Spring navigationen over
Asko opvaskemaskine i lægehus

Professionel opvaskemaskine med desinfektion til professionel brug

Nedsæt risikoen for at sprede smitte på arbejdspladsen, blandt kunder eller i institutionen.    

En professionel opvaskemaskine fra ASKO Professional er specialkonstrueret til at opfylde de skærpede hygiejneanbefalinger inden for en lang række professionelle brancher. Derfor er der også en større fleksibilitet i en professionel opvaskemaskine, end den du kender fra køkkenet derhjemme.  

Det er nemlig ikke kun glas og service, der kan vaskes og desinficeres i en professionel opvaskemaskine. Den kan også bruges til vask og desinfektion af f.eks. institutionens legetøj, visir og bakker eller rengøringsselskabers redskaber som f.eks. kostehoveder.

Læs med her og find ud af, hvordan ASKOs professionelle opvaskemaskiner kan hjælpe med at vaske helt rent samt nedsætte smitterisiko i den branche du arbejder i.

Asko opvaskemaskine, som er åben og er til professionel brug

Professionel opvaskemaskine med desinfektion?

Netop nu er efterspørgslen på produkter, som kan mindske spredning af vira og bakterier, større end nogensinde.

Asko opvaskemaskine i køkken i frisørsalon

Slutskyl på 85°C i minimum 3 minutter

Dette er en hygiejneanbefaling fra sundhedsmyndighederne, og det får du med en ASKO Professional opvaskemaskine. Du vælger blot et af SANI-programmerne som er specialudviklede til desinfektion. 

Desinfektionsprogrammer  

Opvaskemaskinerne kommer med to desinfektionsprogrammer: SaniA og SaniB, som begge øger temperaturen til 85ºC i den sidste skylning. SaniA øger temperaturen til 85ºC i 10 minutter, og SaniB øger den til 85ºC i 4 minutter.  

Hele desinfektionsprogrammet tager mellem 20 og 45 min. Afhængig af modellen (20 min. for model DWC5926W, 29 min. for DWCBI331.S, DWCBI331.W og 45 min. for DWCBI231.S, DWCBI231.W og DWCBI242XXL.S). 

Asko opvaskemaskine i virksomhed

Professionelle opvaskemaskiner til sundhedssektoren

ASKO har SANI programmer, der opfylder A0-værdi på 600. Dette betyder at mikroorganismer såsom enterokokker, norovirus og hepatitis A virus inaktiveres. Varmedesinfektionen skal fx foregå ved minimum 80° i 10 minutter, 85° i 3 minutter eller 90° i 1 minut svarende til A0-værdi på 600. (kilde: NIR Desinfektion CEI 2.1 udgave 2023)

Den fleksible indretning af maskinen gør, at man kan få plads til større genstande. Ønsker man flade over- eller underkurve kan det tilkøbes. 

Professionelle opvaskemaskiner til kontor og institutioner

En opvaskemaskine med desinfektion er effektiv både som kontoropvaskemaskine og i institutioner, hvor man med desinfektionsprogrammet nedsætter risikoen for at bestik, service, glas og kopper går hen og bliver en smittekilde.
  
I børnehave og vuggestuer kan maskinen desuden bruges til rengøring af legetøj. 

Opvaskemaskiner vi anbefaler til denne sektor er:

Asko opvaskemaskine i hvid
Professionelle opvaskemaskiner til hoteller og restauranter

Til restaurationsbranchen har ASKO Professional udviklet en særlig opvaskemaskine, der har større kapacitet til opvask af glas og service. Maskinen bruger standard industriopvaskekurve (500mm x 500m) og har plads til tallerkener med en diameter på op til 30,5 cm. 

I forhold til desinfektion lever maskinen op til gældende anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen om desinfektion ved 80 grader. Øget temperatur i slutskyllet kan tilvælges og opnår en temperatur på 85 grader.

ASKO DWCFS5936.S

Kvalitetsopvaskemaskine med kort opvaskeprogram 5 min. Tilslutning af eksternt doseringsanlæg til sæbe og afspændingsmiddel. Det fleksible kurvesystem muliggør indsættelse af 2x 50x50 cm bakker, som giver endnu større kapacitet.

Asko opvaskemaskine i køkken i frisørsalon
Høj kvalitet og driftssikkerhed fra ASKO

Professionelle industriopvaskemaskiner fra ASKO er specialkonstrueret, så de lever op til de krav der stilles i de professionelle miljøer i restauranter, institutioner, kantiner, rengøringsselskaber, klinikker og lignende steder. Udover desinfektion lever maskinerne op til to andre krav.  

  1. Maskinen færdiggør en opvask hurtigt, hvilket kræver en opvaskemaskine af høj kvalitet.   
  2. Opvaskemaskinen er driftssikker - alle hovedkomponenter er funktions- og langtidstestet til en levetid på 15.000 driftstimer. 

En hurtig opvaskemaskine

Udover at de generelle hygiejneanbefalinger er i top med en opvaskemaskine fra ASKO Professional, så får du også en maskine der tilbyder en række specialprogrammer blandt andet korte, men effektive programmer. For eksempel er det muligt hurtigt at få skyllet og desinficeret glas og kopper på ned til kun 5 minutter. Det kan være en stor gevinst i for eksempel restauranter, barer og cafeer.  

En af årsagerne til, at opvasken kan gå så stærkt, er muligheden for at øge pumpetrykket (den kraft, hvormed vandet forlader spulearmene) med op til 70 procent over trykket i en husholdningsmaskine.  

Pumpetrykket i ASKO Professionals opvaskemaskiner er desuden variabelt, hvilket gør den ideel som opvaskemaskine til restaurant. For eksempel kræver ølglas et højt tryk, så vandet når helt ned i bunden af glasset, mens vinglas er mere sarte og skal have et lavere tryk. Derfor findes der særlige programmer til disse forskellige typer af opvask i udvalgte modeller fra ASKO Professional.  

Asko opvaskemaskine i lægehus
3 tips før du vælger professionel opvaskemaskine

1. Hvor mange gange om dagen bruges maskinen?  

Vælg model efter, hvor mange daglige vaske den skal udføre.  

 2. Hvilke tilslutninger?  

Er der mulighed for varmt vand – eller kun koldt? Kan du få 400 V eller kun 230 V? Skal den stå frit eller bygges ind? Dette afgør modelvalget.  

3. Behov for desinfektion?  

Hvis service og bestik skal desinficeres, skal du have en maskine, som kan skylle med 85 grader i mindst 3 minutter.  

Enkel betjening

ASKO Professionals opvaskemaskiner er nemme at betjene - hvilket giver større effektivitet i forbindelse med opvask.  

Selvom opvaskemaskinerne tilbyder en bred palet af programmer, vil man opleve, at det oftest er de samme programmer, man vil bruge. Hvilket skyldes, at opvaskemaskiner i en institution eller en restaurant typisk vasker det samme op. En fordel med ASKOs industriopvaskemaskiner er, at maskinen husker det sidst brugte program. Så det er bare at fylde maskinen op og trykke på start.  

Hvis man vil gøre det endnu mere enkelt, kan man slå autodosering til. Så tilfører maskinen selv den korrekte mængde sæbe til det valgte program.  

Miljøvenlig fordel

Et plus ved autodosering er, at der ikke sendes overflødig sæbe ud i maskinen som derefter havner i miljøet. Du undgår også sæberester på servicet, som kan skyldes forkert dosering af sæbe. Ydermere forlænges maskinens holdbarhed (med op til syv år) ved korrekt dosering af sæbe. Så det er både godt for miljøet og i sidste ende virksomhedens økonomi, at investere i en opvaskemaskine med autodosering.

Fleksibel indretning

ASKO Professional har et stort tilbehørsprogram. Vasker man for eksempel hyppigt glas, skåle og kopper, kan man med fordel tilkøbe flade over- og underkurv. Ligesom der også findes flaske- og vaseholdere og bakke indsatser i tilbehørsprogrammet.

Professionelle maskiner af høj kvalitet

Professionelle opvaskemaskiner kører mange steder mere eller mindre konstant i arbejdstiden. Derfor er ASKO Professionals maskiner solidt bygget.   
  
For at leve op til hygiejnekravene i professionelle miljøer kan ASKO Professional anvende særlig effektive sæbetyper. Derfor er alle de vigtigste dele i maskinerne udført i syrefast, rustfrit stål, der kan tåle sæbe og vandtryk.   
   
Hvis der ikke er mulighed for varmt vand, kan ASKO Professionals maskiner køre langt de fleste programmer med tilførsel af koldt vand. Det giver en stor fleksibilitet at have denne mulighed. Det er ikke alle steder, der er adgang til varmt vand.   
    
Der kan være yderligere branchespecifikke hygiejnekrav, som maskinerne ikke imødekommer. Derfor anbefaler ASKO Professional altid, at den enkelte virksomhed orienterer sig om disse.

Headphone-ikon på grøn baggrund
Kontakt Asko

For os er god service vigtigt. Der findes derfor flere måder hvorpå du kan kontakte Asko på, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Dette gælder både før, under og efter et køb.

Kontakt vores erhvervskundecenter her