Spring navigationen over

10 gadgets til en værdifuld mig-tid

Husker du at sætte tid af til at gøre det, du gerne vil? Uanset hvad du kan lide, er der muligheder for at få endnu mere ud af din mig-tid med elektronik og teknologi. Her er nogle forslag til inspiration.

Kvinde løber udenforKvinde løber udenfor
Kvinde med hovedtelefoner sidder i sofa og ser TV

TV + trådløse hovedtelefoner = fuld fordybelse

Vidste du, at du kan koble trådløse hovedtelefoner til dit TV? Selvom dine bofæller er i gang med andre ting, kan du fordybe dig i din favoritserie uden at blive forstyrret. Eller måske er det dig, der har lyst til at lave noget helt andet, mens dine bofæller ser TV? Giv dem et sæt hovedtelefoner og nyd stilheden.

Hvilke hovedtelefoner passer til dig?
Kvinde læner sig op ad cykel og ser på sit sportsur

Få mere ud af din træning med et sportsur

Hvis mig-tid for dig er lig med træning, kan du få mere ud af træningssessionerne med et sportsur. Hold øje med tempo, distance og puls, mens du træner, og reflekter over din indsats bagefter. Det kan være motiverende at følge med i, om du forbedrer dig, og det kan være nemmere at sætte nogle konkrete mål. Visse ure giver dig også mulighed for at konkurrere med andre, der har det samme ur.

Person tjekker smartwatch og drikker kaffe

Mere end bare en træningsmakker

Et sportsur kan hjælpe dig med meget mere end træning. Udover at give dig det ekstra skub, du har brug for for at komme ud af døren, kan det overvåge din hvilepuls, søvnkvalitet og generel bevægelse i løbet af dagen. Hvis du forstår din søvnkvalitet bedre, kan du prøve at justere dine rutiner for at sikre en bedre søvn. Eller ved at overvåge dine bevægelser i løbet af dagen, kan du minde dig selv om at tage pauser for at bevæge dig og strække dig. Små pauser kan være værdifuld mig-tid.

Hvis uret mærker, at du er stresset, kan det minde dig om at holde en vejrtrækningspause og give dig beroligende åndedrætsøvelser.

Her er en guide til at vælge det rette sportsur
Mand på sofa med hovedtelefoner lytter til musik

Musik er godt for helbredet

Neuroforskere har fundet ud af, at det at lytte til musik kan forstærke positive følelser, idet hjernens belønningscentre stimuleres. Lyden af musik sætter gang i produktionen af dopamin, som får os til at føle os godt tilpas, eller måske endda ekstatiske. Dette fremgår af en artikel af magasinet Greater Good, som er udgivet af Berkeley University i Californien. Artiklen fremhæver fem måder, hvorpå musik kan gavne dit helbred, såsom at reducere stress og lindre angst.

Derfor er det værd at investere i et par gode højttalere eller hovedtelefoner, som kan forbedre din musikoplevelse. Kvalitetslyd gør musikken mere levende og hjælper dig med at fordybe dig i melodierne, teksterne og rytmen. Det giver dig mulighed for at koble af fra omverdenen og virkelig nyde øjeblikket.

Kvinde med støjreducerende hovedtelefoner på en togstation

Få værdifuld mig-tid med støjreduktion

Brug mindre energi på at lytte til din favoritunderholdning: Støjreduktion gør det nemlig lettere at lytte. Du kan skrue ned for lydstyrken og stadig få god lyd, hvilket er godt for dine ører og din hjerne, som hele tiden bliver bombarderet med indtryk.

Med støjreducerende hovedtelefoner kan du forvandle en helt almindelig situation til afslappende mig-tid. Måske på vej fra A til B, eller hvis du vil zone lidt ud derhjemme. Du kan endda gøre husarbejde til mig-tid. Hvad med at kombinere støvsugning eller tøjvask med at lytte til din yndlingspodcast?

Få mere at vide om støjreducerende hovedtelefoner
Mand holder portafilter og brygger frisk kaffe

Kaffebrygning som mindfulness

Mig-tid handler ikke bare om at slappe af, men også om at værdsætte de små glæder. Næste gang du brygger kaffe, så overvej at gøre det til et øjebliks mindfulness. Måske skulle du stå lidt tidligere op for at få en rolig start på dagen, eller hvad med at afsætte lidt tid til en god kop kaffe efter aftensmaden, enten alene eller sammen med familien?

Hvis du er typen, der kan lide at udforske smage og kunsten at brygge kaffe, kan en espressomaskine være din noget for dig. At tage sig tid til at føle på bønnerne, måle dem af, male dem og derefter se på den langsomt dryppende kaffe kan være dit daglige meditative øjeblik.

Hvis du hellere bare vil have selve kaffebrygningen overstået og nyde et øjeblik med mindfulness, når koppen er klar, er en kapselmaskine sagen. Hvis du er eventyrlysten, kan manuelle bryggemetoder være en spændende måde at udforske smage og teknikker på.

Læs mere om bryggemetoder her
Philips Hue-pærer oplyser siderne af en seng

Brug smart belysning til at skabe den perfekte stemning

Lys påvirker vores humør mere, end vi måske er klar over. At skabe et afslappende miljø derhjemme kan hjælpe dig med at nyde din mig-tid endnu mere. En tilpasset belysning kan forstærke følelsen af ​​ro eller give dig energi, når du har brug for det. Med smart belysning kan du nemt styre lysene i dit hjem via en app, uanset hvor du er. Du kan dæmpe lysene uden at installere lysdæmpere, og nogle pærer lader dig endda vælge mellem forskellige farver. Vælg varme nuancer til afslappende aftener, eller køligere og stærkere lys, hvis du har brug for at booste din energi og vågne op. Derudover er smart belysning ofte mere energieffektiv end traditionelle pærer.

Hvordan bruger man smart belysning?
Mand i gamerstol

Forkæl dig selv med en god stol for en bedre spiloplevelse

For dig, der elsker at spille, kan en god gamerstol være en game changer. Den er designet til både komfort og sundhed, er ergonomisk og har justeringsmuligheder, der hjælper dig med at passe på din krop. Professionelle hold i store turneringer bruger gamerstole, fordi en korrekt siddeposition faktisk kan give en fordel i hårde kampe og desuden gøre spiloplevelsen endnu mere medrivende. En god stol hjælper dig med at bevare en aktiv siddestilling, hvor dine hænder hviler naturligt på tastatur og mus, og din ryg er ret og ikke anstrengt. Derudover er gamerstole lavet af stærke og behagelige materialer, og nogle har også kølende egenskaber – hvilket er vigtigt, når spillet bliver intenst. Så hvis du vil maksimere din spiloplevelse og samtidig tage vare på dit helbred: Forkæl dig selv med en gamerstol.

Derfor spiller du bedst i en gamerstol
Kvinde ligger på en sofa med massagepude i nakken

Kombiner din favoritserie med selvpleje

En nem måde at slappe lidt ekstra af på er at tage et fodbad eller få massage. Anskaf dig et foldbart fodbad med infrarødt lys, vandstråler og vibrerende massage. Det er godt for trætte fødder efter en lang dag. Der findes også flere forskellige massageapparater til fødder, nakke eller ryg, som du kan bruge derhjemme til at give dig selv en afslappende stund. Hvad med at kombinere det med en podcast, lydbog eller en god serie?

Lidt selvpleje kan gøre en stor forskel for, hvordan du har det.

Blender med grøntsager og rød juice der hældes over

Få mere ud af madlavningen med gode køkkenhjælpere

Er madlavning lig med mig-tid for dig? I så fald findes der mange apparater, der kan løfte din mig-tid til nye højder. For eksempel kan en blender meget mere end at lave gode smoothies. Vidste du, at du kan lave både nøddesmør, pesto og kolde supper? Denne alsidige køkkenhjælper er både investeringen og pladsen på køkkenbordet værd.

Men du må ikke undervurdere en god smoothie efter træning, til morgenmad eller som en sund snack til sofahyggen.

Se, hvad du kan lave i en blender

Vi finder en løsning

Vil du vide mere om produkterne? Spørg os i butikken, og vi hjælper dig med at finde det produkt, der passer bedst til dig og dine behov.

Få mere inspiration til din mig-tid