

Allergibekymrede Signe Marie og Kjetil
Signe Marie Sørensen og Kjetil Bendiksen bor i et gammelt rækkehus i Oslo med 2 børn på 11 og 6 år. Signe Marie er allergiker og bekymret for, at dårlig luftkvalitet kan påvirke dette. - Vi har tidligere haft problemer med høj fugtighed. Om vinteren har vi tørret dug af vinduerne i soveværelset, og vi har fundet skimmel på vindueskarme og planter, siger hun. De er også klar over, at de lever i et område med højrisiko for radon. Derudover har det 3-etagers store rækkehus fra 1912 både dårlig ventilation og luftcirkulering.

Højere elregning
- Det er ikke nemt at holde et konsistent indeklima i et hus som dette. Det er gammelt og har dårlig ventilation. Vi har også oplevet et højere CO2-niveau når vi har overnattende gæster, forklarer Kjetil. Airthings har vært en god guide, når det gælder måling af radon og luftkvalitet, men huset er også blevet koldere pga. al udluftningen. Jeg tror vi vil kunne mærke al den friske luft på elregningen, siger han. – Vi håber, at udluftningen kan bidrage til et lavere radonniveau. Hvis ikke, kan vi blive nødt til at forbedre ventilationen i kælderen yderligere, konkluderer Kjetil.

Hvad skal familien gøre?
- Nogle dage med radonmålinger over 100 er i sig selv ikke en grund til panik. Dette kan variere meget, samtidig med at radonniveauet skal ligge under 100 over længere tid, forklarer Erlend Bolle fra Airthings. - Ved at flytte Airthings-hovedenheden ned i kælderen, vil du få en klarere idé om niveauerne dernede, både med og uden udluftning. Denne families målinger ser stort set normale ud, forklarer Bolle. Han er mere bekymret for den høje luftfugtighed i huset:
- Tørrer de en masse tøj i soveværelset? Her er fugtighedsniveauet næsten konstant mellem 60% og 70%. Dette bidrager til fugt på vinduerne og skal udbedres. Bedre ventilation eller en affugter kan gøre underværker, når det gælder fugt, og vil samtidig lindre allergier. En høj luftfugtighed kan nemlig bidrage til støvmider i tekstiler, sengetøj og tæpper.
Læs mere om, hvordan du kan forbedre indeluften i denne artikel.
