Spring navigationen over

Elgiganten - Sociale væresteder

Gamingudstyr til tre sociale væresteder

Elgiganten donerer 18 gamingstole til Skjoldbo, Gademix og Ungdomshuset

I Elgiganten er vi glade for at hjælpe – især når det kommer til at sikre alle adgang til teknologi. Derfor har vi valgt at give en håndsrækning til tre sociale væresteder, og på den måde støtte op om deres sociale arbejde med de unge, udsatte borgere.

De tre væresteder, forsorgshjemmet Skjoldbo i Esbjerg, Ungdomshuset Ta’ Fat i Horsens og værestedet Gademix i Kolding, arbejder for at gøre dagligdagen nemmere for byernes børn og unge. Det gør de blandt andet ved at skabe aktiviteter og trygge rammer for unge borgere.
 

Donation skal styrke fællesskab for unge hjemløse

De tre væresteder har startet et forpligtende fællesskab, GoGaming, som forebygger sociale udfordringer blandt de unge. Samtidigt repræsenterer GoGaming et e-sportshold, der forener de unges interesser for gaming med en pædagogisk indsats, der kan afhjælpe deres udsatte livssituation. Projektet er med til at skabe struktur og rummelige rammer for de hjemløse, som til tider kan have en kaotisk hverdag.

Med Elgigantens donation har de unge nu et e-sportslokale, hvor de kan dyrke deres fælles interesse for gaming.

“På vegne af Skjoldbo, Gademix og Ungdomshuset, personale såvel som tilknyttede unge, siger vi mange tak for jeres håndsrækning. At Elgiganten har hjulpet os med at få nye gamerstole, har betydet, at vores gamerrum nu er fuldendt. Det betyder, at vi nu er blevet stolte ejere af et e-sportslokale, hvor de unge har lyst til at være, hvor de trives og hvor de hver især kan udvikle deres talenter på skærmen. Samtidigt har vi nu mulighed for sammen at skabe en masse succesoplevelser på holdet. Af hjertet tak.”

Rasmus Visti Seedorff, pædagogisk assistent på Skjoldbo

LÆS MERE FOUNDATION - WEB KAT - 1920x320LÆS MERE FOUNDATION - WEB KAT - 1920x320