
Vaskemaskine med traditionel motor eller kulfri motor?
Traditionelt er motoren i en vaskemaskine forsynet med en kulbørste, der med tiden bliver slidt og skal udskiftes. Dette undgår du med en kulfri motor, som samtidig har længere levetid og er mere støjsvag. I dag leveres de fleste vaskemaskiner med kulfri motorer. Her erstattes de traditionelle børster af elektronik, og der er ingen friktion, hvilket sikrer en mere energieffektiv motor.
Vaskemaskine med kulfri motor
Vaskemaskiner af denne type er specielt egnet til dig, der vasker meget, og er samtidig et godt alternativ for dem, der leder efter en lydsvag model og gerne vil investere i en vaskemaskine, der holder i mange år. Nogle leverandører tilbyder 10 års garanti på deres kulfri motorer. En anden fordel med en kulfri motor er, at du kan køre flere vaske i træk, uden at vaskemaskinen bliver overophedet – dette kan ske med en traditionel motor.
Traditionel vaskemaskine
En vaskemaskine uden kulbørster kan stadig være forsynet med en drivrem, der på sigt kan blive slidt. Så hvis du vil investere i en vaskemaskine med en motor, der holder så længe som muligt, skal du overveje en vaskemaskine, hvor motoren har direkte drev – altså en kulfri motor uden drivrem. Denne type vaskemaskine holder længere, fordi motoren bruger et magnetfelt. Uden ekstra dele er der minimal friktion omkring motoren. Derfor er disse vaskemaskiner de mest lydløse.