Se alle de vilde YELLOW DAYS TILBUD! | Vind din kvittering
Se alle de vilde YELLOW DAYS TILBUD! | Vind din kvittering
Sammenligning af produkter Vælg op til 3 produkter, som du ønsker at sammenligne
Smart home for den teknisk interesserede Smart home for den teknisk interesserede

Smart home-teknologi, du ikke troede var mulig

Smart home-teknologien udvikler sig hele tiden, og med produkter som D-Link Smart Home og Wattle fra Elgiganten er der virkelig meget at vælge imellem! Det går fremad i en forrygende fart, og hvad du for kort tid siden anså for umuligt, bliver til virkelighed i morgen. Her kan du læse mere om det.

I dag skal du hverken være ingeniør eller have stor, teknisk fingerfærdighed for at forvandle dit hjem til et smart home. Men hvis du er interesseret i teknik, er der nogle funktioner, du nok vil påskønne – og der er hele tiden nye på vej. Her er nogle af dem!

 Home Control

En bolig, der kender dig

"Det handler ikke kun om at kunne styre varme og lys fra en app på din smartphone, men i lige så høj grad om at bruge de integrerede tjenester," siger Yngvar Pettersen fra Wattle. De tjenester kan for eksempel være at koble kommune og hjemmehjælp op til din bedstemors hus for øget tryghed. "Med bevægelsessensorer i bedstemors hus kan du installere en alarm, der sender en varsling, hvis der ikke har været tegn på bevægelse i to, fire eller fem timer. Det kan reguleres efter behov," siger han.

En enklere og mere tryg dagligdag er nøgleordet for udviklingen af smart home-løsninger. Pettersen fortæller, at man kan bruge de eksisterende funktioner i en smartphone i sammenhæng med smart home-løsninger og personlige vaner. "Du kan for eksempel vælge, at din dør automatisk bliver låst op, når du nærmer dig den. Det foregår via såkaldt geotagging og er særlig praktisk, hvis du har været ude at handle og har hænderne fulde af dine indkøb," siger han. Du kan endda selv bestemme, om det skal gælde alle i familien. "Det er ikke alle, der ønsker, at døren automatisk skal låses op, når børnene kommer hjem fra skole, så det indstiller man bare i appen. Hvis modsat børnene har tabt nøglen på vej hjem fra skole, kan du åbne døren for dem via din telefon, selv om du stadig er på job." Det er også en praktisk funktion, hvis du skal have leveret en pakke eller skal give adgang til en elektriker, hvor du tidligere var nødt til at være til stede. "Har du kameraer i hjemmet, kan du jo lukke dem ind og derefter – fra telefonen – følge med i, hvad der sker. Så er du sikker på, at der ikke foregår andet, end det der er aftalt," siger han.

Smart home for den teknisk interesserede

Du behøver ikke at vælge mellem Google, Apple og Amazon

I dagens teknologiske verden findes der flere og flere versioner af smart-teknologi. Apple, Google, Amazon og mange flere har udviklet stemmestyrede løsninger, der kan gøre hverdagen lidt lettere. Lidt som en videreførsel af Siri til iPhone. Pettersen fortæller, at disse systemer ikke altid er gode til at samarbejde, og han anbefaler derfor en smart home-løsning, hvor forskellige systemer kan fungere side om side. På den måde er du ikke bundet til ét system, men kan frit vælge det, der passer dig i takt med den fortsatte produktudvikling. Wattle fra Elgiganten gør det muligt for dig at bruge både Alexa, Siri og Google Home i samme setup. "I stedet for kun at købe gadgets fra Google eller Apple får du et system, hvor du kan købe og bruge forskellige enheder," siger han. Elgiganten tilbyder også andre producenter af denne type tjenester som D Link Smart Home, Nest og Philips.

Smart home for den teknisk interesserede

Styrker sikkerheden og skåner miljøet

"Smart home-udviklingen bliver stadig mere avanceret, og nye tjenester baner vej for ting, der for bare få år siden virkede helt urealistiske. Det gælder for eksempel ansigtsgenkendelse på overvågningskameraer," siger han. Som udvidet sikkerhed i hjemmet kan du vælge kameraer, der kan genkende de mennesker og dyr, som bor i huset. Får du ubudne gæster, sender kameraet en besked til dig, så du hele tiden kan følge med.

Producenterne af smart home-løsninger tænker i øvrigt ikke kun på at gøre hverdagslivet enklere og mere sikkert – de bekymrer sig også om miljøet. "Smart varmestyring af elpaneler hjælper dig med at skrue ned for strømforbruget," siger Pettersen. Du kan sætte huset i sparemodus, når du ikke er hjemme, og når du sover om natten. Næste morgen er det dejlig varmt igen. "Du kan også bede varmesensorerne om at slukke for elpanelerne under vinduerne, når du lufter ud," siger han.

Smart homes er i konstant udvikling, og Pettersen forsikrer, at der hele tiden kommer nye, spændende ting på markedet. I mellemtiden må vi bare være tålmodige og nyde de mange muligheder, vi allerede har. "Det gode ved smart home-løsninger er, at de fleste opgraderinger i forbindelse med nye tjenester sker i softwaren, så du kan fortsætte med at bruge dine eksisterende systemer,” slutter han.

Find inspiration i nogle af vores andre artikler: