Hvordan forlænges en Moccamasters levetid?
Produkterne fra Moccamaster er kendt for deres gode kvalitet. Med lidt ekstra god pleje kan din kaffemaskine holde i rigtig mange år. Her er nogle tips og tricks til, hvordan du forlænger din Moccamasters levetid.
Vedligeholdelse og rengøring af Moccamaster kaffemaskine
Belægninger og urenheder kan påvirke den lækre kaffesmag. Bruger du kaffemaskinen hver dag, skal den derfor helst rengøres hver 14. dag, og så er det vigtigt at bruge det rigtige rengøringsmiddel. Sæbe, klor og syntetiske rengøringsmidler kan efterlade smag. Vælg i stedet produkter fra CleanDrop, som effektivt fjerner kaffegrums og snavs.
Sådan gør du:
- Clean Drop blandes op med lunkent vand og hældes derefter i vandbeholderen.
- Tænd for din Moccamaster, og lad maskinen køre blandingen gennem systemet.
- Efter et minut slukker du for kaffemaskinen og lader blandingen virke.
- Kør til sidst maskinen igennem to gange med rent vand.
Rengøring af kaffemaskinens ydre
En Moccamaster kræver kun lidt vedligeholdelse, men det kan ikke undgås, at der sætter sig kafferester under glaskanden eller på varmepladen. Heldigvis er det nemt at rengøre en Moccamaster.
Det er vigtigt, at glaskanden og løse dele ikke rengøres i opvaskemaskinen, og at alle plastdele rengøres i hånden. Undgå slibende rengøringsmidler, ståluld og lignende materialer. Kaffemaskinen skal altid køles af før rengøring. Skyl aldrig kaffemaskinen, ledningen eller varmepladen i vand eller anden væske.
Sådan gør du:
- Træk først stikket ud.
- Fjern løse dele; glaskanden og serveringslåg, låget til vandbeholderen, udløbsrøret og filterholderen.
- Læg alle delene i en stor plastikskål eller -boks.
- Bland varmt vand og mildt rengøringsmiddel, og lad delene stå i 5-10 minutter, mens du rengør ydersiden af din Moccamaster.
- Fjern forsigtigt kaffegrums fra varmepladen og beslaget til filterholderen med en fugtig klud. Rengør derefter resten af maskinens ydre, og tør efter med en ren, tør klud.
- Skyl de løse dele i plastikskålen med lunkent vand, tør dem af, og sæt dem tilbage på kaffemaskinen.
Moccamaster har op til 10 års garanti
Registrér din MoccamasterVidste du, at Moccamaster giver 10 års garanti på alle sine produkter, hvis du registrerer dit produkt her? Du kan registrere kaffemaskiner, der er nyere end 6 måneder, og som står i en privat husstand. Under alle omstændigheder giver Moccamaster 5 års garanti – og det er en af branchens allerbedste garantier!
Alle Moccamaster-dele kan erstattes
Køb Moccamaster reservedeleMoccamaster er kendt for sin gode kvalitet og er udelukkende fremstillet af genanvendelige og nedbrydelige dele. Er uheldet ude, og du har brug for en ny del til din kaffemaskine, er der et stort udvalg af Moccamaster reservedele såsom glaskander, filterholdere, låg, tænd/sluk-knap og spredearm i vores butikker og online. På den måde slipper du for at købe en ny kaffemaskine, hvilket er godt for miljøet og din økonomi. Overlad større reparationer til eksperterne – Moccamaster har egne værksteder til service.