
Vaskeguide: Lær vaskesymbolerne
Hvad betyder vaskesymbolerne på indersiden at tøjet? Vores guide hjælper dig med at passe bedre på din garderobe, så den kan holde længere.

Tørretumbler
Et symbol med hvid cirkel i en firkant betyder, at tøjet kan tørretumbles. Prikkerne angiver, hvor høj en temperatur, tøjet tåler. En prik betyder, at tøjet kun bør tørres ved lav temperatur. To prikker angiver, at tøjet kan tørretumbles ved normal temperatur.

Kan ikke tørretumbles
Et lignende symbol men med et kryds henover betyder, at tøjet ikke tåler at blive tørretumblet. Sammen med dette symbol angives i stedet en mild metode for tørring.

Vask i vaskemaskinen
Symbolet med vaskebaljen angiver at tøjet kan maskinvaskes, og figuren viser samtidig også den maksimale vasketemperatur, som tøjet tåler. Hvis symbolet er understreget, betyder det, at tøjet skal vaskes skånsomt. To understregninger angiver, at tøjet skal vaskes meget skånsomt.

Tåler ikke vask
Tåler ikke vask. Dette symbol angiver, at tøjet hverken tåler maskinvask eller håndvask.

Håndvask
Håndvask. Dette er symbolet for håndvask, og den maksimale temperatur er 40 grader. Tøjet bør ikke vrides eller skrubbes. Tjek om din vaskemaskine har et specielt program til håndvask.

Strygning
Disse symboler viser, at tøjet kan stryges. Prikkerne indikerer temperaturindstillingerne. En prik betyder, at tøjet kan stryges på maks. 110 grader. To prikker betyder, at tøjet kan stryges på maks. 150 grader, og 3 prikker betyder, at tøjet kan stryges på maks. 200 grader.

Kan ikke stryges
Symbolet indikerer, at tøjet ikke tåler strygning. Strygejern bør ikke bruges.

Kemisk rens
Et W indikerer, at tøjet tåler kemisk rens i vand. Det udføres af et professionelt vaskeri.

Kemisk rensning
Dette symbol betyder, at tøjet kun tåler kemisk rensning med petroleumsbaserede opløsningsmidler

Tåler ikke kemisk rens
Hvis tøjet har et symbol med et kryds hen over en cirkel, betyder det, at tøjet ikke tåler kemisk rens. Det må i stedet håndvaskes.

Blegning af tøj
En hvid trekant betyder, at tøjet tåler blegning. Alle typer blegeprodukter i almindelig handel kan bruges i vaskeprocessen.

Tåler ikke blegning
Dette symbol indikerer, at blegemiddel ikke bør anvendes. Tøjet er ikke farveægte eller stærkt nok til at modstå nogen former for blegning.
Vaskemaskiner og tørretumblere

6 trin til at vaske tøj på den bedste måde
At vaske tøj kan være besværligt. Specielt hvis du ikke rigtigt ved, hvordan man gør og hvad der fungerer bedst. Følg denne trin for trin-guide, så lærer du hurtigt, hvordan du bedst vasker dit tøj.