Find det rette strygejern
Vi har lavet en guide, der lærer dig lidt om forskellen på de forskellige typer strygejern. Se hvilket der passer til din hverdag, og få tips og tricks til hvordan du kan få tøjet flot og krølfrit. Se også, hvorfor en tøjdamper kan tjene som rejsestrygejern.
Til dig der ikke stryger så ofte:
Dampstrygejern
StrygejernDe gamle almindelige strygejern bruger kun varme til at glatte tøjet ud med. Men for at få det bedste resultat må man spraye tøjet med lidt vand. Derfor er det meget smartere med et dampstrygejern.
Dampstrygejernet er det mest brugte strygejern og grunden til dette er, at damp nemmere glatter tøjet ud end et almindelig strygejern, der kun bruger varme. Så har du et almindelig strygejern liggende, kan det være på tide at skifte det ud.
Et dampstrygejern er perfekt til dig, der ikke har tonsvis af tøj, der skal stryges, men kræver dog, at du har et strygebræt.
Tøjdamper
TøjdamperMed en tøjdamper eller steamer slipper du for besværet med et strygebræt. En tøjdamper frigiver damp direkte ind på tøjet, som du hænger op på en bøjle. Dampen glatter folder og krøller ud på en nem måde. En steamer fylder heller ikke så meget og er derfor et godt alternativ til et rejsestrygejern.
Det smarte med en tøjdamper er, at du også kan bruge det på dine gardiner, der allerede hænger i vinduerne, og endda også på nogle af dine stofmøbler.
En tøjdamper er perfekt til dig, der ikke har plads til et strygebræt, eller til dig der hurtigt vil have glattet folderne ud.
Til dig der stryger meget og vil passe ekstra godt på dit tøj:
Dampgenerator
DampgeneratorerEt strygejern med dampgenerator fungerer i princippet ligesom et dampstrygejern. Forskellen er, at hvor dampen bliver lavet i en generator i stedet for i selve. På denne måde bliver damptrykket større og strygningen bliver nemmere.
En anden fordel ved dampgeneratoren, at du kan bruge strygejernet lodret og derfor kan dampe tekstiler, som gardiner og kjoler, der hænger på gardinstangen eller bøjlen. Vandbeholderen er desuden meget større end i et dampstrygejern og du kan derfor stryge i længere tid.
En dampgenerator kræver et strygebræt, hvor dampen kan slippe igennem. Har man ikke dette, vil du opleve, at tøjet bliver vådt ved strygning.
Dampsystem
DampsystemerDampsystemet (strygesystem) kombinerer strygebræt, med dampgenerator og strygebræt. Dampsystemet laver et endnu større damptryk end en dampgenerator og gør derfor strygningen utrolig nemt - jo større damptryk, jo nemmer kan du stryge krøller og folder ud.
Systemet kommer ofte med en udluftning eller vifte i selve strygebrættet, der fjerner damp og derved gør strygningen endnu lettere. Ved visse dampsystemer kan denne vifte vendes, så der dannes en luftpude under det du stryger. På denne måde udflader man ikke fibrene i tekstilet og det holder derfor i længere tid.
Et dampsystem både fylder og koster mere, men er både pladsen og pengene værd, hvis man stryger ofte og vil passe ekstra godt på sit tøj.
Prisforskel
Prisen på almindelige strygejern kan variere meget, men hvorfor egentlig det? Hvis du ikke stryger så meget kan du selvfølgelig klare dig med et strygejern til et par hundrede kroner. Stryger du oftere og vil du gerne passe på dit tøj, anbefales det at investere i et lidt dyrere strygejern.
Som udgangspunkt, jo mere du betaler for et strygejern, jo mere får du for pengene. En tommelfingerregel er at dyrere modeller har flere funktioner og et højere damptryk som gør at krøllerne på tøjet forsvinder hurtigere. Derfor er det naturligvis vigtigt at vurdere, hvor ofte du stryger, og hvilke materialer du stryger, før du vælger strygejern.
Tilbehør til strygningen
StrygebrætNår du har valgt det strygejern, der passer bedst til dit behov, er det bare at gå i gang med at stryge. Eller næsten. Som nævnt så kræver en dampgenerator et strygebræt, hvor dampen kan slippe igennem. Det er derfor en god ide, at tjekke om det er muligt på dit gamle strygebræt. Og hvad med det du skal stryge? Er der kommet fnuller på skjorten eller kjolen af at hænge inde i skabet? En fnugruller kunne derfor være en god ide at bruge inden strygningen.
Tips og tricks til en god strygning
Følg strygeanvisningerne
Sammen med vaskeanvisninger, finder du også strygeanvisningerne. Prikkerne symboliserer hvor høj en temperatur du bør stryge tøjet med. For høj en temperatur kan ødelægge tøjets tekstilstruktur
Tag dig god tid
Strygning tager tid. Tager du dig ikke god tid, får du heller ikke et flot resultat. Så sæt musik på anlægget eller tænd for TV’et og giv dig god tid
Stryg fugtigt tøj
Tøj er nemmere at stryge, hvis det er lidt fugtigt. Brug derfor strygejernets sprayfunktion, eller brug en sprayflaske med vand.</
Start med det sarte
Sarte tekstiler kræver lavere temperatur. Start derfor altid med de sarte tøjstykker, inden du går videre til de mere kraftige tekstiler som f.eks. bomuld
Pas på med varmen
Hvis du er i tvivl, om hvilken temperatur du skal bruge, så gå altid efter en lav temperatur. For høj en temperatur kan ødelægge tekstilstrukturen.
Stryg altid rent tøj
Stryger du tøj der ikke er helt rent eller har en plet, risikerer du at ”brænde” pletterne fast så de ikke kan fjernes igen.
Tekstiltyper og temperaturer
Acetat: Med et koldt strygejern, stryges med jævn damp på vrangsiden.
Akryl: Stryg med et koldt strygejern på vrangsiden. Brug ikke damp.
Bomuld: Stryg på retsiden med let damp.
Hør: Lyst hør skal først stryget med damp på vrangsiden og derefter på retsiden. Mørkt hør skal kun stryges på vrangsiden.
Nylon: Stryg med et koldt strygejern på vrangsiden.
Polyester: Stryg med et koldt strygejern på vrangsiden.
Silke: Stryg på retsiden med let damp.
Uld: Er uldet strikket skal du stryge det tørt på vrangsiden. Er uldet i stedet vævet, skal du med en strygeklud imellem stoffet og strygejernet, stryge det på retsiden.
Tøjet må max. stryges ved 110 °C
Tøjet må max. stryges ved 150 °C
Tøjet må max. stryges ved 200 °C
Tøjet må ikke stryges
Vedligeholdelse af strygejernet
Afkalkning
Vand indeholder kalk, men hvor meget kalk afhænger af hvor du bor i landet. Du har måske især lagt mærke til det, når du bliver nød til at afkalke din elkedel. Ligesom med din elkedel så skal dit strygejern afkalkes, så det holder længere.
Vandbeholderes skal altid tømmes for vand, når du er færdig med at stryge.
Har dit strygejern en afkalkningsfunktion, skal du bruge denne. Ellers kan du afkalke strygejernet med en eddike-vand (1:9) blanding, som du hæler i vandbeholderen, hvorefter du tænder for det varmeste dampprogram, mens strygejernet står oprejst i en vask eller bruseniche. Når al væsken er fordampet gentager du processen med rent vand. Husk at tjekke i brugsanvisningen om dit strygejern kan tåle eddike.
Kalkbelægningen på jernet kan fjernes med en silikonespray, eller ved at gnide jernet med hvidt stearin. Uanset hvad du vælger må du bruge strygejernet på et gammelt viskestykke e.l. inden du igen bruger det på dit tøj. Det kan også være en ide, at skrabe urenhederne væk.
Rengøring af strygejernet
Når du stryger, dannes der let belægninger på strygejernet, og disse kan være vanskelige at fjerne. Start med lidt eddike på en klud og rengør derefter strygejernet. Vær omhyggelig med at tørre det bagefter. Hvis dette ikke fjerner belægningerne, anbefales et mix af eddike og bagepulver. Dette er et effektivt tips som giver jernet en ren og fin overflade.
Hvis du har et rengøringsværktøj til induktionskomfur, kan du også teste dette. Husk at være meget forsigtig så du ridser overfladen på strygejernet.
Hvis belægningen skyldes kalk kan denne med fordel fjernes med et mix af eddike og groft salt som gnides på strygejernet.