
Sådan bliver du en succesfuld YouTube gamer
Drømmer du om at blive den næste gaming-stjerne på YouTube? Ønsker du at tjene penge gennem sponsorater og fans ved at skabe videoer, når du spiller? Vi giver dig de vigtigste tips til, hvordan du kommer i gang.

Hav en plan
Ligesom ved opstart af virksomhed, er det første skridt i planlægningen af finde din niche, lægge en plan og en strategi. Du tænker måske, ”jeg kender allerede min plan – jeg skal kommentere mens jeg spiller spil”. Men der er meget mere bag det at opbygge en succesfuld YouTube-spilkanal.
Det er vigtigt at finde en måde at skille sig ud fra mængden og identificere, hvorfor seerne vil elske lige præcis din kanal. Husk på at folk ser YouTube-videoer af forskellige årsager. Skal det være for at lære og blive inspireret, for at set gennemgange for at forbedre sin spillestil eller lignende. Det kan også være for at få en følelse af fællesskab med ligesindede for at dele taktik og strategier. Man kan få mange abonnenter ved at de bare kan lide din humor. Let’s Play er en kategori, der er blevet utrolig populær, og det har fået sit navn fra YouTubere med særskilt karismatisk personlighed, som kommenterer, når de spiller.
Nøglen til din fremgang er ganske enkelt din originalitet. Forsøg ikke på at være alt for alle. Find ud af, hvad du gør bedst, og gør så det.
Udstyr
Næste trin er at tjekke sit udstyr. Husk på at YouTube er en ekstrem konkurrencedygtig platform, så som nybegynder er det bedst at investere kraftigt i den visuelle kvalitet af dine videoer for at få antal visninger og abonnenter op.

1. Webcam
For at starte en YouTube-spilkanal har du brug for et webkamera. Et webkamera er særligt godt, hvis du ønsker at filme dig selv, mens du spiller foran computeren, hvilket hjælper til at formidle følelser samt din personlighed. Webkameraer er også utrolig gode til livestreaming, eftersom det bare er plug and play, og som ganske enkelt kan tilsluttes direkte til computeren. Livestreaming hvor du interagerer med seerne i realtid er blevet meget populært og en god måde hvorpå man kan øge engagement hos sine følgere.

2. Mikrofon
Din lydkvalitet må komplementere din video. Indbyggede mikrofoner på bærbare computere eller kameramikrofoner har ofte ganske dårlig lydkvalitet og kan ikke eliminere støjende lyd fra omgivelserne. Det betyder, at det næst vigtigste redskab, du har brug for, er en god mikrofon. At investere i en kvalitetsmikrofon, uanset om det er et gaming-headset eller en professionel optagelsesmikrofon, så er det en nødvendighed, hvis du planlægger at kommentere, mens du spiller.

3. Streamingskærm
De spilorienterede skærme har høj opdateringsfrekvens og hurtig responstid, hvilket er vigtigt for gamere, hvor ethvert millisekund spiller en rolle. Forbedre spilfølelsen med en buet skærm, som matcher øjets synsfelt for en mere omsluttende oplevelse. Mange sætter pris på at have to skærme, da det gør det lettere med bedre overblik ved videoredigering og du kan se chatten ved live streaming.

4. Kraftfuld computer
Det du bør overveje, er at hvis du kun bruger en computer, så kræves der computerkraft til både at kunne opretholde en stream samt at spille samtidig. Ønsker du en høj opløsning med høj opdateringsfrekvens og alle spileffekter i gang, så øges kravet af computeren markant.

5. Software og capture card
Foruden et webkamera som filmer dig, mens du kommenterer, så har du også brug for software til at vise spillet, du spiller. Open Broadcaster Software (OBS) er et populært alternativ blandt YouTube-spiller, og det er gratis. Et capture card gør det muligt at opfange højkvalitets videosignaler uden at belaste din gaming-computer for meget, så du samtidig kan streame i høj kvalitet og med høj billede hastighed. Med et capture card kan du også gemme data, når du spiller på en spilkonsol via HDMO, som derefter kan redigeres med en computer.
Til sidst har du brug for et godt redigeringsprogram. Både ”Windows Moviemaker” og “Apple iMove” er gratis software, som fungerer helt udmærket. Behøver du noget mere avanceret, kan du købe ”Final Cut Pro X” eller ”Adobe Premiere Pro”.

Begynd at tjene penge
Når du har fundet din nische, lagt en plan og skaffet dig det nødvendige udstyr, så er det tid til at lægge videoer op på din kanal. Da er det vigtigt at overveje, hvad der gør videoerne nemme at opdage. Tjek hvordan andres kanaler ser ud. Nogle brugbare tips er at vælge en titel med specifikke nøgleord, vælg også en synlig thumbnail, tag med relevante søgeord, skriv en ordentlig beskrivelse af videoen og spred indholdet alt, hvad du kan på sociale medier! Brug lidt tid på at prøve forskellige metoder, for at finde ud af hvad der fungerer for dig. Når du begynder at publicere regelmæssigt, får du en bedre fornemmelse af, hvad du synes godt om samt hvad dine abonnenter ønsker.
Når du har 1000 abonnenter, er du kvalificeret til at være med i YouTubes partnerprogram, som gør, at du kan lægge annoncer op på dine videoer. Derfra findes der ingen grænser! Nogle af de største YouTube-gamere startede deres YouTube-kanaler uden nogensinde at tænke på, at det var for at tjene penge på det. De gjorde det bare for at have det sjovt. Og det er jo det, der gør det til en drøm for gamers; at blive betalt for at spille.

Anbefalede webcams:

Anbefalede mikrofoner:

Anbefalede skærme:
