
Få et bedre indeklima på børneværelset
Indeklimaet kan være hele fem gange mere forurenet end luften udendørs, hvilket kan påvirke familiens yngste. Her kan du læse om, hvorfor det er vigtigt med et godt indeklima, og hvordan du kan forbedre indeklimaet på børneværelset.

Forurening i børneværelset
Et dårligt indeklima kan give hovedpine og andre helbredsproblemer, men man kan også have et dårligt indeklima uden at mærke noget til det. Dette kan føre til både kort- og langvarige helbredsproblemer især for børn.
Forskning viser nemlig, at børneværelset kan indeholde en så stor mængde giftige partikler, at det kan være det rum i huset med det dårligste indeklima. Der er mange grunde til dette - blandt andet børns bamser og legetøj. Disse kan indeholde stoffer og kemi, som kan påvirke helbredet og omgivelserne. De samme stoffer findes også i tæpper, rengøringsmidler, luftfriskere, nyere møbler og maling.

Øget udslip om natten
Når man sover, øges udslippet af carbondioxid. Et dansk studie viste, at halvdelen af de børneværelser, der blev foretaget målinger i, havde for høje CO2-niveauer, og mængden øges yderligere, hvis der sover flere børn i samme rum. Studiet viste desuden, at hvert fjerde rum havde et tre gange højere CO2-niveau end anbefalet.

Hyppig udluftning og ren luft
Børns lunger og hjerner er ikke færdigudviklede og er derfor mere udsatte i et dårligt indeklima. Desuden trækker børn vejret hurtigere og trækker derfor mere luft ind. For at forbedre indeklimaet i børneværelset kan det være en god idé at lufte ud så ofte som muligt både morgen og aften. Med en luftrenser kan man også fjerne VOC (flygtige organiske forbindelser) og rense luften for bakterier, pollen og støv.
En stor støvsamler på børneværelset er børnenes tøjdyr. Disse samler også bakterier og mider, og bør derfor vaskes ofte. Man bør også lade sengen være fri for ekstra tekstiler såsom pyntepuder og tæpper.

Tjek dit indeklima med Airthings
Der er mange måder at forbedre indeklimaet på, og der er produkter, som giver dig et overblik over luftkvaliteten i dit hjemmet og som måler temperatur, radon, luftfugtighed, CO2, VOX og mere. Med Airthings får du en enkel oversigt over tilstanden i hjemmet, så du kan udføre de tiltag, som er nødvendige for et bedre indeklima.

Renere luft med en luftrenser
En luftrenser fjerner 99,95% af mikropartiklerne i luften, blandt andet fra hår, pollen, bakterier, virus, mug og andre mikropartikler. De fleste luftrensere har et filter, som opfanger større partikler, og et HEPA-filter som opfanger mindre partikler.
Luftrenseren virker lige så godt om natten som om dagen, men en særlig nattilstand sørger for en mere lydsvag brug, så den ikke påvirker din nattesøvn. Hvis luftrenseren også er forbundet til en app, kan du følge udviklingen i luftkvaliteten, og se forbedringerne direkte på din smartphone.

5 tips til et bedre indeklima
1. Prioritér børneværelset, når der skal gøres rent i huset. Husk, at tæpper kan indeholde VOC, da de ofte er lavet til, at pletter ikke skal sætte sig
2. Køb en luftfugter som renser luften, fjerner partikler og erstatter gammel luft med ny, ren luft.
3. Lad børnene lege i et andet værelse, så deres legetøj ikke befinder sig i deres soveværelse.
4. Bamser bør vaskes med jævne mellemrum, mindst fire gange om året. På denne måde undgår du bakterier og mider i bamserne. Man bør også holde sengen fri for tøjdyr.
5. Åben vinduet, og luft ud så ofte som muligt. Det er også vigtigt at måle luftfugtigheden i rummet i løbet af året. Dette kan gøres med et hygrometer eller med Airthings.