
Få produkterne til at holde længere
Vi ønsker, at produkterne skal have et langt liv, men der kan ske ulykker. Måske du kan reparere i stedet for at købe et nyt produkt? Eller måske er det bare en tænd-knap, der mangler? Vi hjælper dig med både reservedele og reparationer, så dine produkter kan leve lidt længere.
På denne side kan du læse mere om:
- Reservedele
- Værksted
- Reparation med reklamationsret
- Reparation uden reklamationsret
- Udvidet reklamationsret

Reservedele
Måske har du bare brug for en ny del, og ikke et helt nyt produkt. Vi tilbyder et bredt udvalg af reservedele, hvad enten du skal bruge nye skruer, en ny fjernbetjening eller en komfurknap. Elcare Nordic er en del af Elgiganten og har et stort udvalg af reservedele. Spørg gerne om hjælp i et af vores varehuse eller bestil direkte i Elcares netbutik.

Værksted
Elcare er vores eget reparationscenter for elektronik. Her kan du få udført service og reparationer på flere produkter, eller du kan bestille reservedele, hvis du selv ønsker at reparere produktet. Bare husk at finde det rigtige modelnummer, så nye dele og produkter matcher.

Reparation af produkter med reklamationsret
Har du brug for at få repareret et produkt, der stadig er under reklamationsret? Tag det med ind i en af vores butikker, og så hjælper vi dig. Ved større produkter er service hjemme hos dig en mulighed. Du kan nemt selv bestille reparationer på vores hjemmeside. Her kan du finde information om kontaktpunkt og fremgangsmåde. Har du brug for mere hjælp, kan du kontakte kundeservice, og så hjælper vi dig i den rigtige retning. Er du registreret medlem af vores kundeklub, kan du nemt finde kvitteringen for det pågældende produkt på Min Side.

Reparation af produkter uden reklamationsret
Har du et ældre produkt, hvor reklamationsretten er udløbet, kan det stadig være en god idé at reparere det, inden du køber et nyt. Der kan være mange nye timers brug i et produkt, selvom enkelte dele er gået i stykker. Vi tilbyder reparation af produkter, selvom reklamationsretten er udløbet, og bedst af alt; det er lige meget, hvor du købte produktet i første omgang. Du kan nemt selv bestille service på vores hjemmeside, eller ved at tale med en medarbejder i en af vores butikker.

Udvidet reklamationsret
Vi ønsker, at du får glæde af de produkter, du køber hos os i mange år, og at de holder længe. Alle nye produkter kommer med en reklamationsret fra producenten, der opfylder kravene til en reklamationsperiode. Men vidste du, at du også kan købe en udvidet reklamationsret? Med den udvidede reklamationsret fra Elgiganten kan du forlænge produktets reklamationsperiode til enten 5 eller 10 år. Du kan købe udvidet reklamationsret, når du køber et produkt i netbutikken eller i et af vores varehuse.

Udvidet reklamationsret
Få mest muligt ud af dine produkter uden at bekymre dig om tekniske problemer, eller om et produkt ikke virker pga. produktionsfejl. Du kan forlænge reklamationsretten med ELCARE i totalt op til 10 år og undgå unødvendige bekymringer.