Epoq køkken & bryggersEpoq inspiration - nyheder, guides og trendsSkab en rød tråd med Epoq gennem hele boligen
19. mar. 2026

Skab en rød tråd med Epoq gennem hele boligen
Epoq er mest kendt for sine køkkener og bryggerser, men med et stort udvalg af fronter, farver, moduler og størrelser, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad modulerne kan anvendes til. Hvis du kører en gennemført stil i dit hjem, skaber det en både harmonisk og eksklusiv stemning. Epoq-designeren fortæller, hvordan du lykkes med det.

Som et møbel
Epoqs moduler kan forvandles til siddebænke, skænke og TV-borde.
– Skabenes dybde er enten 35 eller 60 cm. Hvis du laver et TV-bord, kan du bruge skabe, der ikke er så høje. De kan enten stå på gulvet eller hænges op på væggen, siger Ingvill.
Pillar, den nye front, forvandler TV-bordet til et møbel. Den er i massiv eg med lodrette riller, der giver et spændende udtryk.
– I gangen kan du lave en skænk ved at vælge skabe i standardhøjde, men helt droppe benene. Du kan lægge en bordplade på og ramme hylderne ind eller montere dæksider om det hele. Så kan du fx bruge forskellige farver på dæksider og fronter.














