Elgigantens MagasinHøretelefoner - guides og artiklerVælg de rigtige hovedtelefoner: in-ear, on-ear eller around-ear

Vælg de rigtige hovedtelefoner: in-ear, on-ear eller around-ear
For at vælge de rigtige hovedtelefoner er den første ting, du skal gøre, at beslutte, hvad du vil bruge dem til. Vil du bruge dem i forbindelse med pendling, i fitnesscentret, på arbejdet, eller bare til at ligge på sofaen og lytte til musik?
Hovedtelefoner findes i forskellige former og størrelser, lige fra små propper, du sætter ind i ørerne, til ørepuder, der passer rundt om ørerne. Disse forskellige typer er kendt som in-ear, on-ear og around-ear hovedtelefoner. "Hovedtelefoner bruges til meget mere end bare at lytte til musik," siger Stig-André Klette. Han er produktchef for Headphones & Smart Home hos Elgiganten. "Disse produkter er nu blevet vigtige arbejdsredskaber på de fleste kontorer og en god hjælp for alle, der kan lide at træne."

Snakke i telefon
Hvis du taler meget i telefon eller deltager i mange videokonferencer, vil et par gode hovedtelefoner gøre opkaldene mere behagelige, og du har samtidigt dine hænder fri. Nogle hovedtelefoner er bedre egnede til samtaler end andre. Kontrolpunkt nummer et er kvaliteten på mikrofonen. Hvis lydkvaliteten er dårlig, vil det hurtigt blive irriterende for den person, du taler med.