Elgigantens MagasinGaming og underholdning - artikler og guidesSpil - guides og artiklerSpiller du Valorant eller Overwatch?

Spiller du Valorant eller Overwatch?
First-person shooters er populære som aldrig før, og to af de mest populære spil er Valorant og Overwatch. Hvis du vil være den bedste i disse spil, er det vigtigt at have udstyr, du kan stole på. Det er især gaming-pc'en, musen, headsettet og skærmen, der er vigtige. Her er vores bedste råd.

Vælg den rigtige pc med 3DMark
Det har aldrig været nemmere at vælge den rigtige pc til spil hos Elgiganten. Vi bruger 3DMark, verdens førende benchmarkværktøj til gaming-pc'er, til at teste alle stationære og bærbare computere, vi bringer ind.
Når du ser på en pc hos os, kan du selv tjekke 3DMark-scoren. Jo højere score, jo bedre yder den til gaming. Alle pc'er er placeret i en af fem 3DMark-niveauer:
- Niveau 1: Når minimum 60 FPS med medium indstillinger i FHD (1080p) opløsning.
- Niveau 2: Når minimum 60 FPS med de højeste indstillinger i FHD (1080p) opløsning.
- Niveau 3: Når minimum 60 FPS med de højeste indstillinger i QHD (1440p) opløsning.
- Niveau 4: Når minimum 60 FPS med medium indstillinger i 4K (2160p) opløsning.
- Niveau 5: Når minimum 60 FPS med de højeste indstillinger i 4K (2160p) opløsning.

Findes der en perfekt gaming-pc til skydespil?
- Bærbar eller stationær. Den vigtigste grund til at vælge en bærbar er mobilitet. Hvis det ikke er vigtigt for dig, bør du gå efter en stationær maskine, fordi de normalt har bedre køle- og opgraderingsmuligheder. Læs mere om, hvordan du vælger den perfekte gaming-pc her.
- Størrelse. Hvis du ikke har så meget plads derhjemme og fx ikke skal installere mere hardware senere, kan et lille eller mellemstort tower være alt, hvad du behøver. Har du derimod masser af plads – og større ambitioner – bør du overveje et full-size tower.
- Processor/CPU. Det er vigtigt at have en CPU med x-kerner og en tilstrækkeligt høj clockfrekvens samt en ydeevne på linje med dit samlede system for at sikre, at der ikke flaskehalse.
- Grafikkort. Dette er den vigtigste del af en god gaming-maskine. Noget af det vigtigste er billedhastigheden (FPS) som fortæller, hvor hurtigt billedet på skærmen opdateres. Et højt FPS-tal betyder, at spillet flyder mere jævnt. Et FPS-tal for hobbyspillere bør være mindst 60 FPS, men de fleste gamere foretrækker over 100 FPS.
- Hukommelse. Når det kommer til intern hukommelse, bør du sigte efter 16 GB RAM til de fleste spil. Hvis du også planlægger at streame indhold, redigere videoer eller lave andre krævende ting, så overvej 32 GB.