
6 trin til at finde den rigtige skærm
Størrelse, opløsning og anvendelse er de ting du skal huske. Sådan finder du den perfekte computerskærm til dine behov.
Bruger du flere timer om dagen foran en computerskærm? Så brude du forsøge at sikre, at den tid er så god som den kan være. Der findes mange forskellige skærme at vælge mellem - læs vores guide for at gøre dit valg nemmere!
Først skal du overveje, hvad det er, du bruger din computer mest til. Er det kontorarbejde og surfing på nettet, kan du nøjes med en mere enkel skærm. Men hvis du kan lide at spille, se film og TV-serier, kan det være værd at bruge lidt flere penge på skærmen.

1. Størrelse og format
Hvis du ønsker at montere den på væggen – eller bruge den til at se film, kan det være bedre med en større skærm. Hvis du bruger den til at spille, surfe på internettet eller til at skrive kan en 24” eller 27” skærm være det bedste valg.
En skærm måles i tommer - fra kant til kant. Du kan altid tjekke skærmens fysiske mål, for at sikre, at den passer til den ønskede placering. Nogle skærme er buede og har et ultra-wide-format. Dette kan gøre det mere effektivt at arbejde med flere programmer ved siden af hinanden. En ultra-wide skærm kan erstatte behovet for flere skærme. Gamere kan også få nytte af en bredere profil, da du får et bredere synsfelt. Det kan gøre oplevelsen mere fordybende.
Buede skærme giver dig en mere fordybende oplevelse til spil og film. Du skal dog være opmærksom på, at de fungerer bedst hvis det kun er dig, som ser på skærmen. Hvis I er 2 foran en buet skærm, vil er synsvinklen ikke så god. Kig også på skærmens holder – kan den justeres op og ned og kan den drejes?

2. Opløsning
Opløsning er antallet af vandrette og lodrette pixels, der vises på en skærm. Et højere tal betyder et skarpere billede. I dag har de fleste skærme en høj opløsning, og hvis du ikke har specifikke behov, såsom fotoredigering, behøver du ikke at tænke så meget på opløsningen.
De fleste skærme har som minimum Full HD 1080p, hvilket er tilstrækkeligt til daglig brug. Vær opmærksom på at en alt for høj opløsning på en lille skærm kan gøre det vanskeligt at se detaljer og læse tekst. Nogle skærme tilbyder 4K eller endda 5K. Disse er glimrende valg for folk, som arbejder med grafiktunge opgaver såsom spil eller foto- og videoredigering. Du skal bare sørge for at din computer er kraftig nok til at håndtere skærmen.
Hvis du har set dig varm på en 4K skærm, men ved at din computer er ved at blive lidt for gammel til at håndtere den, kan du få hjælp til at finde en ny gaming-computer!

3. Responstid og opdateringsfrekvens
Responstid er hvor hurtigt skærmen reagerer på det, der sker på computeren, og opdateringsfrekvens er antallet af gange billedet opdateres hvert sekund. Begge er vigtige faktorer for gamere. Sørg for at dit grafikkort/GPU kan håndtere en god skærm. Platformen til synkronisering af billedets opdateringsfrekvens skal også matche dit grafikkort. Nvidia anvender G-Sync, mens AMD anvender FreeSync.

4. Farver og kontrast
Skærmens farvespektrum siger noget om, hvor mange farver den kan vise – og hvor præcist de er gengivet. Dette er f.eks. meget vigtigt hvis du laver en masse fotoredigering. Kontrastforholdet er forskellen mellem det mørkeste mørke og den hvideste hvide, som den kan vise. Et højt kontrastforhold betyder et pænere billede, når du ser mørke scener i film og TV-serier.

5. Paneltyper
Forskellige paneltyper har hver deres fordele og ulemper:
TN (Twisted Nematics): Den ældste, billigste og mest almindelige paneltype med en høj opdateringshastighed og responstid. Ulemperne? Den er ikke så god til farvegengivelse og har dårlige synsvinkler. Konklusionen: Et prisvenligt alternativ for de fleste – inklusive gamere (især til esport).
VA (Vertical Alignment): Ligner meget TN, men har bedre farver og synsvinkler. Den har en højere responstid, men et højt kontrastforhold, hvilket gør den fremragende til film.
IPS (In-panel-switching): Disse high-end-paneler giver dig det bedste fra begge verdener - men de har normalt en højere responstid end TN. De er også dyrere.
OLED/QLED: Alle de andre paneltyper er en form for LED. OLED eller QLED er tyndere og lettere - med bedre billedkvalitet end sine søskende. Du får også bedre et bedre kontrastforhold, farver og responstid.

6. Hvilke forbindelser har du brug for?
De fleste skærmegiver dig mulighed for at vælge mellem forskellige porte til at tilslutte din computer. Den mest almindelige standard, HDMI, er et sikkert valg. Især hvis skærmen understøtter et HDMI 2.0-kabel.
For nogle grafikkort kan DisplayPort være et bedre valg. Hvis du er gamer, så er DisplayPort det rette valg, da det understøtter både FreeSync og G-Sync. Det har også en højere båndbredde, hvilket giver dig bedre resultater og opløsning op til 8K.