
Vores ambitioner og milepæle
Det er vigtigt at se arbejdet med bæredygtighed som en rejse uden en egentlig destination. Med bæredygtighed når man nemlig aldrig helt i mål: der vil altid være plads til forbedringer – i Elgiganten, i branchen og i samfundet generelt. I Elgiganten har vi store ambitioner for vores arbejde med bæredygtighed. Det indrømmer vi gerne. Men vi tror på, at vi vil lykkes.
I vores brochure herunder, kan du læse mere om vores ambitioner for vores arbejde med klima, miljø og bæredygtighed, samt hvordan vi arbejder med de forskellige områder.

Elgiganten har arbejdet med bæredygtighed i mere end 10 år og med vores GRØNNE AFTALE ønsker vi sammen med kunder, producenter og alle andre at ændre måden, vi tænker køb af elektronik på.
I Elgiganten vil vi gøre det let for vores kunder at træffe bæredygtige valg. Og når produktet ikke kan repareres længere, vil vi sikre, at alle dele bliver genbrugt.
”Elektroniske produkter bruger sparsomme og værdifulde ressourcer, når de produceres, distribueres, bruges - og smides væk. Meget af miljøbelastningen skyldes unødvendigt spild og forbrug — og det skal vi faktisk være glade for. For det kan vi gøre noget ved.”
I 2025 vil vi på driftsdelen være CO2-neutrale og i 2040 er vores mål at være helt klimaneutrale, hvilket inkluderer både vores egen forretning men også vores leverandørkæde. For os er det ikke bare et fjernt fremtidsprojekt. Det er en del af en plan, der allerede er sat i værk.
Peder Stedal, Adm. direktør

CO2-neutral drift & grønne produkter
Med denne ambition vil vi arbejde på at nedbringe vores CO2-aftryk til et punkt, hvor vi slet ikke sætter et aftryk. Det vil vi for eksempel gøre ved at overvåge vores energiforbrug og gennem mere bæredygtig logistik.
Samtidig ønsker vi at tilbyde vores kunder et bæredygtigt valg i hver eneste af vores produktkategorier. I forlængelse af det har vi indgået et samarbejde med EcoVadis, der følger op på vores leverandørers arbejde med miljø, etik og socialt ansvar. Dette samarbejde gør det lettere for os at følge op på leverandørerne, og samtidig nemmere for vores kunder at vide, hvordan varer er produceret.

100% reparerbar
At producere nye produkter kræver både mange ressourcer og store mængder strøm. Derfor er noget af det, der kan bidrage allermest til at sikre en bæredygtig fremtid, at vi bliver i stand til at forlænge produkters levetid. Samtidigt ønsker vi, at vores kunder selv – eller med vores hjælp – kan udskifte reservedele med nye dele og forlænge brugen af og glæden ved deres produkt.
Et godt eksempel herpå er den Fairphone vi forhandler. Den tillader både at udskifte reservedele, men samtidig opgradere til ny model, blot ved udskiftning af enkelte dele.

100% genanvendelig
Elektronik er lavet af dyrt materiale, sparsomme ressourcer og indeholder til tider også skadelige stoffer. Derfor er vores ambition, at vi fremadrettet både formår at håndtere al vores elektronikaffald på forsvarlig vis, men også bliver i stand til at genanvende al skrottet elektronik. Over tid vil vi derfor arbejde på at sikre, at ikke mindre end 100% af den mængde produkter vi sælger bliver indsamlet igen, håndteret forsvarligt og genanvendt.
Et skridt på vejen hertil er blandt andet vores eksisterende Secure Collect system, som findes i samtlige af vores varehuse. Det er både et indsamlingssystem til udtjent elektronik, men også et system, der hjælper vores kunder med at komme af med privat og personfølsomt data – på sikker og forsvarlig vis.
Vi har arbejdet med bæredygtighed i mere end 10 år. Vi har derfor opnået en masse gode resultater, men vi er langt fra færdige endnu. Vi ser arbejdet med bæredygtighed som en rejse uden en egentlig destination - og vi har derfor store ambitioner for fremtiden.
Elgiganten får miljøcertificering
Elgiganten-koncernen har modtaget miljøcertificeringen ISO-14001, en dominerende miljøledelsesstandard verden over. Certificeringen er en dokumentation på, at Elgiganten overholder gældende miljøkrav, og at vi arbejder aktivt på at forbedre os.
Adm. direktør, Peder Stedal, er stolt af certificeringen: ”Vi har arbejdet med bæredygtighed i mere end 10 år, og vi er langt fra færdige. Vi har store ambitioner for vores arbejde med bæredygtighed og miljøcertificeringen er et vigtigt skridt på vejen. Med certificeringen har vi fået en dokumentation på, at vi overholder gældende miljøkrav. Det er vores mål at sikre, at ledelse såvel som medarbejdere er opmærksomme på, hvordan Elgiganten påvirker miljøet – og hvordan vi reducerer denne påvirkning. Vi vil derfor bruge certificeringen til at forbedre driften på områder som lavere energiforbrug, affaldsreduktion og mere effektiv logistik.”
Personale uddannet i miljøstyring
Miljøcertificeringen betyder bl.a., at personale i samtlige varehuse er blevet uddannet i et system til miljøledelse, der skal hjælpe os til at styre og begrænse vores påvirkning på miljøet samt sikre løbende forbedringer på området.
Nick Fausing, Retail Aftersales Manager, arbejder med driften af Elgiganten og er derfor meget involveret i vores arbejde med bæredygtighed. Nick sætter lidt flere ord på, hvad certificeringen indebærer for Elgiganten: ”Med certificeringen forpligter vi os til at arbejde aktivt med miljøstyring og -ledelse. Det gælder f.eks. tydeligt formulerede miljøpolitikker og mål for aktiviteter, produkter og tjenester. Vores mål er at opnå en løbende forbedring af vores egen miljøpræstation, og vi vil benytte certificeringen til at styre og begrænse, hvordan Elgiganten påvirker miljøet. Samtidigt vil vi arbejde på at gøre det endnu nemmere for vores kunder at træffe grønnere valg gennem f.eks. reparationer, genanvendelse og gennem større fokus på vores mest miljøvenlige produkter.”


Samarbejde for en grønnere detailbranche
Vi har indgået et samarbejde med Miljøministeriet og Dansk Erhverv om at øge genanvendelsesprocenten, og reducere brugen, af plastik i detailbranchen. Samarbejdet stemmer overens med ambitionerne for vores arbejde med bæredygtighed. Læs mere om samarbejdet her.
Vil du vide mere?

Få hjælp til at træffe grønnere valg
Vidste du at vi kan hjælpe dig med at genbruge, genanvende, reducere og reparere din udtjente elektronik til glæde og gavn for miljø og natur? Læs mere om vores services her!

Læs om vores energieffektive varehuse og drift
Vidste du at Elgigantens varehuse er blandt de mest energieffektive varehuse i Danmark? Læs mere om måden vi drifter vores varehuse på – og om vores fremtidsplaner, der både inkluderer solceller og ladestandere.

Sådan arbejder vi med bæredygtighed i dagligdagen
Elgiganten har arbejdet med bæredygtighed i mere end 10 år og mange medarbejdere har været involveret i vores rejse. Læs her om deres bidrag og mød nogle af vores klima-ambassadører.

Om Elgiganten
Elgiganten står bag en af Danmarks mest populære webshops og er Danmarks førende varehuskæde indenfor forbrugerelektronik og hårde-/hvidevare. Vi åbnede det første danske varehus i 1996 og har siden ekspanderet til 41 varehuse fordelt over hele landet.