Spring navigationen over
  • EPOQ - Bryggers - Beige bryggers fra Epoq med vaskemaskine og tørretumbler

    Skal du lave nyt bryggers? Sådan får du et funktionelt og stilfuldt rum

    Renovering af bryggerset kan virke som en stor opgave, men med den rette planlægning og smarte løsninger bliver det nemmere, end du tror. Uanset om du ønsker et lille vaskerum, et kombineret badeværelse og vaskerum eller et komplet bryggers, har Epoq det, du har brug for. Epoq tilbyder smarte og funktionelle løsninger til bryggerset – både til dig, der vil opgradere et eksisterende rum, og til dig, der vil skabe et helt nyt rum.

    Dette bør du overveje, inden du renoverer bryggerset

    1. Tænk over, hvilken farve du ønsker til bryggerset. Du kan også kombinere to farver. Vælg for eksempel klassisk hvid eller grå til underskabene og friskere farver til overskabene. Hvis højskabene holdes i samme farve som underskabene, bliver rummet mere roligt og harmonisk.
       
    2. Hav alle mål klar og allerhelst en plantegning, hvor vinduer, døre og lister er tegnet ind og opmålt. Det er også vigtigt at vide, hvor rør og elinstallationer er placeret. Alt dette er med til at sikre, at arbejdet kan udføres så smidigt som muligt. Hvis du leder efter inspiration til indretning af bryggerset og har brug for hjælp til at finde de bedste løsninger til dit hjem, kan du nemt booke en konsultation med en af vores køkkendesignere hos din lokale Elgiganten. Du får 1,5 times planlægning af køkken eller bryggers med en af vores specialister – helt gratis og uden forpligtelser. Du kan også selv tegne bryggerset på forhånd.

    Epoq-serier

    Uanset om du drømmer om et farverigt, minimalistisk eller klassisk bryggers, tilbyder Epoq det perfekte valg til din smag og dit behov. 

    Bryggers fra Epoq i serien Integra Black: Bryggers-elementer placeret under trappe og med sorte hivdevarer

    Placering af vaskemaskine og tørretumbler

    En god bordplade er vigtig, når du ordner vasketøj. Sørg for at bordpladen monteres i den rette højde for den person, som bruger bryggerset mest. Arbejdsområdet gør det hele lettere, når du skal folde og sortere tøj.

    Har du god plads, kan du placere vaskemaskinen og tørretumbleren ved siden af hinanden. Så er det nemt at håndtere vasketøjet, og du kan montere en fin bordplade ovenpå. Har du begrænset plads, kan du med fordel placere vaskemaskine og tørretumbler oven på hinanden.

    Ved at tilføje en sokkel eller skuffer under din vaskemaskine og tørretumbler behøver du ikke bøje dig nær så meget, og du får samtidig mere opbevaringsplads i dit bryggers. Vælg en plads til alt og sørg for, at alt, du har brug for, er inden for rækkevidde. Det gælder både vaskemiddel, vasketøjskurv, klemmer, tørrestativ, strygejern og strygebræt. Bryggerset skal være fleksibelt og praktisk, derfor har vi mange smarte løsninger til organisering og opbevaring i bryggerset. Udnyt pladsen i skabe og skuffer.

    10 råd til renovering af bryggerset

    1. Vælg dybe skuffer og store skabe, så du lettere kan få overblik og plads til alt det, der hører til i bryggerset.
    2. Med et bøjleskab kan du let hænge skjorter, kjoler og andet, der skal tørres eller stryges.
    3. Lys og behagelig belysning skaber en god stemning i rummet. Det kan samtidig få et ellers lille bryggers til at virke større.
    4. Jo flere ting, der har faste pladser, jo lettere er det at have et godt system og holde vasketøjet rent og organiseret.
    5. Affaldssorteringssystemer i bryggerset kan være en god løsning. Her kan du få plads til pærer, batterier, glas og metal.
    6. En dyb vask med en høj vandhane gør det let at vaske ting under hanen, og det er med til at skabe et praktisk bryggers.
    7. Et integreret strygebræt er en praktisk og pladsbesparende løsning, som kan gemmes væk bag en skuffe, når det ikke er i brug. Så har du altid strygebrættet lige ved hånden.
    8. Et levende farvevalg i bryggerset kan give dig et boost af energi og en god følelse, når du opholder dig i rummet.
    9. Forestil dig bryggerset som dit nye yndlingsrum. Et rum med fleksible løsninger og plads nok til vask, tørring, steaming, strygning, foldning og rengøring - et bryggers, der opfylder alle dine behov!
    10. Hvorfor se på kedelige vægge, når du folder tøj? Skab et dejligt rum og dekorér med planter og flotte motiver. Måske kan du indramme og ophænge tegninger fra børnene?