
Hvilket elektrisk løbehjul skal jeg vælge?
El-løbehjul er blevet super populære på ingen tid, og det er ikke uden grund. Det er nemlig en sjov, nem og hurtig måde at komme rundt på. Hvis du skal ud at købe dit første el-løbehjul, overvejer du sikkert, hvilken model du skal vælge? Her er en guide, der kan hjælpe dig.

Intet slår følelsen af at suse rundt på et lækkert, nyt el-løbehjul, men hvilken model skal du vælge? Det kommer helt an på, hvordan du vil bruge det – og hvilke egenskaber du foretrækker. Uanset om du er mest interesseret i sjov og leg, sikkerhed, rækkevidde, design eller pris – hos Elgiganten finder du et el-løbehjul, der passer perfekt til dig.

Pendling og praktisk brug
Der er mange, der har opdaget, at el-løbehjulet er et rigtig godt transportmiddel. Har du lyst til at slippe for at bruge flere timer om ugen i trafikpropper? Og ikke lyst til at møde svedig op på arbejdet efter en cykel- eller løbetur? Så er el-løbehjulet noget for dig. De funktioner, du skal kigge efter, er først og fremmest rækkevidden, men du ønsker selvfølgelig også, at det er behageligt og sikkert at køre i trafikken. Vægt, design og funktioner i praksis er også ting, du bør overveje, når du køber en el-scooter.
Når det handler om, hvor hurtigt el-løbehjulet kører, og hvor mange watt det har, er der lokal lovgivning, du skal overholde: I Danmark må du ifølge færdselsloven ikke køre over 20 kilometer i timen.

Et el-løbehjul, der er rigtig godt til pendling, er Segway Ninebot Kick Scooter MAX G30. Med en maksimal rækkevidde på 65 kilometer kan du komme langt omkring uden problemer. Ladetiden på 6 timer gør, at du er sikker på at kunne køre hjem fra arbejde med et fuldt opladet batteri. Den gode støddæmpning gør det til en fornøjelse at køre på alle slags veje og stier, dækkene er beskyttet mod punkteringer, den har ekstra gode bremser og der er lygter både for og bag.
Læs mere om Ninebot by Segway Kick Scooter Max G30.

6 ting du skal overveje, når du vælger dit nye el-løbehjul
- Vægt. Et let el-løbehjul kan være adræt og sjovt at køre på, fx på skaterbanen, mens en større og tungere model kan sikre dig den komfort og stabilitet, du har brug for på de længere ture. Tjek også, hvor meget vægt den kan bære; det fortæller også noget om el-løbehjulets holdbarhed.
- Hjul. Større hjul ruller bedre og gør el-løbehjulet mere stabilt. Mindre hjul er mere manøvredygtige og passer godt til leg og sjov.
- Sikkerhed. Husk, at det er et motoriseret køretøj, og sikkerheden skal selvfølgelig være i højsædet. Tjek bremserne og hjulene, og om der er for- og baglygter.
- Rækkevidde. Hvor langt ønsker du at kunne køre på dit el-løbehjul – find en model, der har nok rækkevidde – og gerne lidt ekstra.
- Teknologi. Flere og flere el-løbehjul har tilhørende apps, hvor du kan justere indstillinger, tjekke statistik over dine ture og fx låse el-løbehjulet op med din smartphone.
- Design. El-løbehjul fås i flere farver og designs. Tænk over, hvad der er vigtigt for dig i dagligdagen, og hvilken stil der passer til din personlighed.
Tjek vores mest anbefalede el-løbehjul:

Godt tilbehør gør din oplevelse endnu bedre
Hos Elgiganten har vi ikke bare et stort udvalg af el-løbehjul, vi kan også friste dig med mange forskellige slags tilbehør, der gør livet som el-løbehjulkører sikrere, sjovere og bedre. Her er nogle tips:
- Lås. Undgå at få dit el-løbehjul stjålet. Det er især vigtigt, hvis du parkerer den på gaden. Denne Segway Ninebot lås er beskyttet med kode og passer til alle Ninebot Segway el-løbehjul, mens CSU Urban bøjlelås har et holdbart design med en klik-lås.
- Fronttaske. Lad rygsækken blive hjemme, og brug i stedet den praktiske taske foran på el-løbehjulet. Tjek Ninebot by Segway fronttasken, der rummer tre liter.

El-løbehjul til børn
Regeringen har strammet reglerne for brug af el-løbehjul, og har sat en nedre aldersgrænse til 12 år. Er dit barn 12 år eller ældre, kan et el-løbehjul være et sjovt og praktisk køb. El-løbehjul til børn er ikke så hurtige som el-løbehjul til voksne, og kører for det meste mellem 12 og 16 kilometer i timen.
Hos Elgiganten forhandler vi flere el-løbehjul til børn, og en af disse er Segway KickScooter Zing C8. Dette løbehjul er designet til en behagelig og stabil tur, og kan med sin IPX4-beskyttelse modstå regn og vandstænk. Zing C8 har tre hastighedsniveauer, og det kompakte batteri oplades på 2,5 timer og holder op til 10 km.
Segway KickScooter Zing C8 er et sikkerhedscentreret løbehjul med førsteklasses ydeevne (for et børneløbehjul) og et klassisk og edgy look, med den seje faktor, som dit barn havde brug for i går.
El-løbehjul med en hastighed over 20 kilometer i timen, eller som har sæde, falder ikke ind under definitionen af cykel. De må ikke bruges på cykelstier, fortove eller andre steder, der er forbeholdt cyklister og fodgængere. Al kørsel med el-løbehjul over 20 kilometer i timen kræver, at der er tegnet ansvarsforsikring, og at køretøjet opfylder en række tekniske krav. Der kan også være krav om fx kørekort, hjelm og registrering.