Elgigantens MagasinGrill - guides og artiklerRøgboks og røgning – lær kunsten at røge mad på din grill



Røgning er nemmere, end hvad mange tror, og ved at følge nogle simple trin er vejen fra opskriften til tallerkenen kortere end frygtet. Efter at have varmet grillen op til den ønskede temperatur, placerer du en håndfuld røgflis over briketterne eller et tændt blus. Luk for låget og vent til, at der opstår hvid røg. Det er vigtigt at huske på, at røgen, som kommer fra grillen, skal være hvid under hele røgningen, da gul eller brun røg kan give maden en kraftig bismag. Forkert varme kan resultere i »dårlig« røg. Prøv dig frem når det gælder mængden af røgflis og husk: Hellere for meget end for lidt.

En røgboks er et perfekt redskab, når du røger på en gas- eller kuglegrill, da du nemt kan fjerne den, når du mener, at maden har fået nok røg. Med en røgboks føres varmen fra grillen igennem metallet, og røgen slippes ud via hullerne i låget. Røgboksen er nem at fylde op undervejs, og asken samles i bunden.
Ønsker du at prøve noget anderledes, kan du for eksempel prøve en røgplanke. Skal du eksempelvis tilberede fisk, så vil en planke i cedertræ være perfekt, da den giver en middelstærk røgsmag.

Røgning med en kulgrill er både nemt og hurtigt. Læg en håndfuld røgflis på grillen, når du lægger maden på og læg derefter låget på, og så du er i gang. Husk blot at holde topventilen halvt åben og vend ventilen væk fra flisen. Hvis du ønsker at regulere varmen, kan det bedst svare sig at fjerne eller tilføje briketter – fremfor at åbne eller lukke ventilen.

Vidste du, at man også kan røge med gasgrill? Læg røgflisen på grillristen over et blus, der står på fuld styrke, og straks er du i gang. Maden lægger du på, når røgen er begyndt at udvikle sig, og afhængig af opskriften slukker du enten grillen helt eller skruer ned for varmen. Røgboksen er også perfekt at bruge i gasgrill.


Hvordan fungerer en pizzaovn egentlig, og hvorfor bør du overveje at investere i en? Her giver vi dig nogle gode grunde.

I norden har vi lange og lyse sommeraftener, og vi ved præcis, hvordan vi får mest muligt ud af dem. Der er intet bedre end at nyde en middag under åben himmel – bortset fra at lave mad udendørs! I denne guide finder du al den inspiration, du behøver for at skabe dit drømmekøkken i det fri.



