Spring navigationen over
Vaskemaskine i bryggers

3 energibesparende vaskemaskiner

Der er flere ting, du kan gøre for at vaske dit tøj på en mere energibesparende måde. Vi giver dig de bedste tips, og anbefaler de bedste vaskemaskiner. 

Vaskemaskine og kvinde med en smartphone foran

Vælg en vaskemaskine med automatisk dosering

Et andet tip er at vælge en vaskemaskine med automatisk dosering. Mange af os har tendens til at bruge for meget vaskemiddel og skyllemiddel når vi vasker tøj. Vi spilder derfor meget vaskemiddel og der udledes kemikalier til miljøet. Med automatisk dosering beregner maskinen både, hvor meget vaskemiddel og vand der er brug for. Ved automatisk dosering lægger du sæbepatroner i maskinen – de skal kun udskiftes med mellemrum. Herefter doserer maskinen selv forbruget alt efter, hvor snavset og hvor meget tøj, der er i maskinen.

Tips! Svanemærket og Den Blå Krans er gode mærker at vælge, når du skal købe vaskemiddel. De sikrer bedst muligt hensyn til miljø og sundhed. Svanemærket og Blomsten stiller skrappere krav end loven, når det gælder, hvad vaskemidler må indeholde af kemiske stoffer. Det gælder blandt andet for optisk hvidt og klor. Den Blå Krans er også en god ide at gå efter som supplement til miljømærkerne. Så undgår du blandt andet parfume.

Få mere at vide: Vaskemiddel: Vælg miljømærket og allergimærket

De fleste vaskemaskiner i dag har øko-programmer, altså energioptimale programmer. Det betyder, at du får samme vaskeresultat som med et standardprogram, men maskinen bruger mindre vand og elektricitet – mod at vasken tager lidt længere tid.  

For at spare energi skal du altid fylde vaskemaskinens tromle næsten helt op, hver gang du vasker. Husk, at der skal være plads nok til, at du kan lægge din hånd oven på tøjet uden at trykke det ned for at sikre plads til vandet og korrekt centrifugering.

Vaskemaskiner med wi-fi-forbindelse giver dig bedre kontrol over vaskeresultatet via en app på din mobiltelefon. For eksempel kan appen hjælpe dig med at vælge det rigtige program. Besvar nogle spørgsmål om vasketøjet, fx hvor snavset tøjet er, og hvilke farver der i tromlen, og så vælger maskinen det perfekte program for dig.

Illustration af en miljøvenlig vaskemaskine

Brug det rigtige program

Bliv fortrolig med de forskellige specialprogrammer, som din vaskemaskine tilbyder. Når du vasker dit tøj på det rigtige program, holder tøjet længere, og du behøver ikke købe nyt så ofte.