Spring navigationen over
Køkken med vinkøleskab

Tips til køb af vinkøleskab

Vin er et levende produkt, som udvikler sig over tid. Derfor er rigtig opbevaring og lagring af vin utroligt vigtig, uanset om du ønsker at langtidslagre vinen eller ej.

En tempereret og rigtigt opbevaret vin vil give en bedre smagsoplevelse. Forskellige vintyper og druer kræver sin egen temperatur for servering, så vinens noter fremstår optimalt. Tidligere opbevarede man gerne vinflaskerne i dekorative huller i væggen ved pejsen eller måske på hylden i køkkenet. I dag er vi blevet klogere og véd derfor, at denne opbevaring er forkert og vil ødelægge vinen i løbet af kort tid. Du skal dog være opmærksom på disse faktorer, før du køber en vinkøler:
 

  • Budget
  • Vinkøleskabets størrelse
  • Hvor mange flasker det skal rumme
  • Om der er behov for én eller to temperaturzoner

Nedenfor finder du en oversigt over serveringstemperaturerne, der anbefales til forskellige typer vine. Husk, at det kan være smart at sætte vinkøleskabets temperatur 1-2°C under dette, da vinene vil øge lidt i temperatur, efter de er blevet serveret.

Vintype

Serveringstemperatur

Mousserende vin

6-8°C

Champagne

8-11°C

Lette, tørre hvidvine

7-9°C

Fyldige hvidvine

9-12°C

Lette rødvine

12-14°C

Middelkraftige rødvine

14-16°C

Kraftige rødvine

16-18°C

Hedvine (portvin og madeira)

16-18°C

Se vores udvalg af vinkøleskabe:
Alle vinskabe