Sammenligning af produkter Vælg op til 3 produkter, som du ønsker at sammenligne
USB Type-C stik ved siden af en laptop med to USB-C porte

Guide: Få styr på USB-navngivningen

Der har længe hersket stor forvirring omkring USB-navngivningen. USB A, USB C, USB, 3.2 – hvad præcis betyder disse betegnelser? I denne guide vil vi hos Elgiganten hjælpe dig med at gennemskue, præcis hvad alle disse navne i virkeligheden betyder.

Der findes 5 USB-typer

Hvidt USB-A stik på en hvid baggrund

USB-A

USB-A er af den ”almindelige” rektangulære slags, som de fleste af os tænker på, når vi hører ordet USB. De fleste computere har stadig en eller flere USB-A porte, som du kan tilslutte dit computertilbehør som mus og tastatur til. Derudover finder du dem f.eks. også på spillekonsoller eller på dit TV.

Sort USB-B stik på en hvid baggrund

USB-B

USB-B er en næsten kvadratiske type, som ikke er særlig udbredt længere, da mange enheder, der før brugte den, er gået over til mindre typer. De var for ikke så mange år siden meget almindelige på f.eks. printere. Hvis du har brug for, så kan du finde flere kabler i vores sortiment, der lader dig bruge USB-B med andre typer.

USB-C sikrer hurtigere opladning og overfoersel af data

USB-C

USB-C er den nyeste form for stik og port, der har den åbenlyse fordel af at være ens på begge sider – ofte bliver de kaldt vendbare. USB-C er hurtigere til overføre data og hurtigere til opladning. Har den Thunderbolt 3 kapacitet den kan ikke bare lade dig bruge flere skærme via et enkelt kabel, men du kan sågar bruge en af disse skærme som dock til din bærbare computer - såfremt de begge har Thunderbolt 3.

Mini USB

Mini USB

Mini USB er et mindre type stik, der for ikke så længe siden var meget udbredt på smartphones. Den ses sjældent nu om dage, men visse kameraer bruger stadig denne type.

Mini USB typen

Micro USB

Afløseren for Mini USB, som især blev brugt på smartphones. Denne type bliver dog mere og mere sjælden og er i høj grad blevet erstattet af USB-C, der er nævnt ovenfor.

Lightning kabel

Lightning kabel

Et lightning kabel er faktisk ikke en USB-type, men vi vælger stadig at nævne den, da den er den mest benyttede forbindelsesenhed for Apple-produkter. Lightning-typen kan nemt forbindes med reelle USB-stik og porte via Lightning til USB kabler og adaptere.

En mand og en kvinder, der sidder med en computer og er meget forvirrede

Overførelseshastighed

Hvis du føler dig mere forvirret, så beklager vi, men type var kun den første del, som det var godt at vide noget om. Næste punkt er hastigheden. Hastigheden afgør hvilket nummer, som der skal bruges i forbindelse med navnet. USB 1 var den originale standard, men den bliver ikke brugt længere. Så lad os gå videre til USB 2, da du stadig kan støde på denne. Den er efterhånden meget sjælden, og det er reelt den langsomste standard på markedet. Den mest almindelige hastighedsbetegnelse er USB 3, men den kommer i tre underkategorier: 3.0, 3.1 og 3.2 – og de dækker over overførelseshastigheder fra 5 til 20 Gbit/s. Med andre ord så dækker nummereringen i navnet over hvilken hastighed, data kan overføres med. Så langt, så godt.

Én ny generation. Nye navne til alle…

Problemet er nu bare at med introduktionen af 3.2 valgte USB-IF, der er organisationen bag navngivningen, at inkludere de tidligere 3-serier i 3.2-serien (noget de i øvrigt har gjort tidligere også, men det vil vi spare jer for). Derfor hedder 3.2-serien nu 3.2 Gen 1, 3.2 Gen 2 – og så skulle man tro, at de ville vælge at kalde den næste Gen 3, men nej, så logisk skulle det ikke være. Den hedder i stedet 3.2 Gen 2x2, da den i princippet bruger to stk. 3.2 Gen 2-enheder til at fordoble overførelseshastigheden.

En mand har givet på livet pga. USB-navngivningens manglende logik og ligger med hovedet på sin bærbare computers tastatur

Et overblik over USB 3.2

Der er ikke noget at sige til, hvis det er ved at være lidt meget på nuværende tidspunkt. Men den seneste standard hedder altså USB 3.2. I daglig tale bliver de tit kaldt ”SuperSpeed”, hvilket vil være markeret med initialerne ”SS”. Men 3.2 er altså den, der vil være mest almindelig på en computer i dag, og derfor har vi lavet følgende oversigt over, hvad USB 3.2 dækker over. Det gør forhåbentligt det hele langt mere overskueligt:

Oprindelige navn

USB 3.0

USB 3.1

USB 3.2

Blev så siden til

USB 3.1 Gen 1

USB 3.1 Gen 2

Seneste standard. Den har derfor ikke et tidligere navn

Og nu hedder de

USB 3.2 Gen 1

USB 3.2 Gen 2

USB 3.2 Gen 2x2

Overførelseshastighed

5 Gbit/s

10 Gbit/s

20 Gbit/s

Opladning

Når det kommer til opladning, så kan en USB-port på din computer, uanset hvilken type det er, oplade alle dine mindre enheder som smartphone, smartwatch eller tablet. Før USB-C har det ikke været muligt at oplade f.eks. din bærbare computer på denne måde, da der simpelthen ikke kunne overføres nok watt. Hvilket også er grunden til, at bærbare computere så længe har haft så store og fyldige strømkabler. USB-C er dog i stand til det, og mange producenter er naturligvis gået over til denne letvægtsløsning.

Husk blot på

Og til allersidst. Det vigtigste at huske, når det kommer til alle disse mange navne, hastigheder og typer af USB-enheder og -porte er ganske enkelt, at så længe type USB-stick og -port er den samme, så vil de to fungere sammen. Det eneste, der vil ske, er blot, at du ikke vil kunne opnå den overførelseshastighed, som den hurtigste enhed ellers ville være i stand til. Sagt på en anden måde, så kan du sagtens bruge f.eks. en ekstern harddisk med USB-C 3.2 Gen 2 med en USB-C 3.2 Gen 1 port på din computer. Dataoverførelsen vil blot foregå lidt langsommere end harddisken ellers ville være i stand til, hvis den var tilsluttet en 3.2 Gen 2 port.

Find inspiration i nogle af vores andre artikler: