Om Elgiganten ErhvervBæredygtighed Elgiganten Erhverv
Ambitiøs strategi og konkrete tiltag
Bæredygtighed er en central del af Elgigantens totale forretningsstrategi, hvor vi hver dag arbejder mod overgangen til en cirkulær økonomi. Inden 2028 er det målet, at 10% af vores omsætning kommer fra salg af brugte produkter og cirkulære services, som forlænger produkternes levetid. Digitaliseringen af Danmark har en pris, og el-affald er et hastigt voksende miljøproblem.
Som markedsleder har vi et stort ansvar, og det tager vi alvorligt ved at gøre det enklere for folk at vedligeholde deres elektronik. Hvert år reparerer vi ca. 240.000 produkter, indsamler omkring 16.000 ton elektronikaffald og tilbyder millioner af reservedele online. Vi er helt klart en del af et stort problem, men vi arbejder hårdt for også at være en del af løsningen.



"Med stadigt stigende fokus på global opvarmning, klimaforandringer, forurening og madspild, har miljøbevidsthed aldrig været vigtigere. Som markedsleder er vi i Elgiganten også optaget af at tage ansvar. Ikke kun lokalt eller i forhold til vores egne mål, men også i forhold til den bredere befolkning – og vores kunder."
"En del af vores strategi fokuserer derfor også helt naturligt på, hvordan vi tager ansvar for miljø og vores værdikæde. Men en strategi har ringe effekt, hvis ikke den følges op af handling. Derfor glæder det mig, at vi både på koncern- og landeniveau er godt i gang – og har været det længe. Det viser, at bæredygtighed ikke bare er et populært emne vi alle taler om, men noget vi arbejder aktivt med.”
Peder Stedal, Adm. direktør