
Elgiganten foundation
I Elgiganten ønsker vi at sikre alle lige adgang til teknologiens fantastiske verden.
Derfor startede vi i 2017 vores egen fond, Elgiganten Foundation, som blev skabt med netop dette formål. Elgiganten Foundation støtter både lokale, nationale og globale aktiviteter gennem produktdonationer og vejledning. Vores fond skal sikre de bedste forudsætninger for, at alle kan følge med den digitale udvikling og på den måde sikre lige muligheder for alle.
Samtidig ønsker vi at tage del i den bæredygtige omstilling, og derfor støtter vi op om initiativer og formål med fokus på genbrug, energibesparelse og miljø. Alt sammen i et forsøg på at mindske vores CO2-aftryk – både i Elgiganten og i branchen generelt.

1 million kroner til Foundation i 2021-2022
I Elgiganten valgte vi i regnskabsåret 2021-2022 at give vores fond en ekstra saltvandsindsprøjtning. Det gjorde vi på baggrund af en stigende tendens til at flere befolkningsgrupper hægtes af den rivende teknologiske udvikling.
Flere og flere ældre synes, at det er blevet nemmere at bruge teknologien, men oplever stadig, at det er svært at følge med. Samtidig står vi med en gruppe børn, hvis forældre ikke har midlerne til at indkøbe den teknologi, som er nødvendig for at børnene kan følge med i skolen. Det er nogle af de problemstillinger, som vi i Elgiganten ønsker at imødekomme med vores fond.

”Vi synes det er et rigtig godt formål, og håber, at vi kan hjælpe de unge med at få en bedre og mere ’normal’ dagligdag. Derudover er vi med donationen med til at dele glæden ved teknologiens fantastiske verden – med en gruppe, som om nogen har brug for lidt ekstra glæde og positive oplevelser.”
Brian Benny Schou Panczuk, B2B Salesperson i Skejby
Elgiganten donerer VR-headset til Aarhus Universitetshospital
Når hverdagen skiftes ud med en indlæggelse, bliver bevægelse og fysiske aktivitet ofte mere eller mindre begrænset. Det kan også være tilfældet for børn og unge, der indlægges på Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor Alexander Spangsberg Ahrenfeldt, fysioterapeut, hjælper børn og unge med genoptræning eller vedligeholdelse af fysisk aktivitet. Alexander arbejder bl.a. med børn og unge, der har kræft, og her er bevægelse vigtigt af flere årsager: ”Det er vigtigt at fastholde den fysiske aktivitet. Det er med til at skabe en meningsfuld hverdag, så patienterne bl.a. kan være sammen med deres venner og familie, eller gøre de ting, som giver mening for den enkelte,” fortæller Alexander
Teknologiens mange muligheder
De indlagte børn gennemgår ofte nogle lange og hårde forløb. Hospitalspersonalet håber derfor, at børnenes interesse for VR, kan lokke dem ud af sengen. Hospitalet har desuden erfaring med brugen af VR-headset i forbindelse med behandlinger, bl.a. til at aflede opmærksomheden, når børnene skal stikkes.
Da Brian Benny Schou Panczuk, B2B Salesperson i Skejby, hørte om dette sendte han en ansøgning til Elgiganten Foundation med en anbefaling om at støtte Fysio- og ergoterapien på Aarhus Universitetshospital med et VR-headset. Brian fortæller: ”Vi synes det er et rigtig godt formål, og håber, at vi kan hjælpe de unge med at få en bedre og mere ’normal’ dagligdag. Derudover er vi med donationen med til at dele glæden ved teknologiens fantastiske verden – med en gruppe, som om nogen har brug for lidt ekstra glæde og positive oplevelser.”
Elgiganten Foundation valgte at støtte op om denne sag, og donerede derfor VR-headset og tilbehør til Fysio- og ergoterapien på Aarhus Universitetshospital.
”Vi er virkelig taknemmelige for at have modtaget denne støtte fra Elgiganten Foundation. Flere af børnene har allerede fået glæde af VR-headsettet, som de har brugt og haft rigtig gode oplevelser med,” afslutter Alexander.
Elgiganten Foundation hjælper børn med nålestræk gennem donation af VR-briller til Sygehus Lillebælt
Op mod hver fjerde voksne dansker lider af en grad af nåleskræk, og hos børn er problemet endnu større. Hele 69% af børn i behandling har oplevet at blive stukket med en nål mod deres vilje, og 11 % har prøvet at blive fastholdt, når de skal stikkes. Der arbejdes derfor med forskellige tiltag, der kan mindske eller helt fjerne tvangssituationer og nåleskræk. En af de simple men meget effektive løsninger har vist sig at være Virtual Reality briller. Derfor har sygehuset søgt og fået bevilget udstyr fra Elgigantens fond, Elgiganten Foundation.
Hos Karin Bundgaard, Klinisk Sygeplejespecialist, Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus, er der ingen tvivl om, at donationen vil komme både patienter og personale til gode: ”Vi har erfaring med, at VR-briller er meget effektive mod nåleskræk hos både små børn og unge. Især når personalet er trænet i at tale med om indholdet, der vises. Med donationen fra Elgiganten kan vi nu selv få produceret indhold, der passer til forskellige aldersgrupper. Det er selvfølgelig primært for patienternes skyld, men samtidig kan vi spare mange ressourcer, hvis undersøgelserne foregår problemfrit.”
Nu mærker du – ikke – et stik
De fleste børn mærker faktisk slet ikke stikket fra nålen, men det er synet af den, og tanken om at blive stukket, der ofte skaber de værste reaktioner. VR-brillerne fungerer således ved at bringe brugeren helt ind i en virtuel verden, og hvis sundhedspersonalet ligeledes er med ’på legen’ og spørger ind til de ting, der foregår i filmen, kan det lykkes fuldstændig at fjerne fokus fra nålen.
Overordnet set, vil de nye VR-briller bidrage til et sundhedsvæsen, der er på udkig efter værktøjer, der kan gøre det nemmere og mindre traumatiserende for børn og unge at være i behandling.
Da ansøgningen landede i Elgiganten Kolding, var Store Manager, Christian Fisker, ikke i tvivl om at det var et formål, der er værd at støtte. Han fortæller: ”For det første er alt, hvad man kan gøre for at lette livet for børn i behandling, værd at støtte. For det andet er det oplagt for Elgiganten at støtte med VR-briller, som vi selv sælger mange af og har forstand på. Det er en god fornemmelse at kunne være med til at gøre en forskel og endnu bedre, når det foregår i vores lokalområde.”

"Det er en god fornemmelse at kunne være med til at gøre en forskel og endnu bedre, når det foregår i vores lokalområde."
Christian Fisker, Store Manager Elgiganten Kolding

”Det betyder rigtig meget for os at få lov til at hjælpe dem, der har det svært. På den måde kan vi give lidt tilbage til samfundet - og vi kan virkelig mærke taknemmeligheden, når vi snakker med modtagerne af donationerne."
Martin Ferdinand, Store Manager Elgiganten Hillerød
Elgiganten donerer hårde-/hvidevarer til udviklings- og videnscenter for børn med særlige behov
Huset SCNM (Scandinavian Center of Neurodevelopmental Movement) er et videns- og rehabiliteringscenter, der tilbyder motorisk og kognitiv træning til børn med hjerneskade og andre funktionsnedsættelser. Der tilbydes desuden supervision og generel rådgivning til forældre og/eller omsorgspersoner til børnene. Centeret fokuserer på at skabe gode rammer, og et pusterum i hverdagen, for de børn og familier, som kommer – blandt andet med et stort fælles køkken, så familierne kan lave mad, og spise, sammen.
Alle børn skal have lige muligheder
Huset SCNM stod overfor en udfordring, da centrets hvidevarer ikke længere var funktionsdygtige og derfor skulle udskiftes. En udgift, der for centeret, er en stor økonomisk byrde.
Derfor har Elgiganten Foundation doneret nye hårde-/hvidevarer til centrets fælleskøkken og bryggers. Vi vil i Elgiganten gerne sikre, at de udsatte og sårbare børn, fortsat kan bruge faciliteterne som et puste- og frirum i selskab med deres familier i hverdagen.
Martin Ferdinand, Store Manager i Elgiganten Hillerød, hjalp med at koordinere donationen: ”Det betyder rigtig meget for os at få lov til at hjælpe dem, der har det svært. På den måde kan vi give lidt tilbage til samfundet - og vi kan virkelig mærke taknemmeligheden, når vi snakker med modtagerne af donationerne. At kunne være med til at hjælpe andre på denne måde, er klart en af de ting, der gør os ekstra stolte af at arbejde i Elgiganten,” fortæller Martin.
Johannes Skovgaard og Signe Skovgaard, ejere af Huset SCNM, tog taknemmeligt imod donationen: ”Vi sender vores største tak til Elgiganten og den omsorg, der er givet i forbindelse med donationen af nye hårde-/hvidevarer til centrets børn og familier.”
Elgiganten overrasker indlagte børn med krea-produkter
Hverdagen som indlagt på et sygehus kan være lang, især hvis man er barn. Børnenes hverdag med venner, familie og fritidsaktiviteter bliver pludseligt skiftet ud med sygdom, isolation og utryghed. Kreaheltene tager derfor forbi bl.a. børneafdelinger på danske hospitaler, hvor de skaber et frirum med fantasi, fordybelse og kreativ udfoldelse for indlagte børn og deres familier.
En sag som Kevin Stolberg, Department Manager Operations, og Louise Brudehl, Merchandising Responsible, fra Elgiganten Aalborg ønskede at støtte op om. De sendte derfor en ansøgning til Elgiganten Foundation: “Sammen kan vi give noget helt særligt til en gruppe børn, der virkelig har brug for det. Kreaheltene er med til at give børnene nogle oplevelser, hvor sygdommen bliver sat i baggrunden og der gives plads til fantasi, kreativitet, sjov og fællesskab. Samtidigt kan vi gennem en donation af krea-produkter, give børnene mulighed for at være en del af den fantastiske elektroniske verden,” skrev de.
Med Elgiganten Foundation ønsker vi bl.a. at sikre alle lige adgang til teknologi, og derfor har vi valgt at støtte op om Kreaheltene. Kevin og Louise var derfor fordi Børneafdelingen på Aalborg Sygehus for at overrække en donation af produkter, heriblandt en iPad, en Cricut maskine og printere, der kan skabe flere kreative muligheder for Kreaheltene og de indlagte børn.
Stor glæde hos børn, Kreahelte og Giganter
Lise Vandborg, Kreahelt på Aalborg Sygehus, tog taknemmeligt imod donationen, som allerede er blevet afprøvet på afdelingen: ”Vi er simpelthen så glade for den fine gave til vores nordjyske helteteam. Vi har allerede prøvet det hele af med to søde piger på afdelingen, og det var virkelig sjovt og spændende! Jeg gætter på, at en masse børn får lavet de sejeste kreationer med Cricut-maskinen fremover. Tusinde tak Elgiganten Aalborg!”
Kevin og Louise er glade for at kunne bidrage med nogle gode og kreative stunder på sygehuset. De fortæller: ”Vi synes det er fantastisk, at vi gennem vores fond har mulighed for at støtte op om Kreaheltene, der gør så vigtigt et arbejde. Det var en kæmpe oplevelse at møde menneskerne bag Kreaheltene, og det var slet ikke til at tage fejl af deres positive indflydelse på børnenes humør. Vi er ikke i tvivl om, at donationen er landet det helt rigtige sted, hos dygtige folk, der kan give børnene nogle gode og positive stunder på sygehuset. Det er dejligt at kunne være med til at gøre en forskel,” fortæller Kevin.

“Sammen kan vi give noget helt særligt til en gruppe børn, der virkelig har brug for det. Kreaheltene er med til at give børnene nogle oplevelser, hvor sygdommen bliver sat i baggrunden og der gives plads til fantasi, kreativitet, sjov og fællesskab. Samtidigt kan vi gennem en donation af krea-produkter, give børnene mulighed for at være en del af den fantastiske elektroniske verden.”
Kevin Stolberg, Department Manager Operations &
Louise Brudehl, Merchandising Responsible i Elgiganten Ålborg

”Vi sætter en stor ære i at støtte op om sager som denne. Vi mener i den grad, at her er et stigende behov for hjælp, så det er dejligt hvis vores donation kan være med til at gøre kvindernes hverdag lidt nemmere.”
Martin Albertsen Hansson, Store Manager Elgiganten Aalborg Nytorv
Elgiganten foretager igen donation til Krisecenter For Kvinder i Aalborg
Nikolaj Pedersen, Sales Responsible Elgiganten Nytorv, har søgt om en donation til Krisecenter For Kvinder i Aalborg. Elgiganten Foundation har tidligere støttet Krisecenteret, som tilbyder akut beskyttelse til kvinder, der oplever vold i nære relationer. For nyligt ansatte centret en kostvejleder, som kan vejlede kvinderne i at lave sund og nem mad i en travl hverdag. Derfor har Elgiganten Foundation denne gang doneret køkkenudstyr, så medarbejdere og beboere har de nødvendige redskaber. Om donationen fortæller Nikolaj: "Kvinderne og børnene på krisecentret kæmper med nogle svære ting i hverdagen, og vi vil derfor rigtig gerne hjælpe dem, hvor vi kan. De har før modtaget vores hjælp, men vi føler, at vi fortsat kan bidrage til, at kvinder får en bedre hverdag. Derfor søgte jeg om endnu en donation."
Donation modtaget med kyshånd
Krisecenteret tog, også denne gang, taknemmeligt imod donationen. En donation, som skal bidrage til, at sundhed og bæredygtighed kommer mere i fokus i madlavningen. Om donationen fortæller Niels-Jacob Ulstrup, leder af krisecentret, følgende: "Vi tilbyder ophold, råd og vejledning samt sparring med de kvinder, der har behov for det. Donationen fra Elgiganten er modtaget med kyshånd, en fantastisk håndsrækning, som virkelig gavner vores hverdag og hjælper der hvor der er allermest brug for det.”
I Elgiganten bliver vi stolte, når vi med donationer kan støtte og hjælpe gode formål. Martin Albertsen Hansson, Store Manager Elgiganten Nytorv, fortæller: ”Vi sætter en stor ære i at støtte op om sager som denne. Vi mener i den grad, at her er et stigende behov for hjælp, så det er dejligt hvis vores donation kan være med til at gøre kvindernes hverdag lidt nemmere.”
Alle skal have adgang til teknologi
Elgiganten Foundation donerer elektronik til Parasport Danmark.
Parasport Danmark arbejder for at inkludere alle mennesker med handicap eller særlige behov i idrættens verden. Det forudsætter ofte fleksible og tilpassede løsninger i de danske idrætsforeninger, som Parasport Danmarks ansatte hver dag arbejder for at understøtte. Hertil er ca. 20 medarbejdere ansat i flex- og skånejob grundet handicap eller særlige behov. På grund af økonomi og nedsat timeantal har denne gruppe medarbejdere ikke mulighed for IT-udstyr til hjemmearbejdspladsen på lige fod med de øvrige medarbejdere i Parasport Danmark.
Det ønsker vi i Elgiganten at lave om på. Elgiganten Foundation har til formål at sikre alle lige adgang til teknologi, og derfor har vi doneret elektronik til Parasport Danmark. Det betyder, at foreningens skåne- og flexmedarbejderne nu har de samme muligheder for hjemmearbejde som deres kolleger.
Donation gør hverdagen nemmere
Om donationen fortæller Parasport Danmark: ”Vi ønsker naturligvis også, at de medarbejdere, der har brug for særlige hensyn i arbejdet, enten hjemme eller på kontoret, har de bedst tænkelige fysiske rammer om deres arbejde. Vi er derfor enormt stolte af, at Elgiganten Glostrup med denne donation i endnu højere grad gør det muligt.”
Kasper Sanjay, Sales Responsible i Elgiganten Glostrup, er glad for at kunne støtte formål som dette: "Det var en stor fornøjelse at være med til at overbringe donationen til Parasport på vegne af Elgiganten Foundation. Det betyder meget for mig at kunne være med til at glæde, og gøre hverdagen lidt nemmere for, andre. Jeg er stolt over at være en del af en virksomhed, hvor vi har mulighed for at støtte og hjælpe, hvor der er behov,” fortæller han.

"Det var en stor fornøjelse at være med til at overbringe donationen til Parasport på vegne af Elgiganten Foundation. Det betyder meget for mig at kunne være med til at glæde, og gøre hverdagen lidt nemmere for, andre."
Kasper Sanjay, Sales Responsible Elgiganten Glostrup

"Det betyder meget for os, at vi kan være med til at gøre en forskel i lokalområdet."
Max Bendtsen, Store Manager Elgiganten Roskilde
Elgiganten støtter op om digitalt rollespil i Roskilde
Elgiganten donerer elektronik til Roskilde Rollespilslaug. Elgiganten har et ønske om at sikre alle adgang til teknologiens fantastiske verden, og derfor har vi støttet op om rollespilsforeningens projekt med en digital rollespilsplade.
Rasmus Truels Sørensen, Formand i Roskilde Rollespilslaug, fortæller: ”Rollespil – både live og omkring et bord (Dungeons & Dragons) - har en fantastisk evne til at lade – især udsatte – børn og unge være kreative, prøve grænser og udfolde deres fantasi i sikre rammer, hvor der er plads til alle. Især de mere udsatte børn og unge med f.eks. autisme søger disse fællesskaber. Denne type rollespil er med til at forbedre og træne bl.a. sprog, matematik og sociale færdigheder.”
Donationer modtages med stor taknemmelighed
Roskilde Rollespilslaug er en frivillig forening, der arrangerer rollespil – primært henvendt til børn og unge. Foreningen har i længere tid ønsket at starte et nyt koncept op med bordrollespil, også kendt som f.eks. Dungeons & Dragons. Denne type rollespil giver børn og unge muligheden for at slippe fantasien løs, tænke kreativt og finde løsninger på de udfordringer, som spillelederen giver dem.
Elgiganten har valgt at støtte op om projektet gennem en donation af produkter til en digital spillekasse.
Om donationen fortæller Rasmus: ”Vi har haft et ønske om at hæve spillet udover den normale ternede måtte og dermed gøre spillet mere interaktivt. Her kommer donationen fra Elgiganten til at hjælpe gevaldigt.”
Max Bendtsen, varehuschef i Roskilde, har stået for koordinering af donationen til foreningen. Han er glad for at kunne hjælpe lokalområdet: ”Det betyder meget for os, at vi kan være med til at gøre en forskel i lokalområdet. Det er uanset om det er en donation til et hospice, som vi støttede sidste år, eller om det er en rollespilsforening, som i denne omgang. Det at se glæden hos folk, når vi overrækker donationerne, er det hele værd. Det er altid fantastisk at mærke taknemmeligheden hos modtagerne,” fortæller Max.
Elgiganten støtter handiatleter på Lolland
Løbefællesskabet Team Tvilling Lolland har et mål om at skabe øget trivsel og sundhed for bevægelseshæmmede. I løbefællesskabet bliver handiatleter, typisk kørestolsbrugere, sammen med en masse frivillige løbere transporteret rundt både lokalt og på tværs af landet, når der deltages i bl.a. halv- og helmarathon. Natasja Lundh, tovholder i Team Tvilling, fortæller, at ”musik bruges som et terapeutisk og pædagogisk virkemiddel” i forbindelse med handiatleternes løb.
Elgiganten sender elektronik til løbefællesskabet
I Elgiganten vil vi gerne støtte Team Tvilling og dermed give handiatleterne mulighed for at opleve natur, fællesskab og ikke mindst teknologiens fantastiske verden. Derfor har vi sendt transportable højtalere og GoPro-kameraer til Lolland, så løbefællesskabet kan få glæde af musik samt dokumentere og videregive glæden fra løbeturene. Lene Hovmand, Department Manager i Elgiganten Nykøbing F, har stået for ansøgningen af midler til Team Tvilling Lolland. Hun fortæller: ”Vi har doneret højttalere og GoPro-kameraer til løbefællesskabet. Musik fylder utrolig meget under fællesskabets løbeture, så det betød meget for dem at modtage slidstærke højttalere. De havde desuden et ønske om at videregive den livsglæde, som handiatleterne opnår i løbefællesskabet, og det vil vi selvfølgelig også gerne støtte op om gennem donationen af GoPro-kameraer.”
Donation sikrer den glade stemning i lokalsamfundet
Lene og hendes team i Nykøbing F er glade for at kunne støtte op om det lokale løbefællesskab: ”Først og fremmest, så er vi superglade for at kunne støtte lokale foreninger. Derudover giver det et kæmpe boost, at vi kan få lov til at bidrage med noget, der for nogle kan være elementært, men som for andre virkelig skaber en forrygende stemning og livsglæde,” fortæller hun.
Om donationen fortæller Natasja Lundh fra Team Tvilling: ”Vi har altid musik med på vores vogne, og vores handiatleter elsker det. Det betyder utroligt meget for dem, at vi har musikken som en del af vores fællesskab. Det at kunne synge og juble sammen, giver så utrolig meget.” Hun fortsætter: ”Vi vil gerne sige stor tak til Elgiganten for de flotte sponsorgaver. Det betyder, at vi fremadrettet kan sikre den glade stemning rundt i gaderne med vores atleter.”

”Det betyder utroligt meget for dem, at vi har musikken som en del af vores fællesskab. Det at kunne synge og juble sammen, giver os utrolig meget.”
Natasja Lundh, tovholder Team Tvilling

”Som nybagt far har donationen betydet utroligt meget for mig. Jeg håber, at elektronikken kan være med til at give børnene nogle positive stunder på hospitalet.”
Kenneth Skøde Pagels, Department Manager Elgiganten Viborg
Elgiganten donerer elektronik til børneafdeling på Aarhus Universitetshospital
Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital har børn i alderen 0-17 år indlagt. Her indlægges børn på grund af bl.a. operationer og sygdomme, der kræver længere hospitalsindlæggelser. Da deres immunforsvar typisk ikke fungerer optimalt, er børnene ofte isolerede under indlæggelserne. Hospitalet har derfor et ønske om at skabe nogle rammer, der gør, at børnenes indlæggelse ikke føles så lang og svær.
Børnene ligger typisk meget i sengen eller sidder meget ned efter operationer, og dagene kan godt blive lange. Derfor har vi sendt massagesæder, gamingstole og en PlayStation til hospitalet, så børnene har noget at få tiden til at gå med.
Kenneth, Department Manager Tech i Elgiganten Viborg, har stået for donationen. Han fortæller: ”Hospitalet ønskede sig massagestole og massageapparater, fordi børnene typisk ligger i sengen eller sidder meget ned efter operationer. Det ønske har vi naturligvis mødt. Derudover har vi sendt en PlayStation og nogle gamingstole afsted i håbet om, at det kan gøre tiden som indlagt lidt bedre. Som nybagt far har donationen betydet utrolig meget for mig. Jeg håber, at elektronikken kan være med til at give børnene nogle positive stunder på hospitalet.”
Til glæde for patienter og pårørende
I Elgiganten ønsker vi at hjælpe alle med at få glæde af teknologiens fantastiske verden. Vi varmer derfor at høre, at vores donation er blevet modtaget med stor begejstring. Anne Schaltz, børnesygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, udtaler: ”Tusinde tak for den fine donation. Vi drømmer om at lave et ungerum, hvor de lidt ældre patienter vil kunne trække sig hen og tænke på noget andet under indlæggelsen. Dagene kan godt blive lange og ensformige, så det at kunne mødes med evt. andre patienter eller tage familien med væk fra stuen vil måske hjælpe dem igennem hverdagen under indlæggelsen. Det er tanken, at PlayStationen skal være en del af dette rum, og det vil helt sikkert blive flittigt brugt. Stolene med massagesæder vil kunne bruges til lidt selvforkælelse, som igen måske kan hjælpe med at få tankerne lidt væk fra børnenes nuværende hverdag på hospitalet. Her vil den forhåbentlig både skabe glæde for patienterne og deres pårørende.”
Elgiganten Aalborg sender elektronik afsted til Bostedet Brovst
Bostedet Brovst er et bosted for voksne i alderen 18-65 med svære sindslidelser, hvilket ofte fører til alvorlige følger som svær social tilpasning eller misbrug i forskellige former.
Riad Besic, Department Manager i Elgiganten Aalborg, ønskede at støtte bostedet og søgte derfor om midler fra Elgiganten Foundation: ”Jeg havde lidt kendskab til bostedet og vidste, at mange af beboerne var meget interesserede i elektronik. Så da jeg blev bekendt med, at den elektronik de bruger dagligt, snart ikke kunne holde til mere, besluttede jeg mig for at sende en ansøgning til Elgiganten Foundation,” fortæller Riad.
I Elgiganten ønsker vi, at alle skal have glæde og gavn af teknologiens fantastiske verden – og derfor støtter Elgiganten Foundation op om Bostedet Brovst.
Personale og beboere takker Elgiganten Foundation
Riad tog forbi bostedet for at udlevere donationen - til stor glæde og taknemmelighed for både personale og beboere: ”Jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi kan tilbyde vores hjælp til folk, der ikke selv har mulighed for at få adgang til elektronik og teknologi. Tusinde tak til Elgiganten Foundation, for at give mig muligheden for at donere midler til bostedet. Det var dejligt at opleve det brede smil på både personalets og beboernes læber, da jeg kom og afleverede deres nye elektronik,” fortæller Riad, der godt kunne forestille sig at søge om midler igen i fremtiden: ”Det betyder utrolig meget for mig, at vi kan donere produkter til institutioner som denne. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg vil sende en ansøgning til Elgiganten Foundation,” afslutter Riad.
Marianne Bonderup, afdelingsleder på Bostedet Brovst, takker for donationen på vegne af beboerne:
”Beboerne er meget begejstrede for alt, hvad vi har modtaget. Det bliver brugt hver dag. Det nye TV blev pakket ud og taget i brug samme eftermiddag, som vi modtog det. Også den medfølgende soundbar har vakt glæde, den bliver flittigt brugt til at afspille musik på,” fortæller Marianne.

”Det var dejligt at opleve det brede smil på både personalets og beboernes læber, da jeg kom og afleverede deres nye elektronik.”
Riad Besic, Department Manager Elgiganten Aalborg
“På vegne af Skjoldbo, Gademix og Ungdomshuset, personale såvel som tilknyttede unge, siger vi mange tak for jeres håndsrækning.
At Elgiganten har hjulpet os med at få nye gamerstole, har betydet, at vores gamerrum nu er fuldendt. Det betyder, at vi nu er blevet stolte ejere af et e-sportslokale, hvor de unge har lyst til at være, hvor de trives og hvor de hver især kan udvikle deres talenter på skærmen. Samtidigt har vi nu mulighed for sammen at skabe en masse succesoplevelser på holdet.
Af hjertet tak.”
Rasmus Visti Seedorff, pædagogisk assistent på Skjoldbo
Gamingudstyr til tre sociale væresteder
Elgiganten donerer 18 gamingstole til Skjoldbo, Gademix og Ungdomshuset
I Elgiganten er vi glade for at hjælpe – især når det kommer til at sikre alle adgang til teknologi. Derfor har vi valgt at give en håndsrækning til tre sociale væresteder, og på den måde støtte op om deres sociale arbejde med de unge, udsatte borgere.
De tre væresteder, forsorgshjemmet Skjoldbo i Esbjerg, Ungdomshuset Ta’ Fat i Horsens og værestedet Gademix i Kolding, arbejder for at gøre dagligdagen nemmere for byernes børn og unge. Det gør de blandt andet ved at skabe aktiviteter og trygge rammer for unge borgere.
Donation skal styrke fællesskab for unge hjemløse
De tre væresteder har startet et forpligtende fællesskab, GoGaming, som forebygger sociale udfordringer blandt de unge. Samtidigt repræsenterer GoGaming et e-sportshold, der forener de unges interesser for gaming med en pædagogisk indsats, der kan afhjælpe deres udsatte livssituation. Projektet er med til at skabe struktur og rummelige rammer for de hjemløse, som til tider kan have en kaotisk hverdag.
Med Elgigantens donation har de unge nu et e-sportslokale, hvor de kan dyrke deres fælles interesse for gaming.

”Vi tager donationen som en stor anerkendelse for vores udsendelser – både for det danske og internationale samfund. En anerkendelse, som betyder meget for vores veteraner og deres pårørende.”
Michel Løper Riise, fundraiser i Oasen
Håndsrækning til værested for veteraner
Elgiganten donerer elektronisk udstyr til værestedet Veteran Oasen, som nu har fået de perfekte rammer til aktiviteter og arrangementer for værestedets veteraner og pårørende.
Veteran Oasen er et frivilligt mentorkorps til hjælp og støtte for de veteraner, som fra tid til anden har brug for en hånd. Oasen fungerer samtidig som et pårørendenetværk, hvor der kan hentes hjælp til praktiske gøremål eller en snak med ligesindede.
Vi støtter lokale ildsjæle, der gør en forskel
Elgigantens donation bestod i denne omgang af højtalere, projektor og lærred, så værestedet nu har mulighed for at afholde aktiviteter og arrangementer for veteraner og deres pårørende.
Michael Nyegaard, varehuschef i Elgiganten Aalborg, står bag donationen til Oasen. Han fortæller: ”Jeg er stolt af at arbejde i en virksomhed, som giver en hjælpende hånd til dem, der har brug for det. Vi kan jo alle sammen godt lide at gøre andre mennesker glade og med vores fond, har vi god mulighed for at støtte op om projekter og hjælpe ildsjæle, der arbejder for at hjælpe andre. Det er meget motiverende og givende, at vi ovenikøbet selv har mulighed for at indstille foreninger og projekter til en håndsrækning. Det giver endnu mere blod på tanden i det daglige arbejde i Elgiganten.”
Håndsrækning til personale og beboere på Plejehjemmet Kornumgaard
Elgiganten Aalborg Nytorv donerer tablets og printere til Plejehjemmet Kornumgaard
Plejehjemmet Kornumgaard er en selvejet institution, der drives af Danske Diakronhjem. Med 70 beboere på plejehjemmet løber personalet stærkt og har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Derfor søgte Mikkel Nørgaard, Department Manager Operations i Elgiganten Aalborg Nytorv, om støtte til plejehjemmet.
Mikkel fortæller: ”Efter kontakt med plejehjemmet blev jeg opmærksom på, at de har svært ved at nå alt i en travl hverdag – specielt ved stuegang og lægebesøg. Jeg blev fortalt, at al dokumentation og sygehistorik på beboerne skulle hentes fra én stationær computer. Tablets kan dermed være med til at gøre dokumentationsprocessen nemmere og hurtigere, så personalet kan bruge tid på andre og mere omsorgsgivende ting.”
Foruden tablets fik plejehjemmet doneret printere, som bl.a. skal bruges til at udskrive journaler. Mikkel sætter et par ord på donationen til plejehjemmet: ”I Elgiganten ønsker vi, at alle skal få glæde og gavn af teknologiens fantastiske verden, og derfor giver donationen rigtig god mening her. Samtidigt synes jeg, at det er fantastisk at kunne bidrage til lokalsamfundet på denne måde.”

“I Elgiganten ønsker vi, at alle skal få glæde og gavn af teknologiens fantastiske verden, og derfor giver donationen så god mening her. Samtidigt synes jeg, at det er fantastisk at kunne bidrage til lokalsamfundet på den måde.”
Mikkel Nørgaard, Department Manager Elgiganten Aalborg Nytorv

”Det gør mig glad, og stolt, at vi kan støtte denne slags organisationer, der arbejder på at skabe bedre forhold mellem forældre og deres børn.”
Kathrine Toft Hansen, Cashier Responsible Aalborg Nytorv
Elgiganten støtter Mandecentret Aalborg
Elgiganten donerer hårde-/hvidevarer og elektronik til Mandecentret Aalborg i håb om at gøre hverdagen nemmere for centrets mænd og deres børn. Kathrine Toft Hansen, Cashier Responsible i Elgiganten Aalborg Nytorv har søgt om midler til sagen fra Elgiganten Foundation. Hun fortæller:
”Jeg fik ideen, da jeg hørte et radioindslag i bussen på vej hjem. I indslaget blev det berørt, hvilke udfordringer mænd kan stå i, hvis de oplever vold i hjemmet, skilsmisse eller har udfordringer med at bevare forholdet til sine børn efter et afsluttet forhold. Jeg synes det er er trist når en forælder – mand eller kvinde - mister forbindelsen til sine børn på grund af et brud.”
Donation til glæde for både fædre og børn
Mandecentret er en organisation, der på landsplan hjælper mænd i skilsmisse eller parbrud, eller mænd, der udsættes for vold i hjemmet. Formålet er at undgå f.eks. misbrug og arbejdsløshed. Mandecentret hjælper desuden fædre med at bevare kontakten til deres børn efter skilsmisse og tilbyder mændene et sted at bo samt gratis ambulant rådgivning.
Rikke Underbjerg, forstanderinde på Mandecentret Aalborg, fortæller, hvordan elektronikken bl.a. kan bidrage med underholdning på centret:
”Mændene på centret har enten børn boende eller på samvær, og her kan spillekonsollen bruges som enten fælles underholdning mellem far og barn eller til at give børnene nogle hyggelige stunder. Mændene finder også ro i at se en dokumentar, serie eller film, hvorfor donationen af chromecasts er en stor hjælp. Det giver dem mulighed for at koble af og få tankerne over på andre ting for en stund.”
Det betyder meget for Kathrine at kunne hjælpe mandecenteret: ”Indslaget rørte mig, og derfor søgte jeg om en donation hos Elgiganten Foundation, så vi kan støtte den gode sag. Det gør mig glad, og stolt, at vi kan støtte denne slags organisationer, der arbejder på at skabe bedre forhold mellem forældre og deres børn.”
Elgiganten støtter FødevareBankens kamp mod madspild
I Elgiganten tager vi aktivt del i at sikre en mere bæredygtig fremtid. Vi støtter derfor initiativer og formål med fokus på bl.a. miljø, energi- og ressourcebesparelser. Derfor har vi valgt at donere produkter til FødevareBanken, der gør en stor indsats for at reducere madspild og samtidig afhjælper madfattigdom i Danmark.
FødevareBanken er en non-profit organisation, og frivillig forening, der arbejder struktureret og fødevaresikkert med at fordele overskudsmad til socialt udsatte. FødevareBanken modtager frisk overskudsmad fra fødevareproducenter og grossister. Derefter fordeler de maden til sociale organisationer, der laver måltider til nogle af landets mest udsatte borgere.
Elektronik gør hverdagen nemmere for frivillige
Elgiganten i Aalborg Nytorv søgte om midler fra Elgiganten Foundation, som i denne omgang kunne glæde FødevareBanken i Århus med bl.a. nye telefoner til de frivillige chauffører, en ny bærbar til de administrerende opgaver samt et tv til de frivilliges opholdsstue. Produkterne skal være med til at gøre FødevareBankens dagligdag og arbejde nemmere samt forsøde de frivilliges tilværelse i pauserne.

“Det er utrolig givende at være med til at støtte organisationer som Fødevarebanken, der bade gør en stor forskel i kampen for at reducere madspild, og for at hjælpe udsatte borgere.”
Mikkel Nørgaard, Department Manager Elgiganten Aalborg Nytorv

”Dagene bliver ofte lange for vores patienter, og derfor er det vigtigt med noget adspredelse. Mange er ældre og svagtseende, og derfor skal Tv-skærmene være af en vis kvalitet, for at de kan se noget.”
Heidi Kvist, patientassistent Rigshospitalet Randers
Nye tv-skærme til medicinsk afdeling
Elgiganten donerer 11 moderne Philips fladskærms-tv til medicinsk afdeling på Rigshospitalet i Randers.
Elgiganten erstatter gamle tv med nye
Patienterne på Medicinsk Sengeafsnit på Rigshospitalet i Randers er ofte sengeliggende og indlagt i lang tid ad gangen. Derfor betyder et ordentligt tv meget for afdelingens patienter. Elgiganten i Randers sørgede derfor for at erstatte afdelingens gamle tv med 11 nye og moderne fladskærms-tv til patientstuerne.
Heidi Kvist, patientassistent, fortæller: ”Dagene bliver ofte lange for vores patienter, og derfor er det vigtigt med noget adspredelse. Mange er ældre og svagtseende, og derfor skal tv-skærmene være af en vis kvalitet, for at de kan se noget.”
Vi ønsker at gøre en forskel
Varehuschef Prakash Indrasenan fra Elgiganten i Randers fortæller om glæden ved at donere nye tv-skærme til afdelingen: ”Mange af patienterne er jo gamle og sengeliggende. Jeg tog derfor kontakt til vores administrerende direktør og spurgte, om det ikke var muligt at donere nogle tv til afdelingen. Han sagde hurtigt ja, og vi kunne derfor hjælpe afdelingen med 11 nye apparater. Jeg er simpelthen så glad for at kunne hjælpe andre og gøre en forskel.”
Elgiganten donerer elektronik til Krisecenter For Kvinder
Elgiganten donerer en række elektronikprodukter til Krisecenter For Kvinder i Aalborg. Krisecenteret hjælper truede og voldsramte kvinder og deres børn.
Når kvinderne kommer til krisecenteret, har de sjældent meget med sig. Desuden skal de ved ankomsten aflevere elektronisk udstyr, som kan spores. Noget som kan gøre situationen endnu sværere for kvinderne. Derfor har personalet i den lokale Elgiganten i Aalborg flere gange valgt at støtte op om krisecenteret ved at donere forskellige produkter. I denne omgang bestod donationen bl.a. af en bærbar computer, som kvinderne bruger til f.eks. at håndtere henvendelser til og fra politiet og kommuner i forbindelse med deres situation.
Vi ønsker at gøre hverdagen lidt lettere
Nikolaj Pedersen, salgsansvarlig i Elgiganten Aalborg Nytorv, var med til at få donationen iværksat. Han fortæller: ”Det betyder alt at kunne være med til at donere midler til aktiviteter i lokalområdet. Det er det hele værd, hvis vi, hos Elgiganten Nytorv, kan være med til at gøre hverdagen lidt nemmere for folk, som kæmper med nogle væsentligt sværere ting end de fleste.”

”Det betyder alt at kunne være med til at donere midler til aktiviteter i lokalområdet. Det er det hele værd, hvis vi, hos Elgiganten Nytorv, kan være med til at gøre hverdagen lidt nemmere for folk, som kæmper med nogle væsentligt sværere ting end de fleste.”
Nikolaj Pedersen, Sales Responsible Elgiganten Aalborg Nytorv

”Min hverdag er blevet meget nemmere. Jeg elsker musik og kan nu selv styre, hvad jeg vil høre. Jeg kan også spørge om klokken eller vejret – og så fortæller den jokes.”
Kent Dunstrai, kunde i Elgiganten Herlev
Kent oplevede "the amazing world of technology"
I januar 2021 modtog vi en mail, som startede således: ”Jeg er spastiker med arme og ben på livslang strejke.” Afsenderen var Kent Dumstrei, som grundet sin situation, er afhængig af bl.a. teknologi til at hjælpe sig gennem hverdagen. Kent forklarer: ”Det sværeste ved at sidde i kørestol og ikke kunne bruge hverken sine arme eller ben er, at jeg skal have hjælp til alt. Jeg har et godt og positivt hjælperteam, men det er alligevel irriterende og derfor har jeg længe ønsket at være mere selvstændig.”
Teknologien gør hverdagen nemmere
Efter et besøg i Elgiganten i Herlev og en snak om, hvilke produkter, der kunne få hverdagen til at glide nemmere, blev Kent anbefalet at købe en Google Nest Audio. Kent fortæller: ”Min hverdag er blevet meget nemmere. Jeg elsker musik og kan nu selv styre, hvad jeg vil høre. Jeg kan også spørge om klokken eller vejret – og så fortæller den jokes.”
Kent deler glæden med andre
Kent blev så glad for sin nye hjælper, at han besluttede sig for at give tippet videre ved at udlodde en sponseret Google Nest Audio til sine følgere på Facebook og Instagram. Kent forklarer: ”Jeg kontaktede Elgiganten, og de ville gerne hjælpe mig med præmien. Under VM i herrehåndbold, lavede jeg en konkurrence og trak lod mellem de rigtige svar og fandt på den måde en glad vinder – samtidig med, at jeg fik muligheden for at fortælle om, hvad teknologi har gjort for mig.”
Vil du vide mere?

Vi støtter Julehjælp og Skolestarthjælp
Vi støtter Julehjælp og Skolestarthjælp, fordi vi mener, at alle børn fortjener en god jul og en god start på skolelivet. Læs mere om, hvordan vi støtter udsatte børnefamilier.

Digital eksklusion
Vi undersøger hvert år digitale udfordringer i samfundet. Det gør vi bl.a. for at få indsigt i, hvordan vi kan mindske samfundets udfordringer og hjælpe alle med at få adgang til den fantastiske teknologiske verden.

Vores arbejde med bæredygtighed
Vidste du at vi kan hjælpe dig med at genbruge, genanvende, reducere og reparere din udtjente elektronik til gavn for både dig og miljøet?

Om Elgiganten
Elgiganten står bag en af Danmarks mest populære webshops og er Danmarks førende varehuskæde indenfor forbrugerelektronik og hårde-/hvidevarer. Vi åbnede det første danske varehus i 1996 og har siden ekspanderet til 43 varehuse fordelt over hele landet.