Spring navigationen over

Aalborg Nytorv - Mandecentret Aalborg

Nytorv - Mandecenter

Elgiganten støtter Mandecentret Aalborg

Elgiganten donerer hårde-/hvidevarer og elektronik til Mandecentret Aalborg i håb om at gøre hverdagen nemmere for centrets mænd og deres børn. Kathrine Toft Hansen, Cashier Responsible i Elgiganten Aalborg Nytorv har søgt om midler til sagen fra Elgiganten Foundation. Hun fortæller:
”Jeg fik ideen, da jeg hørte et radioindslag i bussen på vej hjem. I indslaget blev det berørt, hvilke udfordringer mænd kan stå i, hvis de oplever vold i hjemmet, skilsmisse eller har udfordringer med at bevare forholdet til sine børn efter et afsluttet forhold. Jeg synes det er er trist når en forælder – mand eller kvinde - mister forbindelsen til sine børn på grund af et brud.” 

Donation til glæde for både fædre og børn

Mandecentret er en organisation, der på landsplan hjælper mænd i skilsmisse eller parbrud, eller mænd, der udsættes for vold i hjemmet. Formålet er at undgå f.eks. misbrug og arbejdsløshed. Mandecentret hjælper desuden fædre med at bevare kontakten til deres børn efter skilsmisse og tilbyder mændene et sted at bo samt gratis ambulant rådgivning. 

Rikke Underbjerg, forstanderinde på Mandecentret Aalborg, fortæller, hvordan elektronikken bl.a. kan bidrage med underholdning på centret:
”Mændene på centret har enten børn boende eller på samvær, og her kan spillekonsollen bruges som enten fælles underholdning mellem far og barn eller til at give børnene nogle hyggelige stunder. Mændene finder også ro i at se en dokumentar, serie eller film, hvorfor donationen af chromecasts er en stor hjælp. Det giver dem mulighed for at koble af og få tankerne over på andre ting for en stund.” 
Det betyder meget for Kathrine at kunne hjælpe mandecenteret: 

”Indslaget rørte mig, og derfor søgte jeg om en donation hos Elgiganten Foundation, så vi kan støtte den gode sag. Det gør mig glad, og stolt, at vi kan støtte denne slags organisationer, der arbejder på at skabe bedre forhold mellem forældre og deres børn.”
 

LÆS MERE FOUNDATION - WEB KAT - 1920x320LÆS MERE FOUNDATION - WEB KAT - 1920x320