk din reservation, hvis du ikke har afhentet den inden for 48 timer.

Tager I mine gamle produkter med, når I leverer det nye?

Vi tager kun det gamle produkt med for dig, hvis du har tilkøbt denne ydelse. Glemte du at bestille denne, da du bestilte dine produkter, så ring til os og vi fikser det for dig.

Hvad sker der hvis min leverance bliver forsinket?

Vi holder øje med din leverance og kontakter dig, hvis der bliver nogle forsinkelser. Opstår der en forsinkelse, vil vi gøre alt for at få sendt produktet til dig så hurtigt som muligt, eller hvis det bliver nødvendigt, give dig muligheden for et alternativt produkt.

Kontakter I mig inden leveringen?

Vores chauffører kontakter dig inden for 30 minutter inden leveringen.

Kan jeg selv hente varen på et lager?

I udgangspunktet nej, men kontakt os gerne for ændring af din ordre.

Får jeg et nyt produkt, hvis det jeg modtager er skadet?

Vil du have et nyt produkt, så fikser vi det. Der findes også en mulighed for at få kompensation hvis du beholder produktet. Da hver sag er unik, er det en god ide, at du tager billeder af skaden, gemmer emballagen og ringer til os, så hurtigt som muligt. Jo hurtigere du kontakter os jo bedre.

Hvordan ændre jeg navn, nummer eller adresse på leverancen?

Det kan du desværre ikke selv, men ring til os og vi fikser det for dig.

Hvad gør jeg, hvis jeg vil annullere hele leverancen?

Kontakt os, så hjælper vi dig! Jo tidligere du annulerer ordren jo bedre og jo større sansynlighed er der for, at vi kan tilbagebetale fragtomkostningerne.

Hvad gør jeg, hvis der mangler noget i min leverance?

Ring til os. Så undersøger vi hvad der er sket og finder en løsning.

Hvad sker der, hvis jeg misser min hjemmeleverance?

Du bliver desværre nødt til at betale for en ny levering. Kontakt os, så hjælper vi dig med at booke en ny leveringstid.

Hvad skal jeg forberede derhjemme, inden chaufføren kommer med min leverance?

Alle detaljerne finder du i leveringsvilkårene, men generelt skal man sørge for, at der ikke er nogle forhindringer, der hvor produktet skal bæres hen til. Kan leveringen ikke fuldføres pga. forhindringer, får man ikke pengene tilbage for leveringen. Det er derfor vigtigt, at være forberedt til når chaufføren kommer.

Kan jeg returnere et produkt i et varehus i stedet for sende produktet?

Ja det kan du sagtens indenfor de 30 dages fortrydelsesret! Du tager bare produktet, sammen med alt tilbehør og emballagen med til dit nærmeste varehus. Glem ikke din kvittering!

Skal jeg betale fragten, når jeg sender et produkt retur?

Såfremt der er tale om et mangelsfuldt produkt, kan du returnere uden omkostninger. Kontakt Elgiganten for at få fremsendt returlabel, eller send kvittering for den udgift til porto, du har haft, så refunderer vi beløbet. Såfremt varen er intakt, og du alene ønsker at returnerer grundet fortrudt køb, afholder du selv udgiften for returnering.

Kan jeg returnere eller få produktet repareret i hvilken som helst Elgiganten?

Ja. Du kan indlevere til reparation eller returnere produktet i alle Elgigantens varehuse, uanset hvor du oprindeligt har købt produktet (gælder også webshop).

_________________

Garanti og service:

Hvad skal jeg gøre, hvis mit produkt går i stykker?

Kontakt enten os eller producentens support. Se vores side til reparation og brugerhjælp. Besøg dit nærmeste Elgiganten varehus eller ring til vores kundecenter, så hjælper vi dig.

Får jeg et låneprodukt, mens mit eget er på værksted?

Ja, på mange produkter er dette noget vi tilbyder. Hvis du har behov for et låneprodukt, gør vi hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker. Det er ikke sikkert, at vi har præcis det samme produkt, men du vil altid få et låneprodukt, der kan klare de vigtigste behov. Det er nemmest, hvis du kontakter dit nærmeste varehus.

Hvorfor får jeg et tilbud på service, når jeg har en garanti og reklamationsret?

At man har en garanti og reklamationsfrist er ikke ensbetydende med, at man får lavet alle fejl omkostningsfrit. Vi sender altid produkterne til et autoriseret værksted for, at få en kvalificeret bedømmelse af skaden. Skyldes fejlen en selvforskyldt skade, er du ikke dækket af garanti og reklamationsretten, men vil i stedet få et prisoverslag til en reparation. Et tip er at tjekke din indboforsikring, da det kan være denne vil dække omkostningerne.

Hvor lang reklamationsret tilbyder Elgiganten Erhverv?

Der kan være forskel på reklamationsperioden alt efter hvilket produkt du køber og hvordan produktet bruges. Du kan læse mere om vores reklamationsret på vores salgs- og leveringsbetingelser side eller ved at kontakte vores erhvervskundecenter på telefon (+45) 7070 2770.

Hvad er forskellen på garanti og reklamationsretten?

Reklamationsret er lovbestemt, mens garanti typisk ydes af producenten. Reklamationsretten betyder, at vi som forhandler har et ansvar overfor dig som forbruger. Viser det sig f.eks. at der er en fejl eller mangel på varen indenfor de første 2 år efter købsdatoen, skal vi som forhandler løse fejlen eller manglen. En Garanti er noget du får i tillæg til din reklamationsret og virker som et supplement til denne, men er ikke noget der tilbydes på alle produkter. En garanti kan f.eks. forlænge dine klagemuligheder udover de lovbestemte 2 år, eller kan dække i situationer der ikke er dækket af reklamationsretten.

Hvor lang tid tager det, at reparere et produkt?

Det afhænger af produkt og fejl. Vi holder dig opdateret løbende, og tilbyder dig et låneprodukt ved behov mens dit eget produkt repareres.

Kan jeg indlevere et produkt til service, som jeg ikke har købt hos jer?

Nej - du bør henvende dig, hvor du i sin tid har købt produktet.

Kan man købe reservedele hos jer?

Det bedste er at kontakte producenten direkte, men kommer du forbi et af vores varehuse, vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at du får de dele du behøver. Se denne side for mulige reservedele.

Hvordan kan jeg følge min service, så jeg kan se, hvordan det går med den?

Har vi registreret dit mobilnummer, får du løbende en sms med information om hvordan det går. Du kan også anvende dit ordre-ID, som står på indleveringskvitteringen og se status online på www.elgiganten.dk/servicestatus

Får man altid brugsanvisningen med på dansk?

Det er ikke altid, at en brugsanvisning er på dansk, men den vil altid være tilgængelig på et nordisk sprog. Det hænder den ikke altid findes i papirform, men kan da altid findes online. Kontakt os gerne ved behov for hjælp.

Har du behov for hjælp?

KundeserviceKontakt os
Klik & Hent
Klik & Hent
Annoncegaranti
Annoncegaranti
Prismatch
Prismatch
Op til 30 dages returret
Op til 30 dages returret
Kundeservice
  • Kundeservice
  • Varehuse / åbningstider
  • Elgigantens kundefordele
  • Services
  • Databeskyttelsespolitik
  • Marketplace
  • Cookiepolitik
Om Elgiganten
  • Om Elgiganten
  • Bæredygtighed i Elgiganten
  • Samfundsansvar
  • Presseinformation
  • Ledige stillinger
  • Fødevarestyrelsen smiley
  • Elgigantens Kundeklub
  • Om Elgiganten Erhverv
  • Whistleblowing i organisationen
Inspiration
  • Ugens udvalgte
  • Black Friday
  • Elgigantens Magasin
Elgigantens webshop for private forbrugereElgigantens webshop for erhvervdrivende

©2022 Elgiganten A/S | Arne Jacobsens Allé 16, 2. - 2300 København S. | CVR: 17237977 | Alle rettigheder forbeholdes | b2b@elgiganten.dk | Vi tager forbehold for tryk- og korrekturfejl samt afgifts- og prisændringer. Vi gør i øvrigt opmærksom på at din bestilling ikke er bindende for Elgiganten, før Elgiganten har behandlet din ordre og sendt en bindende faktura.

Salgs- og leveringsbetingelserKategorierBrands