
Grønnere valg
Vidste du at vi hos Elgiganten kan hjælpe dig med at genbruge, genanvende, reducere og reparere din udtjente elektronik til glæde og gavn for miljø og natur?
På denne side kan du læse meget mere om alle vores services og blive klogere på hvilke grønne tiltag vi tilbyder vores kunder.

Secure Collect
I Elgiganten ønsker vi at gøre det lettere for vores kunder at komme af med elektronikaffald på en miljørigtig og forsvarlig måde.
Vi har i en lang årrække taget gratis imod alle former for elektronikaffald – uanset, hvor produkterne måtte være købt. Vi har sørget for, at elektronikaffald og -skrot er blevet håndteret på en miljørigtig måde, hvad end det skulle skrottes eller genanvendes. Secure Collect er et tiltag, der gør det endnu nemmere og mere sikkert for vores kunder at komme af med deres elektroniske affald.
Nem og sikker genanvendelse
Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at træffe miljørigtige valg – uden at det skal være besværligt og dyrt. Derfor har Elgiganten i samarbejde med Recipo, et svensk retur- og genbrugssystem, udviklet et indsamlingssystem der gør det nemt og sikkert at sende gammel dataholdig elektronik til genanvendelse. Vores indsamlingssystem, Secure Collect, består af aflåste og plomberede containere, der står nemt tilgængeligt i alle vores 40 varehuse. Containerne er designet således, at det ikke er muligt at række en hånd ind i containeren efter den indleverede elektronik. Først når containerne er kørt til genbrug, kan de åbnes af autoriseret personale i et sikkert lokale, hvor al data bliver slettet på ansvarlig vis. På den måde sikrer vi os, at vores kunder trygt kan aflevere deres elektronikaffald.
Åbenlyse fordele ved genanvendelse
I Elgiganten vil vi hjælpe, hvor vi kan! For os er det afgørende, at vi bliver bedre til at genanvende og genbruge gammel og udtjent elektronik.
På den måde påvirker vi vores klima, miljø og natur langt mindre. Derfor har vi udviklet vores Secure Collect-indsamlingssystem, der har til formål at hjælpe vores kunder med at træffe det miljørigtige valg – uden store omkostninger og uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Vil du vide mere?
Synes du, som os, at det er super spændende, hvordan gammel elektronik kan få nyt liv? Så kan du læse mere om vores indsamlingssystem og Recipo.

Elgiganten Outlet
- Vi giver nyt liv til udstillingsmodeller og returnerede produkter
Vidste du, at vi årligt sælger 100.000 outlet-produkter?
Det gør vi. For i Elgiganten har vi en ambition om at genanvende eller genbruge alt, hvad vi sælger. Det kan vores Outlet hjælpe os på vej med. Gennem Elgiganten Outlet giver vi vores kunder mulighed for at købe produkter, som enten er returneret eller har fungeret som udstillingsmodel. Først kontrollerer og nulstiller vi produkterne, hernæst kan de sælges og gøre gavn igen. En simpel måde at forlænge produkters levetid på – og skåne miljøet.

Elcare
- Skandinaviens største udvalg af reservedele til elektroniske produkter
Med et stigende fokus på global opvarmning, klimaforandringer og forurening har bæredygtighed aldrig stået højere på agendaen. Som markedsleder er vi i Elgiganten naturligvis optaget af at tage ansvar – ikke kun lokalt, men også for den bredere befolkning og vores kunder. Derfor arbejder vi løbende med nye tiltag der kan gøre det nemmere for vores kunder at træffe bæredygtige valg. Ét af vores tiltag, der skal gøre det nemmere at vælge miljørigtigt, er Elcare-universet.
Elcare Nordic er et nordisk koncept for service og reparation, der servicerer Elgiganten i Danmark, Norge, Sverige og Finland med korte reparationstider og et bredt udvalg af services.
Du kan se mere til Elcare-universet her.
Elcare giver flere muligheder
Elcare er skabt som et separat univers under elgiganten.dk, hvor vores kunder kan købe omkring fire millioner dele og reservedele, som passer til vores produktportefølje. Med Elcare kan vi derfor tilbyde vores kunder en mulighed for selv at reparere eller opgradere deres elektroniske udstyr – og dermed forlænge produktets levetid. Med andre ord hjælper Elcare vores kunder med at træffe miljørigtige valg.

Vi tager gratis imod dit elektronikskrot
Når vores kunder køber en ny elektronikvare, står de samtidig med en overvejelse om, hvordan de skiller dig af med den gamle vare. Da der findes miljøskadelige stoffer i både små mobiltelefoner og store køleskabe, er det vigtigt, at udtjent elektronik og hvidevarer behandles korrekt. På den måde bliver miljøbelastningen ved at kassere produkter så lav som mulig.
For at hjælpe kunder og miljø med forsvarlig håndtering af elektronisk skrot tager alle Elgigantens varehuse gratis imod alle elektriske produkter og brugte batterier. Ved levering af et nyt produkt fra Elgiganten tilbyder vi også at tage det gamle produkt med retur og sikre, at den udtjente elektronik bliver håndteret forsvarligt. Læs mere om denne service her.
Sådan foregår det
Alle produkter, som returneres til Elgiganten, hentes af ERP Danmark og køres til Stena Recycling i Danmark. Først miljøsaneres alt affaldet og farlige stoffer fjernes. Derefter bliver affaldet kværnet, og de forskellige råmaterialer sorteres. En stor del af materialet genbruges som ’råvarer’ i nye produkter, blandt andet til produktion af nye elektriske produkter.

Bæredygtighedsvurdering af vores leverandører
Vi hjælper vores kunder med at træffe miljørigtige valg
Stadig flere kunder ønsker at tage mere miljø- og klimavenlige valg, men det er ikke altid lige nemt at vide hvordan. For at gøre det lidt mere enkelt har Elgiganten som den første elektronikkæde indgået et samarbejde med det internationale certificeringsselskab EcoVadis. Ecovadis følger op på vores leverandørers arbejde med miljø, etik og socialt ansvar.
EcoVadis-samarbejdet er et vigtigt led i Elgigantens arbejde med bæredygtighed:
”Vi hjælper vores kunder med både at genbruge og genanvende. Og vi er godt i gang med at nedbringe det CO2-aftryk, som stammer fra vores egne bygninger og transport. Men det er de produkter, vi sælger, der står for den største klima- og miljøpåvirkning. Derfor er det måden, vi driver forretning og hjælper kunderne på fremover, som kommer til at have den største effekt,” fortæller Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.
Allerede nu kommer halvdelen af Elgiganten-koncernens produkter fra leverandører, der er certificerede af EcoVadis, men ambitionen er, at 100% af vores leverandører skal være certificerede.

Samarbejde sikrer mere bæredygtige indkøb
Ecovadis er førende på deres område – bæredygtighedsvurderinger. De vurderer mere end 65.000 forskellige virksomheder og giver dem en score mellem 0 og 100, alt efter hvordan de efterlever krav og arbejder med miljø, arbejds- og menneskerettigheder, etik og bæredygtigt indkøb. Resultaterne bliver brugt til at finde muligheder for forbedringer blandt de vurderede virksomheder.
Det hjælper os som indkøber med at stille strengere krav til det vi sælger. I Elgiganten ønsker vi også at gøre bæredygtighedsscoren tilgængelig for alle vores kunder og derfor har vi samlet en liste med alle leverandører, som har modtaget en EcoVadis-medajle
Resultaterne af leverandørernes vurderinger kan læses her.

Forlænget levetid på produkter skal sikre en mere bæredygtig fremtid
35 års garanti på EPOQ-køkkener
En vigtig del af vores arbejde handler om at sørge for, at de produkter vi sælger, er af god kvalitet, så de kan holde i mange år. Som en del af vores arbejde med at sikre god kvalitet har vi valgt at udvide garantiordningen på vores køkkener. Det betyder, at vi giver vores kunder 35 års garanti på køb af et Epoq-køkken eller – bryggers foretaget efter 1. november 2020.
Kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd
Som en del af vores arbejde for en mere bæredygtig fremtid arbejder vi hele tiden på at finde nye løsninger, der kan forlænge vores produkters levetid. På den måde kan vi nemlig nedbringe produktionen af nye produkter, som koster miljøet en masse ressourcer. Et af vores fokusområder er reparation af produkter, som skal gøre det nemmere for vores kunder selv at reparere produkter.
“Det glæder mig, at vi kan tilbyde vores kunder denne imponerende garanti som virkelig understreger, at vi står inde for kvaliteten af vores produkter. Jeg er stolt af, at vores strategi om at mindske vores CO2-aftryk nu kommer til udtryk i et helt konkret initiativ, der samtidig gavner vores kunder,” fortæller Bo Jensen, Sales Manager Kitchen & Interior.

Energimærkning
EU’s nye energimærkning, som trådte i kraft den 1. marts 2021, er beregnet til at give forbrugere oplysninger om produkters energiforbrug.
Den tidligere energimærkning begrænsede udviklingen af energibesparende teknologi: i takt med, at produkter i stigende grad blev forbedret med energibesparende teknologi, endte mange hvidevarer samtidig med at blive placeret øverst på skalaen, A til A +++. Derfor blev et nyt energimærke, på en ny skala med større intervaller mellem energiklasser, introduceret. Dette for at gøre det lettere for vores kunder at sammenligne produkter.
“Den nye energimærkning har givet os mulighed for at vejlede vores kunder mere præcist og har givet vores kunder et bedre overblik. Samtidig har opdateringen flyttet nutidens bedste produkter ned på skalaen, så de ligger mere midt på. Det har givet plads til forbedringer øverst så endnu mere miljøvenlige produkter kan introduceres,” fortæller Torben Førsterling, Sales Manager Home.
Læs mere om den nye energimærkning her eller på Energistyrelsen.dk, hvor du kan læse mere om krav til energimærkning samt få et overblik over, hvilke produkter ordningen indbefatter.
Her kan du læse mere om resten af vores tiltag

Vores ambitioner
Vidste du at Elgiganten vil være CO2-neutral både på drift og i forhold til vores leverandører i 2040? Læs mere om vores rejse, ambitioner og mål her.

Læs om vores energieffektive varehuse og drift
Vidste du at Elgigantens varehuse er blandt de mest energieffektive varehuse i Danmark? Læs mere om måden vi drifter vores varehuse på – og om vores fremtidsplaner, der både inkluderer solceller og ladestandere.

Sådan arbejder vi med bæredygtighed i dagligdagen
Elgiganten har arbejdet med bæredygtighed i mere end 10 år og mange medarbejdere har været involveret i vores rejse. Læs her om deres bidrag og mød nogle af vores klima-ambassadører.