
Fokus på den almennyttige boligsektor
Et dedikeret team hos Elgiganten Erhverv sikrer hurtig og smidig udskiftning af hvidevarer til boligselskaber over hele landet. Hurtig og smidig levering og opsætning af et nyt køleskab, en ny ovn, opvaskemaskine eller anden hvidevare er nøgleord for Elgiganten Erhvervs nye og mere fokuserede satsning på den almennytige boligsektor.
Elgiganten Erhverv har haft fokus på den almennyttige boligsektor i en håndfuld år, når det gælder udskiftning af udtjente hvidevarer. Men for nylig har elektronik- og hvidevareleverandøren etableret et dedikeret team. Teamets vigtigste opgave er at imødekomme ønskerne fra den voksende del af boligselskaberne og disses afdelinger, som vælger Elgiganten som leverandør af hvidevarer, der står til udskiftning.
En lang række af landets største almennyttige boligselskaber har for længst indset fordelene ved den rammeaftale, Elgiganten Erhverv tilbyder boligselskaberne, uden at disse er kontraktligt forpligtet til at købe deres udskiftningshvidevarer hos Elgiganten.
Tre standardsortimenter
For at lette administration, ekspedition og levering har Elgiganten Erhverv oprettet tre standardsortimenter, som boligselskaberne kan plukke fra, efter devisen god, bedre, bedst – og det til konkurrencedygtige priser, der afspejler kvaliteten af de enkelte produkter. Elgiganten Erhverv går dog ikke af vejen for at skræddersy et dedikeret sortiment til et boligselskab eller en afdeling, der måtte ønske dette. For at effektivisere leveringen har Elgiganten oprettet et rekvisitionsflow, som omfatter kontakt til beboeren om leveringstidspunkt og sikrer hurtig og smidig levering fra Elgigantens hovedlager via et af selskabets to logistikcentre i Danmark, i henholdsvis København og Aarhus.
Alt afhængigt af den enkelte aftale kan levering af nye hvidevarer omfatte opsætning og tilslutning, bortskaffelse af de gamle hvidevarer og forlænget garanti på de nye produkter. Systemet er sat op, så boligafdelingens varmemester eller en anden ejendomsfunktionær med ansvar for indkøb kan stå sammen med beboeren og vise ham eller hende, hvilket køle-/fryseskab, indbygningsovn mv. den aktuelle aftale giver adgang til.
I kraft af det volumen, som et fokus på hele den almennyttige boligsektor åbner mulighed for, stiller Elgiganten Erhverv særdeles konkurrencedygtige priser i udsigt for boligselskaberne, både når det gælder selve produkterne og de forskellige tillægsydelser, som opsætning og tilslutning, bortskaffelse af brugt udstyr mv.
Også møderumsløsninger
Skulle det ske, at en vare er udsolgt, bliver kunden med det samme tilbudt et erstatningsprodukt, så beboeren igen kan komme i gang med at lave mad eller holde sine madvarer nedkølede. En mindre, men ikke ubetydelig del af de rammeaftaler, Elgiganten Erhverv tilbyder de almennyttige boligselskaber, er møderumsløsninger med levering af hvidevarer og diverse forbrugerelektronik til brug i boligafdelingernes fælles møde- og festlokaler, beboervaskerier mv. Her er sortimentets bredde naturligvis større og tilpasset de behov, boligselskabernes enkelte afdelinger har på området.
Når først rammeaftalen med et boligselskab og den enkelte afdeling er på plads, kan de almennyttige boligselskaber og deres beboere i langt de fleste tilfælde få deres nye køleskab eller indbygningsovn leveret inden for 48 timer. Alt afhængigt af tidspunktet på dagen, ordren modtages, vil den i mange tilfælde blive leveret på endnu kortere tid.
Forlænget reklamationsret
Et vigtigt element, som Elgiganten Erhverv også åbner mulighed for i sine rammeaftaler med boligselskaberne, er en forlænget reklamationsret. Til faste priser kan boligselskaberne vælge at forlænge den lovsikrede reklamationsret på 24 måneder med ét eller flere år, op til maksimalt fem år. En sådan forlænget reklamationsret betyder, at beboerne er sikret funktionelle hvidevarer i mindst fem år, og en sådan aftale vil lette ejendomsfunktionærernes arbejde, da beboerne ikke så ofte skal have assistance til udskiftning af hvidevarer.
Elgiganten Erhverv leverer naturligvis også hvidevarer til nybyggerier i den almennyttige boligsektor og har til det formål sit eget dedikerede team til at sikre levering af flere hundrede – eller måske tusinde – produkter inden for et kort tidsrum.

God, bedre, bedst
Elgiganten Erhvervs rammeaftaler omfatter et standardsortiment for alle en almennyttig boligs almindeligt forekommende hvidevarer, herunder køle-/fryseskabe, komfurer, indbygningsovne, kogeplader, opvaskemaskiner og emhætter. Alt efter det enkelte boligselskabs eller den enkelte afdelings ønsker og økonomi kan produkterne vælges i tre pris- og kvalitets-kategorier: God, bedre, bedst.
Hvis et boligselskab eller en afdelingsbestyrelse ønsker det, kan et særligt sortiment vælges. Aftale om forlænget reklamationsret sikrer beboernes hvidevarer i længere tid, og letter ejendomsfunktionærens arbejde med udskiftning.