Märklin 39480 1 stk

Når de hører belgiske lokomotiver, tænker de fleste jernbanefans naturligvis på de såkaldte coheb-diesellokomotiver, de berømte kartoffeloste, eller også på en af de flersystemselektrolokomotiver, der til dels kom til Tyskland. Belgiske damplokomotiver? Ja, efter første Verdenskrig var der flere preusiske lokomotiver i Belgien, bl.a. dem fra konstruktioner P8, G8 eller også S9. Men der var også damplokomotiverne, som blev konstrueret og fremstillet i Belgien - en af dem var 1-serien, uden tvivl kulminationen på den belgiske damplokation. Men efter … Da den belgiske statsbane efter våbenhvilen i 1918 havde fået et stort antal relativt nye lokomotiver fra Tyskland, var der i første omgang ikke behov for nye lokomotiver. Sammen med 10-serien, der blev leveret indtil 1912, opfyldte disse maskiner alle krav til drift indtil 1930'erne. Men den stigende konkurrence fra bil og fly og de øgede togvægte, især på den store strækning fra Bruxelles til Luxembourg, krævede et endnu mere effektivt lokomotiv, Og således blev det første lokomotiv i serie 1 leveret i 1935, som passer til 100-årsjubilæet for de belgiske jernbaner. Som hurtigtogslokomotiv blev den leveret som Stillehavsområde, altså med akselfølge 2'C1'. Drivhjulets diameter var 1.980 mm, løbehjulets diameter foran 900 mm og bagved 1.067 mm. Karakteristisk var den udvendige ramme på indstillingsopstilleren, som på grund af den store rust var nødvendig og minder om amerikanske lokomotiver. Motoren havde 4 flasker, men ikke i den ellers meget udbredte konstruktion i Europa, men alle fire flasker blev forsynet med frisk damp. Det havde naturligvis den fordel, at det høje drejningsmoment, den gode acceleration og den gode stille drift var til rådighed, og der skulle ikke anbringes overstore lavtrykscylindre. Dette blev imidlertid baseret på et højt forbrug af damp eller kul, hvilket krævede en meget stor brandbøse, som oven i købet var udstyret med to branddøre. Ved en stor indsats var der endda i nogle tilfælde to varmeanlæg i brug. Efter erfaringerne fra Frankrig er der installeret et kylchap-sugeanlæg med to blæserør - og dermed også to kaminer - og dampmaskinens strømskanaler er også blevet udarbejdet termisk optimalt. I modsætning til de tyske damplokomotiv stod lokomotivføreren på de belgiske lokomotiver til venstre, så også styrestangen på venstre side af kedlen var placeret. Styringen af den indvendige cylinder er blevet løst interessant: I stedet for at montere en ekstra komplet cylinder, er bevægelsen af skydeventilen på den indvendige cylinder afledt af den udvendige motor – synlig på de håndtag, der er monteret foran yderflaskens ydervægge, og som styrer skydeventilens indercylinder. Rammen blev udført som ramme med tværdrammer af støbestål, også cylinderblokken var fremstillet af støbestål, nærmere bestemt to støbte halvdele, som blev skruet sammen. Lokomotiverne kunne straks ses på den strømlinjede front med røgkammerdøren, som er skrå på overkanten, og de store vindledende plader. Meget moderne virker også det strømlinjede førerhus tilpasset kedlen og kedelbeklædningen - de fleste ledninger var ikke placeret på kedlen som for de tyske lokomotiver, men netop under denne beklædning. På den måde virkede lokomotivet meget elegant og glat, selv om det i egentlig forstand ikke havde strømlinjpaneler. Dette lokomotiv var typisk for det enkelte frontlys, det var så at sige et »enlysspidssignal«. Senere blev lokomotiverne ombygget til forlygte med to lys eller tre lys. Lokomotiverne var koblet sammen med en stor tender, der rulle på to toakslede bogier. Den har samlet 38 m³ vand og 10,5 t kul - det svarer omtrent til kapaciteten af den femte serie i den tyske serie 05 eller 45. Lokomotiverne var dog - med 126 ton uden tender - meget tunge, også akselbelastningen på op til 24 ton var på daværende tidspunkt en rekord. Maskinerne med en effekt på 2.500 hk og en maksimal hastighed på 120 km/t kunne opfylde alle de krav, der var stillet til dem, og oversteg ydeevnen i den foregående type i 10-serien med op til 40 %, så i alt 35 stk. af flere belgiske lokomotivfabrikker inden 1938 blev leveret. De har snart taget alle de vigtige hurtige strækninger mellem Oostende, Bruxelles og Liège og på de store strækninger til Aachen og Luxembourg. Men snart satte anden Verdenskrig en stopper for den, og sådan blev den også brugt i underordnede tjenester. I begyndelsen af 1950'erne, da forholdene normaliserede sig, begyndte også den belgiske statbahn at anskaffe diesellokomotiver i stor skala, først og fremmest 202-serien, de berømte fødelokomotiver. Allerede efter kort tid overtog disse nye lokomotiver de vigtigste hurtigtilsporinger på de ikke elektrificerede strækninger, hovedstrækningen fra Oostende til Liège var elektrificeret fuldstændigt fra 1955. Det var således, at række 1 meget hurtigt blev fortrængt til efterstående ydelser og i stedet for med de store ekspreststog også blev brugt med nationale rejsetogvogne som de typiske M2-personbiler. Meget hurtigt kom enden, og indtil 1962 blev alle lokomotiver i denne serie skrottet. Kun én har overlevet - den blev bevaret i 1.002 og blev endog reetableret for de belgiske jernbaners 150-årsjubilæum i 1985. Men i dag er den ikke længere operationel i museumsbanen Chemins de Fer à Vapeur des trois Vallées i Treignes i den sydlige del af Belgien nær den franske grænse. På den måde har vi også i dag mulighed for at se et af de ret usædvanlige lokomotiver med deres specielle teknik - også selvom vi ikke længere kan opleve dem i drift... Kronen på værket på den belgiske damplokation var uden tvivl de mægtige Pacifics i serie 1. Mellem 1935 og 1938 blev der dannet 35 enheder end 1.001-1.035. Deres meget vellykkede udformning er en anskuelig måde at være en stærk kraft på. De var for det meste anvendt før de tunge ekspreststog i forholdet mellem Oostende - Bruxelles - Liège - Aachen og på den stejle strækning fra Bruxelles over Arlon til Luxembourg by med en gennemsnitshastighed på 80 eller endda 100 km/t. Med en effekt på 3.400 psi, akseltryk på 22 t og en maksimal hastighed på 120 km/t lå de også på en førende plads i international sammenhæng. Hurtigtog-damplokomotiv serie 1 fra den belgiske Statsbane (SNCB/NMBS). Driftsnummer 1.030. Driftstilstand for 1953/54. OBS! Denne produktbeskrivelse er endnu ikke blevet oversat til dansk af vores oversættere. Derfor er teksten maskineoversat fra den tyske originaltekst.