
Guide: Hvad er anbefalet internethastighed til hjemmekontor og underholdning?
Med flere enheder tilsluttet trådløse netværk øges kravet til internethastighed og stabilitet. Men hvilken bredbåndshastighed skal du vælge, for hvad er god internethastighed? Hvad kræver det, når du skal arbejde hjemmefra eller bare vil slappe af og blive underholdt?

Mange brugere sammenlignet med aktive brugere
Det handler ikke kun om, hvor mange der anvender internettet.
Hvis internettet for det meste bare bruges til at opdatere apps, sende mails og læse nyheder på nettet, behøver internettets hastighed ikke være så hurtigt, også selvom I er flere om tilkoblingen.
Streaming kræver lidt mere båndbredde end førnævnte. Da streaming ikke optager plads på harddisken, er det årsagen til, at teknikken er populær hos TV- og filmselskaber og musiktjenester som Spotify eller Apple Music. Internethastighed til streaming skal dog være god for at fungere bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at du vælger den rette bredbåndshastighed hos din operatør.
Anbefalet internethastighed stiger betydeligt i takt med, at én eller flere spiller onlinespil, livestreamer spilsessioner eller downloader store filer. Disse handlinger kræver nemlig hurtigere bredbåndshastighed.

Internet til hjemmekontoret
Da flere og flere af os arbejder hjemmefra i disse dage, betyder det, at din hjemmenetværksforbindelse er vigtigere end nogensinde.
Hvor hurtigt internet du har brug for, afhænger i høj grad af, hvilken type arbejde du udfører. At skrive og sende e-mails eller tjekke information på hjemmesider kræver ikke meget, men så snart du går op til stemme- og videochats og online-møder, skal din internetforbindelse levere mere. Download- og uploadhastigheder er vigtige faktorer, for effektiv og problemfri arbejdsdag. Hurtigere downloadhastigheder indlæser programmer, billeder, websteder og filer hurtigere. Samtidig giver hurtigere uploadhastigheder dig mulighed for at sende e-mails med vedhæftede filer og sørge for, at dit billede og din stemme forbliver klare under online-møderne.
Alt du foretager dig online bruger data, uanset hvilken type internetforbindelse du har. Men hvad er en god internethastighed til at arbejde hjemmefra? En generel anbefaling er mindst 50 til 100 Mbps downloadhastigheder for at arbejde hjemmefra og mindst 10 Mbps uploadhastigheder, hvis du uploader store filer til internettet.

Den lille familie
Lad os forestille os, at du bor alene, er sambo eller I er maks. tre personer.
Internethastighed til streaming af film kræver i sig selv 5-6 Mbit/s (megabit per sekund), og hvis nogen samtidig skal læse avisen online, Skype eller streamer musik, skal du lægge yderligere 1,5 Mbit/s til.
Det betyder konkret, at I kan klare jer er fint med en internethastighed på 10 Mbit/s, men så relativt beskedne hastigheder kan man næsten ikke abonnere på i dag. De mindste bredbåndsabonnementer ligger på 25–35 Mbit/s. Og det er faktisk kun godt. Din internetudbyder angiver nemlig kun den maksimale dataoverførselshastighed til hjemmet. For når data overføres til de forskellige enheder i hjemmet, som f.eks. computere og mobiltelefoner, falder hastigheden nemlig. Derfor bør du tilføje 10-15 Mbit/s ved beregning af den hastighed, du har brug for.

Gennemsnitsfamilien
Når I er tre eller flere i husstanden, og alle har en mobil og muligvis også en PC hver.
Mobilerne er tilsluttet wi-fi-netværket, én streamer en film og de øvrige ser på en tv-serie på nettet. Nu er behovet for jeres internets hastighed øget fra 25 til 50-80 Mbit/s.
Det gælder også, hvis du bor alene og anvender flere programmer på nettet samtidig – eksempelvis hvis du streamer en film og uploader en video, du har redigeret. Onlinespil kræver omtrent 5 Mbit/s, men det kan variere en del fra spil til spil.

Storforbrugeren
Sidst men ikke mindst har vi superbrugerne, som omfatter husstandene, hvor hele familien anvender internettet til en masse forskellige ting fra morgen til aften.
Her taler vi virkelig om behov for båndbredde, fordi I uploader videoer på YouTube og streamer fra samme computer, spiller onlinespil hele aftenen samt streamer film og musik. Samtidig er andre i husstanden forbundet til en server på arbejdspladsen, og alle mobiltelefoner, spillekonsoller og jeres smart TV ser ud til at bruges konstant.
I dette tilfælde bør du have en internethastighed på 150–250 Mbit/s. Højere hastigheder end det har langt de færreste brug for, men det går an at bestille helt op til 300–500 Mbit/s.
Hvis din husstand har høke netværkskrav, bør du måske også overveje at anskaffe en gaming-router. Disse routere har adskillige avancerede funktioner, der gør dig i stand til blandt andet at kontrollere dit netværk og dit båndbreddeforbrug tættere.
Få mere at vide om gaming-routere.
Glem ikke din router og trådløse netværksopsætning
Selvom forbindelsen fra din internetudbyder er den største faktor til at bestemme din hastighed, er det også vigtigt at overveje din router og trådløse netværksopsætning.
Til mindre lejligheder og boliger vil den router, som din internetudbyder har leveret, normalt være nok. Men hvis du bor i et større hjem eller et hjem med mange tykke vægge, har du måske brug for en signalforstærker eller et mesh-netværk for at få god hastighed og signal i hvert hjørne af dit hjem.
Dette skyldes, at det trådløse signal nedbrydes over længere afstande, og når det mødes af forhindringer. Hvis dit trådløse signal ikke er skaleret til dit hjem, vil det ikke hjælpe at købe hurtigere internet hos din udbyder, fordi det billedligt talt vil være som at bygge en motorvej til dit hjem, men den stopper 50 meter væk og skifter til en gangsti derfra. Du får dermed ikke glæde af den øgede båndbredde og hastighed.
Få mere at vide i vores guide om mesh-netværk.