Elgiganten - Inklusiv

Elgiganten hjælper personer med handikap til gode indkøbsoplevelser
Personer med forskellige typer handikap kan opleve udfordringer med at handle fysisk i butikker. Lever man med angst, sidder man i kørestol eller har man nedsat synsevne, kan det sommetider være svært at besøge en butik. Det laver Elgiganten om på gennem et samarbejde med Inklusiv, en platform og app, der bringer butikker og personer med handikap sammen for at sikre de rette rammer for en god og tryg indkøbsoplevelse.
Nemmere at shoppe elektronik
Stifter og med-udvikler af Inklusiv, Kristian Schou Hedegaard, ser stort potentiale i samarbejdet med Elgiganten: ”Når man lever med et handicap, kan det være meget udfordrende at handle ind - indkøb af elektronik kan især være ekstra udfordrende fordi, der er meget mere at forholde sig til og sætte sig ind i. Og for personer, der f.eks. lever med et kognitivt handicap, kan købet være fuldstændig uoverskueligt. Derfor er jeg rigtig glad for, at Elgiganten har modet til at prøve samarbejdet af og tilslutte sig vores app, så vores brugere får lettere ved at shoppe elektronik med dygtige rådgivere ved hånden.”
Dansk Blindesamfund bakker op
Mange af vores medlemmer kan have store udfordringer med at udføre hverdagsaktiviteter som for eksempel at handle ind i butikker. Derfor er Inklusivs app et positivt tiltag, der kan øge graden af selvstændighed hos blinde og svagsynede og give os samme frihed og valg som seende kunder. Vi håber, mange butikker som Elgiganten vil tilslutte sig appen og bidrage til mere inkluderende købsoplevelser for mennesker med synshandicap, siger Ask Abildgaard, landsformand for Dansk Blindesamfund
Stor tilslutning til samarbejdet i varehusene
Varehuschef, Michael Jensen fra Elgiganten i Herlev, har været koblet på samarbejdet fra start. Han ser positivt på appen og dens muligheder:
”Projektet giver os nogle spændende muligheder for at komme endnu tættere på vores kunder. Samtidig hjælper det os til at være på forkant med vores kunders behov og sikre dem et ekstra niveau af tryghed, når de handler hos os. Der har derfor været stor tilslutning til samarbejder, og det har været nemt at finde salgsassistenter til samarbejdet.”
Man kan pt. booke en medarbejder hos Elgiganten via Inklusivs app i 6 byer: Odense, Herlev, Skejby, Aalborg, Roskilde, Slagelse.
I løbet af marts 2024 bliver yderligere 13 varehuse i følgende byer koblet på: Næstved, Horsens, Hillerød, Grenå, Greve/Hundige (Waves), Gentofte, Thisted, Strøget, Amager (Fields), Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Silkeborg.
Billedtekst : Luke fra Elgiganten Herlev hjælper Cecilie, som er blind, med at handle.
Fotograf: Henrik Frydkjær

